Svar: Ben og armspjæt fra kl to om natten og frem til morgen
Kære Christina
Jeg tænker at der er flere grunde til at du oplever at din datter har ændret sig og ændret sovemønster de sidste par uger.
For det først har hun en alder nu, hvor hun oplever betydeligt mere af verden. Fra at det var den meget nære kontakt og en se-afstand på mellem 30-50 cm, så er hun nu i stand til at fornemme rummet hun er i, hun kan genkende hjem fra det at være ude, hun genkender mor og far og du vil kunne se, hvis du sidder med hende og far går forbi, at hun bevidst drejer hovedet og følger ham med øjnene.
Det at hun nu oplever verden omkring sig så meget større giver hende mange flere stimuli i løbet af dagen. Og det betyder også at hun begynder at drømme mere og derfor sove mere uroligt. Dagens oplevelser bliver bearbejdet i drømme.
Når hun spjætter og virker søgende ved brystet, så kan det altså godt hænge sammen med at hun har brug for hjælp til at finde roen og komme videre i søvnen. Det er derfor rigtig godt at du forsøger at svøbe hende så du derved hjælper hende til at holde bedre sammen på sig selv, og du må også meget gerne forsøge med en sut, en sutteklud eller lignende, som også kan hjælpe hende videre i søvnen.
Derudover tænker jeg at det også kan handle om at hun er ved at være så stor nu at hun skal have din mælkeproduktion sat op. Der kan således godt være noget rigtigt i at det vil ...
... hjælpe hende at få en flaske, idet hun faktisk godt kan have behov for mere mad.
Det betyder dog ikke at du skal give hende en flaske, men at du i første omgang skal forsøge at lægge hende hyppigere til brystet - også om dagen. Det er ikke længden af selve amningen som øger mælkemængden, men derimod hyppigheden. Det er derfor vigtigt at du lægger hende hyppigere til. Det giver således mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Så lige nu tænker jeg at det vil være rigtig godt at du i løbet af dagen forsøger at få hende så meget til brystet som muligt og så vil det kunne give effekt om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til om hun er stresset, så er det naturligt at hun i og med at hun nu oplever mere af verden omkring sig, også lettere bliver overstimuleret. Det lyder dog ikke som om hun virker stresset, med den beskrivelse du giver, men du skal naturligvis have med i tankerne at I ikke lige i øjeblikket skal styrte rundt og at du ikke bare skal give hende til den ene og den anden idet hun registrerer mange ting og det kan let blive for meget.
Din datters uro er således ikke et tegn på at hun ikke trives, men mere et tegn på at hun er igang med at udvikle sig. Hun har behov for ekstra mad i øjeblikket og måske behov for at blive skærmet lidt fordi hun oplever så meget af verden omkring sig.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire