Svar: Alene mor
Hej med dig
Jeg tror så afgjort at Ella påvirkes af dit humør og den stress du oplever i øjeblikket. Hun spejler sig jo i dig og fornemmer selv de mindste udsving i dit humør, så det at du synes dagligdagen er svært at få til at hænge sammen, gør hende meget mere urolig og så kan det hele meget nemt komme op i en spids.
Måske skulle du overveje at gå ned i tid? Hvis din mand er begyndt at arbejde så meget mere og du har dårlig samvittighed og svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, så var det måske værd at gennemtænke om en ny arbejdssituation ville være en løsning for jer.
Med hensyn til at sætte Ella i seng, så tænker jeg at dette er uholdbart - sengen vil hun opfatte som noget slemt og ubehageligt og det er meget vigtigt at hun bliver ved med at synes det er dejligt at være der.
Er det meget vigtigt for dig at være i bad uden hende? Jeg tænker hun er jo ikke så gammel og hun forstår slet ikke hvorfor du går og lukker døren - det gør hende utryg. Kunne hun ikke sidde på badeværelsesgulvet imens og lege med lidt legetøj, en tom shampoo flaske, nogle vaskeklude eller andet, som hun finder interessant. At hun kommer med på badeværelset nu er jo ikke ensbetydende med at I fortsat skal følges ad derud altid, på et tidspunkt vil du jo godt kunne forklare hende at du har brug for at være alene der.
Samtidig tænker jeg også at du jo vil følge med hende på toilettet mange gange fremover, både når I engang skal træne renlighed og når hun bliver så gammel at hun kalder "jeg er færdig" - så det at være på badeværelset sammen er noget naturligt. Dermed ikke sagt at du Skal gøre det, du kan bare overveje, hvorfor ikke.
Det samme med vaskekælderen. Hvorfor må hun ikke komme med der? Kunne hun ikke lege med et par klemmer imens du hang vasketøj op?
Jeg spørger fordi jeg tænker at det er meget vigtigt at du overvejer hvilke konflikter det er du tager. Det kan ikke undgås at I kommer i nogle situationer, hvor der opstår konflikter. I hverdagen føles konflikter besværlige, de kommer om morgenen, ved middagsbordet, ved sengetid, når ...
... man er ude at handle osv. Konflikter vil vi helst undgå.
Det er dog sådan at konflikterne er med til at udvikle både dig og din datter og de er en del af livet. Det vigtige er dog at løse konflikterne på en god måde og nogle gange kan konflikter måske undgås.
Overordnet kan man sige at det vigtigste i en konflikt er at lytte til hinanden, begge parter skal føle sig lyttet til og forstået. Nogle gange kan det man gerne vil godt lade sig gøre, andre gange ikke, og atter andre gange kan man finde et kompromis.
Ella er nu blevet et år, tillykke med det, og jeg tænker at hun må være rimeligt mobil. Enten kravler hun eller også er hun så småt begyndt at gå rundt ved tingene. Dermed vil hun også være i stand til at kunne flytte sig efter dig og du må gerne kalde på hende og lokke hende til dig, når du går ind i et andet rum for at lave noget praktisk. Det er ikke nødvendigt at placere hende i en stol, hun må gerne være på gulvet, så hun kan øve sig der og komme videre frem i verden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jo mere hun begynder at kunne bevæge sig omkring og får oplevet verden omkring sig, jo mere vil hun også begynde at kunne underholde sig selv og ikke nødvendigvis kræve dig hele tiden.
Naturligvis kan du stille krav om at du vil have et bad hver dag. Der er også vasketøj der skal ordnes og du skal have lov til at gå på toilettet. Men du kan ikke stille som krav at Ella skal acceptere at dette foregår uden hende. Det at gå fra hende og lukke døren er rigtig hårdt for hende og hun forstår det simpelthen ikke.
Du kan naturligvis godt prøve at lære hende det, sætte ord på, fortælle "mor går lige ud med skraldespanden", når hun hører denne sætning så ved hun at du går ud af døren, så hører hun et klonk, og så kommer du tilbage igen. Men det er ganske kort og hun når knap nok at blive ked af det. Hvis du er væk i længere tid, så vil hun blive ked af det. Hun ved jo ikke at du er lige inden på den anden side af væggen - hun tror du har forladt hende.
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke og håber at I finder en god løsning:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.