Annonce

Annonce

Svar: Flyve og ferie med aktiv baby


29. januar 2007

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Alberts mor

Hvor lyder det dejligt med en charterferie - det kunne jeg godt bruge, så man kunne komme væk fra al den regn vi har i øjeblikket:o)

Til flyveturen skal du være opmærksom på op- og især nedstigninger. Albert er ikke i stand til at trykudligne i ørerne som vi er det og derfor er det bedste man kan gøre, at give ham noget at drikke, så han synker. Det kan være en flaske eller at lægge ham til brystet. Hvis han sover på det tidspunkt, så er det bare helt fint. Hvis han er lidt forkølet i øjeblikket, så vil det være en god idé at dryppe hans næse med lidt saltvand.

For at turen ikke skal blive for kedelig, så er det en rigtig god idé at forberede nogle små pakker hjemmefra. Det tager tid at åbne en pakke og nyhedens interesse er altid stor. Hvis du samtidig kan finde noget, som så tager lidt tid at beskæftige sig med når pakken er åbnet, så er det rigtig godt. Det kunne f.eks. være en lille pakke rosiner, en mandarin, måske noget nyt legetøj som ikke er for stort.

Til flyveturen kan det være praktisk med en lille magnet tavle. Man kan f.eks. købe en lille tavle hvor man med magnetiske træstykker kan forme små billeder af forskellige dyr. Det er praktisk at det er med magneter til en flyvemaskine.

Det kan også være praktisk med en tegnetavle - igen hvor man kan tegne med en 'blyant' og magneter, så hele flyet ikke pludselig er fyldt med trillende tusser og farver.

En bog med billeder af forskellige dyr og hverdagsting vil også være en god idé og gerne en ny, som han ikke har set før.

Ellers plejer de at være rigtigt søde i flyene og tage sig godt af børnene.

På selve feriemålet, så lyder det jo godt med sol og varme. Det er især middagssolen I skal være opmærksomme på, men det passer nok med at det er her, han skal sove til middag.

Om formiddagen og om eftermiddagen må I gerne være ude og ved poolområdet. Det vil være godt at give ham tynde bomuldsbluser på som skærmer for solen og derudover også solcreme.

De danske solcremer til børn er generelt i orden. Hvis man køber i udlandet skal man se sig godt for, så jeg vil foreslå jer at I køber solcreme med hjemmefra. Vælg en vandfast type og gerne med en høj faktor som muligt. Generelt siger man dog at faktor 15 kan være nok til børn - det handler om at man skal bruge nok og smøre hyppigt nok på. Det er ofte dette som er problemet. Der skal smøres før og ...


Annonce

... efter badning og også efter aftørring med håndklæde.

Solcremer indeholder kemikalier som trænger ind i huden. Jo højere solfaktor, desto stærkere koncentration. Brug af solcreme er dog langt at foretrække fremfor en solskoldning. Derudover vil det være en god idé at vælge solcreme med fysisk UV-filter, da det lægger sig oven på huden og dermed danner en hinde.

Til små børn kan man også købe solbeskyttende tøj. Altså tøj som indeholder en beskyttelsesfaktor. Noget af det helt op på faktor 50. En solhat er et must og den må meget gerne have en skygge der går ned i nakken, hen over ørerne og så en skygge ved øjnene.

Med hensyn til badetøj, så tænker jeg at et par rigtige babybadebukser (blebukser) som dem man bruger til babysvømning vil være godt. Herunder har han bare baller ligesom du har i dit badetøj. Det vil være godt med sådanne bukser hvis I skal i poolen. Med hensyn til pooltemperatur, så lyder det ikke så varmt med 23 grader, men det må I vurdere dernede.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er korrekt at man kan købe bleer som også kan bruges til bad. Det er dog engangsbleer og kan jo let blive en lidt dyr fornøjelse. Generelt tænker jeg dog at det handler om at han skal bade og her have badebukser på, som fungerer ordentlig hvis der sker uheld. Når han er færdig med at bade, skal de våde bukser af og han skal have en almindelig ble på. Hvis du forestiller dig at han skal sidde lidt i vandkanten af poolen med en skovl og en spand, så vil det nok være godt med en vandtætble. Men hvis han hovedsageligt skal være oppe - netop for at være i skygge, så vil en almindelig blebuks være fint nok.

Med hensyn til mad og drikke, så er det vigtigt at I køber vand på flaske til ham og evt. også koger det. Køb generelt frugt som kan skrælles og sørg generelt for at I spiser på hotellets område og steder hvor hygiejnen virker i orden. Vær opmærksom på isterninger i drikkelse - på hotellerne plejer de at bruge flaskevand til isterninger, men I kan ikke regne med dette på en restaurant og det kan godt give jer alle dårlig mave.

Ellers håber jeg at I får en rigtig dejlig tur, det plejer ikke at være noget problem at rejse med børn, tværtimod:o) Man skal bare være indstillet på at det hele vil være meget anderledes end hvis man kun var to voksne af sted. Ikke så meget kultur og besøg med lange busture, lidt mere i skyggen osv. Men dejligt, bestemt:o)

Rigtig god rejse:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce