Svar: Skemad i små mængder og amning
Kære Amalies mor
Tak for dit fyldestgørende brev og velkommen til:o)
Det lyder som om du har en rigtig fin fornemmelse for din datter og for hendes behov og det er meget flot set af dig, at der naturligt må være en sammenhæng imellem hendes mælkeindtag nat og dag og hendes indtag af skemad.
Nogle børn trives rigtig godt med 3 måltider skemad dagligt i 7 måneders alderen, hvor andre faktisk har behov for 4 og jeg tænker, at da din datter hører til de småtspisende, så skulle du måske overveje at tilbyde et måltid ekstra.
Derudover så tænker jeg at du måske godt kunne forsøge med lidt rugbrødshapsere og lidt mere mad i stykker. Hvis du kan give hende mad i stykker og samtidig skemad, så havde du en chance for at få hende fyldt lidt ekstra op, så hun på den måde også automatisk nedsatte sit mælkebehov.
Min tanke er, at Amalie vil spise samme mængde skemad som hun plejer, fordi det er let - åbne munden og ned med det, så hvis du f.eks. startede med lidt mad i stykker eller sluttede med dette, så ville der alligevel glide lidt ekstra ned. Jeg skriver startede eller sluttede fordi du må prøve at vurdere, hvad der mon virker bedst i forhold til din datter.
Når jeg læser dit brev så får jeg indtryk af at Amalie er vandt til at blive ammet i søvn - er det korrekt? Når hun således ammes efter formiddagsgrøden, så er det fordi hun her skal have sin formiddagslur og det samme efter frokosten kl. 12. Kunne det tænkes at Amalie så småt kunne begynde at blive puttet uden nødvendigvis at blive ammet i søvn? Du må gerne amme hende, men også om dagen tror jeg du skal tænke meget på hvorvidt hun falder i søvn af det eller om du kan prøve at ...
... putte hende vågen, men træt i barnevogn.
Jeg tænker at det at lære at falde i søvn uden brystet i munden vil have en effekt på også om natten at kunne falde i søvn uden bryst. Så prøv at se om du kan få hende til at sove uden brystet - hvis du altså ikke allerede gør det:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Kl. 8.00 Står op
Kl. 9.00 Grød, efterfulgt af lidt frisk frugt, f.eks. lidt banan, vand af kop og så amning
Puttes til formiddagslur uden at være sovende ved brystet
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kl. 12.00 Rugbrødshapsere med smørbart pålæg f.eks. sildepostej, leverpostej, måske lidt frugtmos eller grøntsagsmos på brøddet. Efterfulgt af grøntsagsmos, vand af kop. Du kan også gøre det at du starter med grøntsagsmosen og når dette så er for kedeligt forsøger du med rugbrødshapsere efterfølgende.
Amning og puttes uden at falde i søvn ved brystet
Kl. 15.30 Amning
Kl. 18.00 Mere af jeres mad, forsøg med godt kogte pastaskruer, kartoffelmos og millionbøf, boller i karry, grøntsagsmos med kød/fisk, indmaden af en fiskefrikadelle, laks lavet i ovn med spinat, et stykker brød i hånden osv. Gerne sovs, så noget af maden glider lidt lettere ned og spise med ske, hvor andet spises med gaffel eller fingrene. Vand af kop.
Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert.
Kl. 19.30 Amning
Kl. 23.30 Amning
Kl. 7.00 Amning, men forsøge at gøre den kortvarig.
Jeg ved godt at din datter kun er 7 måneder og at nogle børn skal være 8 måneder før de begynder at kunne tygge og spise mad i stykker. Jeg har dog oplever en del børn som sagtens kan i 7 måneders alderen og jeg tænker at det vil være vejen frem hos jer.
Jeg håber det virker. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.