Svar: Tilbage på arbejde,- hvad med amning og skemad?
Kære Anne Kirstine
De fleste børn har behov for et natmåltid så længe de er under 6 mdr. gamle. Men du kan måske være heldig at få ham kørt ind i en rytme, hvor ham måske spiser omkring midnat og så igen om morgenen. På den måde får du selv nogle sammenhængende timer i løbet af natten.
Du kan prøve at amme ham lige før du selv går i seng. Du behøver ikke at vække ham, bare tage ham op og lægge ham til. De fleste børn har en ufattelig evne til at kunne spise i søvne. På den måde kan du være heldig at han holder til næste morgen.
Så snart han er 6 mdr gammel er der ikke et ernæringsmæssigt behov for at få mad om natten. Hvis han vågner om natten kan du eller far derfor tilbyde ham lidt vand i stedet.
Indtil jeres søn er 9 mdr gammel skal han hovedsageligt have modermælk eller modermælkserstatning. Hvis du stopper med at amme skal du derfor erstatte med modermælkserstatning. Fra 6 mdr´s alderen kan du bruge lidt sødmælk i madlavningen eller give lidt i kop, men det skal stadig være i små mængder. Fra 9 mdr´s alderen skal den samlede mælkemængde ikke overstige 3/4 liter og frem mod 1 års alderen nedsættes mælkemængden til ca ½ liter dagligt. Så er der appetit til anden mad.
Når du begynder på skemad vil det være en god idé at bruge lidt modermælk, netop så han kender smagen. I begyndelsen vil han kun få meget få skefulde og det vil være som smagsprøver. Han skal vænne sig til en ny konsistens og smag. Man kan i princippet begynde med grød eller grøntsagsmos, de fleste vælger dog grøden. Det er en god idé at begynde med risblanding, som du selv nævner. Risgrød er mildt og blødt i konsistensen. Du kan til at begynde med lave en lidt mere flydende grød (tyk suppe), hvishan har svært ved den lidt fastere grød.
Du begynder med at tilbyde grøden en gang i løbet af dagen, på et tidspunkt hvor han er vågen og ikke alt for sulten. Det kan være en god idé at give lidt bryst både før og efter, så han er motiveret for noget nyt. Når I har gjort dette i nogle dage og han har vænnet sig til det, kan du øge til to gange om dagen. I begyndelsen er det vigtigt at han får det samme og ikke skal forholde sig til andet end at lære at spise med ske. Når det er inde i en god rytme kan du skifte ...
... det ene måltid ud med grøntsagsmos.
Et barn der begynder med skemad i 4-5 mdr´s slderen vil have en overgangsperiode der varer 4 måske 5 mdr., hvor et barn der først begynder, når det er 6 mdr, har en overgangsperiode der varer ca. 3 mdr.
Risgrød kan du lave af ca. 1 dl rismel og 2-3 dl vand (alt efter hvor tynd grøden skal være) + ½ dl modermælkserstatning/modermælk. Du blander mel og vand i en lille gryde og koger det for svag varme i få minutter under jævnlig piskning. Sluk og tag gryden fra blusset. Kom mælk og en tsk. fedtstof i og rør rundt. Du kan evt. komme en skefuld frugtmos på grøden, det kan nogle børn godt lide.
I stedet for at lave grøden selv kan du også købe risgrød som pulver, der bare skal blandes op i varm modermælkserstatning.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til din mælk i fryseren så kan modermælk kun holde sig i fryseren i tre måneder. Du bliver derfor nødt til at kassere det der er for gammelt. Når du tager mælk op, så sørg derfor også for at det er den ældste du bruger. Næringsindholdet er størst de første måneder og det er ærgeligt hvis det går til spilde.
Lad mælken tø op langsomt. Du kan evt. også stille det i et vandbad. Vær opmærksom på at mælk der har været varmet skal kasseres og kan ikke bruges igen. Hvis mælken har været tøet kan du heller ikke nedfryse den igen. Optøet kan mælken holde sig et døgn i køleskabet, men det er mest hensigtsmæssigt at bruge mælken med det samme. Det har ikke godt af at stå for længe. Hvis du på forhånd ved at du skal bruge en flaske modermælk, så tag den frem i god tid. Det har været meget diskuteret, hvorvidt man må varme mælk i mikrobølgeovn. Jeg mener ikke at der skulle være noget i vejen for dette, hvis blot du er opmærksom på at varmen fordeler sig forskelligt i flasken og at maælken derfor skal rystes godt. Vær også opmærksom på at maælkens temperatur inde i flasken kan være varmere end den føles uden på.
Den mælk du allerede har malket ud kan far jo med stor fordel give, når du skal på arbejde. Enten på en flaske, eller lidt i en kop, sammen med skemaden.
Håber du kan bruge noget af ovenstående. Du er naturligvis velkommen til at bruge brevkassen. Der er andre der benytter sig af denne mulighed, når de bor i udlandet:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.