Brev:
Problemer med amning - 2 mdr.
Hej Helen
Jeg skriver til dig, da jeg har problemer med amning. Min datter, Vera - er 8 uger gammel. Jeg vil kort fortælle dig om vores forløb, da det muligvis kan have betydning for vores problem.
Vi har haft en ret hård fødsel:
Under hele graviditeten var jeg oppe at tisse flere gange hver nat. Men den sidste måned skete det op til 8 gange hver nat, hvilket gjorde, at jeg var utrolig træt.
Tre uger før termin fik jeg kraftige mavesmerter og mærkede mindre liv, og var derfor dagligt i en uge inde på Frederiksberg Hospital for at at få lavet CTG-scanninger. De viste intet anormalt: jeg havde mindre plukveer - og barnets puls var fin. Lægerne valgte at tage blodprøver og da de viste, at mine infektionstal var for høje, blev jeg indlagt til observation. Dette skete to uger før termin.
På hospitalet var der stor tvivl blandt lægerne om hvad grunden til mavesmerterne var - og hvad de skulle gøre ved mig. Deres holdninger gik fra at jeg bare skulle tage hjem og ligge på sofaen - til at jeg skulle sendes over på Rigshospitalet til akut kejsersnit på grund af mistanke om blindtarms betændelse.
Samtidig med mine smerter - var mine infektionstal i blodet forhøjet og steg i løbet af de fem dage som indlæggelsen kom til at vare.
Alt i alt var det fem dage fyldt med forvirring og frustration.
På femte dagen besluttede overlægen at min fødsel skulle sættes i gang (10 dage før termin). Dels på grund af infektionstallene, dels fordi jeg efterhånden var så træt, at de var bekymrede for, om jeg ville have overskud til en fødsel, hvis der skulle gå yderligere ti dage med søvnunderskud og smerter.
Jeg fik sat ballonkateter op og lå med det i 12 timer (syntes det var meget smertefuldt især omkring lænden) - efter de 12 timer fjernede de ballonkateteret og de poppede fostervandet - på det tidspunkt havde jeg kun åbnet mig 1 1/2 cm. Jeg gik derefter rundt i 2 timer i håb om at veerne vil komme af sig selv - hvilket desværre ikke skete.
Så fødslen blev sat i gang: Jeg fik ve-stimulerende drop, som gjorde at jeg havde hyppige veer næsten uden pause - Jordemoderen prøvede i 8 timer at øge droppet, men jeg fik efterhånden feber - og barnets puls steg til over 220 flere gange og lægen blev tilkaldt. Dette gjorde os meget bange, og vi spurgte, hvor alvorlig situation var, og fik at vide, at det kun var 'de gule alarm klokker der ringede' - hvilket gjorde os meget meget nervøse.
Efter otte timers stressende forløb, valgte man at tage droppet helt fra og starte 'forfra' med droppet. De næste ti timer var meget smertefulde, med stærke veer dog uden at jeg åbnede mig særligt. Jeg fik undervejs lagt epiduralblokade (de måtte lægge den 4 gange før det lykkedes) -
Da der var gået ca 30 timer siden jeg fik sat ballonkateter op kom den frelsende jordemoder, der fik mistanke om at mit barn lå i omvendt ligestand og kunne ikke komme ud. Og der blev besluttet at hun skulle tages med kejsersnit. Derefter gik det stærkt og min lille pige kom til verden - fin og rask. Jeg derimod var så træt at jeg ikke kunne hænge sammen og havde det meget skidt.
Vi har efterfølgende været til samtale med både overlægen og den jordemoder som tog imod vores pige - hvilket var rigtig godt! Jordemoderen fortalte at hun aldrig havde set en mor så træt og kaldte fødslen en decideret "lorte fødsel" ... Også overlægen beklagede dybt forløbet.
De to første hold ...
... jordmødre vi havde - mistede vi begge tilliden til - hvilket faktisk var det værste under hele fødslen.
Vi var efterfølgende indlagt i 5 dage, både p.g.a. fødslen, men også p.g.a amningen - vi havde meget svært ved at få det til at fungere men det lykkedes næsten.... efter 5 dage tog vi hjem, men dagen efter blev vi genindlagt på grund af amningen - og fordi jeg var meget ked af det. Ingen overskud! Vi blev præsenteret for ammebrikker - og det fungerede! Hun var straks på og det var sand lykke for både mor og barn.
Det var en "kort" beskrivelse af min fødsel og Veras start på livet. Nu kender lidt til vores fødsel - men det jeg egentlig gerne vil hjælpes med er gode råd omkring amningen.
Vera er en rigtig fin pige som stortrives ifølge hendes forældre og sundhedsplejersken.
Lidt fakta om hendes vægt forløb:
Hun vejede ved fødslen 3300 gram og målte 52 cm.
11 dage efter fødslen: 3400 gram
15 dage efter fødslen: 3550 gram
21 dage efter fødslen: 3750 gram
6 uger efter fødslen: 4500 gram
7 1/2 uge efter fødslen 4600 gram.
Hendes søvn rytme er ca. således:
Hun sover 5-7 timer i træk om natten, bliver ammet og sover yderligere 1-2 timer.
Om dagen sover hun 2-3 timer om formiddagen og en sen lur om eftermiddagen på 2 timer. Derimellem kan hun godt småblunde ved mit bryst, men ellers er hun er meget vågen, livlig og opmærksom lille pige.
Og nu til mine problemer:
- Jeg har hele tiden følt at amning fungerede 80 %. De sidste 20 % hvor det ikke fungerer, fylder meget, og det giver mig en angst for at ikke kunne opfylde hendes behov, hvilket gør at jeg blokerer for nedløbsrefleksen. (En rigtig ond cirkel).
- Jeg føler ikke at jeg har mælk nok om aftenen - har ca 8 gange givet hende 50 ml modermælkerstatning om aften som supplement.
- Nogle gange når hun giver udtryk for at være sulten og jeg kan mærke at jeg har rigelig mælk - lægger jeg hende og hun nægter at tage imod mit bryst - græder meget. Jeg har prøvet en enkelt gang at give hende modermælkserstatning, for at se om hun var sulten, og hun har slugt det råt. Har i denne situation prøvet at amme hende liggende og i tvillinge stilling.
- Jeg er lidt nervøs for at give hende modermælkerstatning, da jeg er bange for at det vil ødelægge amningen, men samtidig vil jeg gerne have at min pige bliver mæt.
- Min kæreste og jeg synes at amningen er begyndt at fylde det hele: spiser hun? er der nok? er hun sulten? hvorfor græder hun ved brystet?
Amningen skulle gerne være en tryg og hyggelig stund for mor og barn og lige nu er den mere fyldt med frustration.
- Jeg vil MEGET gerne amme, (havde ingen ide om at det vil betyde så meget, men det gør det!), så det er et stort ønske at få det til at fungere.
- Jeg er stadigvæk på brik - prøver ind imellem uden - uden held.
- Har lige fået hende tjekvejet i dag og hun har kun taget 100 gram på de sidste 10 dage (hun skal tjekvejes igen om en uge).
- Nogle gange når jeg ligger hende til brystet, især om aftenen, er hun meget urolig, som om hun skal kæmpe for at få maden frem.
De sidste 2 døgn har været således:
1. døgn. Jeg har ammet hende og givet hende 50 ml. modermælkerstatning om aften. Hvilket gjorde hende mere rolig og glad.
2. døgn. Jeg har ammet hende og givet hende 40 ml. kogt vand. Hvilket også har fungeret ok.
Glæder mig til at høre din holdning - er jeg på rette spor?
Kærlig hilsen
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.