Svar: Hun vil ikke spise
Kære V
Det lyder som om din datter protesterer over grød men i øvrigt ellers gerne spiser. Samtidig lyder det som om at hun er glad for nye ting og godt kan blive lidt træt af altid at få det samme. Du beskriver samtidig en pige som er glad for brød med pålæg og også grøntsagsmos og kød - det lyder rigtig godt.
Jeg tænker at det derfor vil være en rigtig god idé at du begynder at variere hendes indtag lidt mere. Da hun er glad for brød, så er der intet i vejen for at du giver hende boller om morgenen eller om formiddagen og her kan du veksle imellem forskellige typer.
Det er korrekt at grød er godt til at give en god basis og til at holde maven igang. Jeg tror da også at din datter vil kunne begynde at spise f.eks. havregrød eller øllebrød igen, hvis det bare kommer ind en gang imellem, så hun ikke kører træt i det. Altså en afveksling mellem brød og grød.
Samtidig tænker jeg at det kan være med til at mætte hende lidt mere, hvis du også giver hende grøntsagsmos til frokost. I takt med at hun bliver bedre og bedre til at tygge vil hun kunne spise kogte grøntsager og det vil hjælpe hende med at øve sit pincetgreb. Farverne appellerer også til appetitten og hun må gerne få mad i stykker, når hun er 8 måneder gammel.
Derudover tænker jeg at det nogle gange vil være en god idé at starte med mad om morgenen og ikke starte med en flaske. Nogle gange vil mælken fylde så meget at hun egentlig ikke har appetit til at spise en portion mad efterfølgende. Hvorimod det er lettere at drikke lidt mælk, selvom man har fået morgenmad. Du kan derfor overveje hvorvidt du vil bytte rundt på morgenritualet flaske/grød eller om du evt. kan give lidt mindre mælk og samtidig sikre plads i maven til ½ bolle inden formiddagslur.
Fra 9 måneders alderen må komælk begynde at udgøre en lidt større del af indtaget og derfor kan du så småt også begynde at give lidt tykmælk eller lignende til din datter.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen (7.30): Brød (indtil der måske er lidt interesse for grød igen) eller du kan vælge at bibeholde flaske her, hvis det passer bedst ind i jeres rytme og så prøve ikke at fylde hende for meget op med mælk.
Til gengæld skal hun så have brød formiddag
Formiddag (9.30): ½ bolle med smør, ost. Gerne frisk frugt f.eks. ½ banan eller lidt frugtmos med mælk, vand eller mælk af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost (12): Rugbrødshapsere med smørbart pålæg og tilbehør af grøntsagsmos, gerne med lidt kød eller fisk, vand eller mælk af kop. Stille og roligt begynde at give kogte grøntsager som kogte ærter, majs, gulerod som tilbehør. Hun kan også få lidt rester ...
... fra aftensmaden og det vil være helt okay
Puttes til middaglur
Eftermiddag: En lille bolle med lidt smør, måske lidt ost og frugt i små stykker. Vand af kop. Eller du kan så småt begynde med lidt tykmælk med rugbrødsdrys, friske bær eller anden frugt eller frugtmos. Vand af kop.
Sen eftermiddag: Evt. flaske
Aften: Grøntsagsmos, mere og mere af familiens mad serveret i små stykker, kød, fisk, evt. lidt frugtmos eller frisk frugt til dessert, vand eller mælk af kop. Som det lyder til at I gør allerede.
Flaske og puttes til natten
I forhold til hendes alder, så må hun stort set spise alt. Det er de meget proteinrige ting hun ikke må få som ymer, ylette og kvark, honning heller ikke og ej heller sushi - men ellers kan hun spise som I andre. Naturligvis i en konsistens som I ved at hun kan kapere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen lavet om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne. Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
Hvis du her på siden søger på havregrynsboller så finder du en anden god opskrift.
Måske vil det hjælpe dig at gå på biblioteket eller en tur i boghandlen. Der findes rigtig mange gode kogebøger med opskrifter til hele familien og opskrifter som er gode for børn. Der findes en kogebogsforfatter som hedder Annabel Karmel, som har udgivet mange kogebøger netop med inspiration til børnefamilier. Du kan se hendes hjemmeside på www.annabelkarmel.com og boghandlere herhjemme sælger også hendes bøger. Jeg mener også at både Gyldendal og Politikkens forlag har udgivet gode bøger om emnet.
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og fortsat god søndag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.