Svar: Magtkampe og udvikling - 15 mdr.

---

Kære Camilla

Din søn er igang med en rivende udvikling og det vil være en tid som til tider både er frustrerende for ham og for jer forældre. Alderen 1-3 år er det, som tidligere hed trodsalderen og som man nu kalder selvstændighedsfasen og det er derfor I har de konflikter I nogle gange har - han øver sig i at gøre ting selv, komme frem med sine egne ønsker, sin egen vilje - at være et selvstændigt lille individ.

Han forstår rigtig meget af det talte sprog nu, men han har fortsat rigtig svært ved selv at udtrykke sig med ord. Han ser ting i hverdagen som du gør, og som han selv rigtig gerne vil gøre, men han magter det stadig ikke og det er rigtigt frustrerende at ville så meget og hver gang, så løbe hovedet mod en mur og ikke kunne. På samme måde er han et stort smil og bare så lykkelig, når noget endelig lykkes og hver lille sejr er guld værd.

Det kan ikke undgås at I kommer i nogle situationer, hvor der opstår konflikter. I hverdagen føles konflikter besværlige, de kommer om morgenen, ved middagsbordet, ved sengetid, når man er ude at handle osv. Konflikter vil vi helst undgå.

Det er dog sådan at konflikterne er med til at udvikle både dig og din søn og de er en del af livet. Det vigtige er dog at løse konflikterne på en god måde og derfor er det super godt at du efterlyser redskaber til at løse jeres konflikter.

Overordnet kan man sige at det vigtigste i en konflikt er at lytte til hinanden, begge parter skal føle sig lyttet til og forstået. Nogle gange kan det man gerne vil godt lade sig gøre, andre gange ikke, og atter andre gange kan man finde et kompromis.

Det er altså meget vigtigt at du lytter til din søn og prøver at finde ud af hvad det er han vil. Selv om han endnu ikke har så meget sprog, så er det godt at du sætter ord på de følelser du mener han har og på det du tror han gerne vil. Altså sige højt, hvad du tror han tænker, føler, ønsker.

Dernæst skal du overveje hvorfor du siger nej. Er der egentlig noget i vejen for at han får sin vilje i lige netop den situation. Siger du nej, fordi du er træt og ikke orker mere, fordi det nu bare er blevet en principsag eller er det et reelt nej, fordi han ikke må noget eller gøre noget, som du f.eks. ved kan være farligt for ham. Hvis din søn oplever at få Ja og dermed få sin vilje en gang imellem, så vil ...

---

---

... han også lettere kunne acceptere et nej.

Netop i forbindelse med Nej, kommer kompromisset også ind. Nu ved jeg ikke hvor bevidst han er blevet. Men nogle børn skal ikke være ret gamle før de selv kravler hen og henter kiks i skabet eller åbner fryseren fordi de ved at det er der isene ligger. Hvis han f.eks. beder om en is 15 minutter før I skal spise aftensmad, så kan du sige 'Du kan ikke få en is, men se her er en gulerod i stedet'.

Altså igen sætte ord på, vise at du godt ved hvad det er han vil, men holde fast i dit nej, eller tilbyde et alternativ.

Dernæst skal du kunne rumme de frustrationer, der kommer, når du nogle gange er nødt til at sige nej. Det hører også med til livet at blive frustreret. Din søn skal lære at tackle sine frustrationer, når det ikke går som han gerne vil det. At kunne rumme hans følelser betyder at du skal kunne holde ud at han har det, som han har det, uden at ville ændre på det. Du skal kunne holde ud at han er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv.

---

---

---

Vis ham igen at du forstår hans følelser ved at sætte ord på 'Du bliver bare så vred lige nu'. På den måde viser du ham at du forstå det, lader ham være vred, er der for ham og det er en helt anden måde at møde ham på, end ved f.eks. at sige 'hold så op med at være så hysterisk'.

Ord og sætninger som 'du gør altid sådan', 'du gør aldrig sådan', 'du forstyrrer', 'opfør dig ordentligt', 'lad være med at være hysterisk' osv. skal du undgå. Prøv at møde ham med positive ord. Lad være med at stille ham alt for mange spørgsmål og alt for mange valg, det kan hans lille hjerne slet ikke overskue og tage stilling til. Du træffer valg for ham - hvis han skal have frugt, så bestemmer du om det skal være æble eller pære. Hvis han af sig selv rækker ud efter frugtskålen og interesserer sig for noget bestemt, så lad ham få det, men som hovedregel, så er det dig der bestemmer og træffer valgene.

Når han piller ved noget han ikke må, så flyt ham samtidig med at du siger nej. Han har meget lettere ved at huske, hvis der følger en handling med. Smider ham bevidst maden ned fra bordet, så er han færdig med at spise, slår han ud efter dig når han sidder hos dig, så sættes han ned på gulvet.

Håber at dette lille lynkursus hjælper dig lidt videre:o) Rigtig meget held og lykke med ham forsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---