Svar: Pige 13½ måned - putteproblemer
Kære Maria
For det første vil jeg lige sige at det er super godt at Sara falder så fint i søvn om dagen. Det viser jo at lillepigen egentlig ikke har problemer med at sove. Det samme ses, når hun endelig falder i søvn om aftenen - så sover hun faktisk godt og det er vigtigt at fokusere på dette.
Saras problem lyder derfor til at være det at hun har svært ved at give slip på dagen og føle sig tryg nok til at lægge sig roligt ned og sove, når 'mørket falder på'.
Du nævner selv flere ting som naturligt kan være årsag til dette. For det første er der flytningen. Selvom den første tid er gået godt, så er det fortsat anderledes at skulle sove i et nyt hus. Samtidig er hun startet i vuggestue og jeg tror at det er ved at gå op for hende at verden er stor. Selvom I har været hos hende hele tiden, så er hun måske bange for at I pludselig bliver væk og selvom hun endnu er for lille til at kunne sætte ord på sine følelser, så forhindrer det hende jo ikke I at føle sig utryg. Tænk hvis hun blev ladt alene og samtidig i en verden, et nyt sted, hvor hun intet kender. Naturligvis tænker hun ikke så bevidst, men jeg tror det er sådan hun føler et eller andet sted.
Jeg synes det er et meget fint aftenritual I har. Jeg vil dog foreslå at I venter med at læse bøger til hun ligger i sin seng. Nu kender hun godt til det hyggelige at få læst aftenhistorie og jeg tror at hvis I kan få hende til at være i sengen, så det at ligge der forbindes med noget dejligt (at få læst historie) så er det lettere for hende at blive liggende.
Mange børn har svært ved at sige farvel til dagen. De større børn som har sprog kan nemmere give udtryk for dette og kan godt nogle gange sige at det er så trist at sige godnat fordi 'vi har det lige så hyggeligt'. Hjemme hos jer har I det rigtig hyggeligt - lige indtil hun skal i seng og derfor ...
... tror jeg I skal forsøge at gøre det hyggeligt at ligge i sengen og fokusere mere på dette end på at det er hyggeligt i sofaen.
I må vurdere om Sara bliver ulykkelig fordi hun føler sig utryg når I går eller om hun protesterer fordi hun gerne vil underholdes. Der er meget stor forskel på dette.
Hvis det handler om underholdning, så er det fint at gå ud af døren og også gå væk for så at vende tilbage igen efter et par minutter. Her må man så lægge hende ned igen, putte hende, konsekvent med kærligt fortælle hende at det er sovetid nu og så gå igen. Aldrig være væk i mere end højst 3 minutter.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis det handler om utryghed, så er det vigtigt at I er hos hende. Ikke at I ligger sammen med hende, men at I enten sidder hos hende og holder hende i hånden, eller forsøger at være til stede i rummet, pusler lidt omkring, ordner strygetøj, lægger tøj på plads eller hvad der nu skal til for at hun føler sig tryg nok til at lægge sig til at sove.
Der er børn som reagerer voldsomt, når man går fra dem i forbindelse med putning og hvor man er nødt til at sidde hos dem, kærtegne dem blidt og holde lidt i hånd. Ikke fordi man skal snakke og underholde, men blot fordi man skal være til stede og berolige. Og det er okay. Jeg tænker at det er langt at foretrække at bruge 15 minutter på denne måde fremfor at gå og have et grædende barn i flere timer.
Jeg tror jeres lille Sara, efter de måder I har forsøgt, nu er ved at forstå, at I rent faktisk mener det er sovetid. Derfor tænker jeg at det vil være et forsøg værd at sidde lidt hos hende. Begynder hun at underholde og lægge op til sjov, så må I gå og fortælle hende at det er sovetid og ikke tid til leg. Men ligger hun stille og roligt, så prøv bare at være der lidt og se om hun acceptere at falde i søvn i sin egen seng.
Rigtig meget held og lykke og fortsat god søndag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...