Annonce

Annonce

Svar: Barn på 20 mdr. vil ikke sove


4. februar 2007

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Jeg vil gerne starte med at kondolere med din svigermor. Dernæst vil jeg sige at jeg desværre ikke kan love dig at jeg har den præcise løsning på jeres problem. Men jeg vil dele mine tanker med dig og så håber jeg at du kan bruge det videre frem.

For det første så tænker jeg at der har været forskellige perioder i jeres liv og i jeres drengs udvikling hvor han har haft svært ved at sove. Det du beskriver da han var 7 måneder lyder som separationsfasen og det du beskriver med rejsen til sydamerika er på samme måde som en udviklingsfase en naturlig reaktion. Det er således ikke noget unormalt i det du fortæller, snarere tværtimod og jeg tænker at det for det første er meget vigtigt at du ved og tror på at der ikke er noget galt med din dreng.

Du skriver at I, da han var 13 måneder gammel trygt kunne lægge ham til at sove og tilmed lukke døren - det lyder rigtig fint og nok mere end man kan forvente. Du vil i hvert fald ikke kunne forvente at du på nuværende tidspunkt vil kunne lægge ham ind bag en lukket dør.

Nu er din dreng 20 måneder og det betyder at han begynder at fornemme at noget kan være farligt. Han ved at han kan blive væk fra jer, han ved at hvis han kravler op på noget så kan han måske ikke selv komme ned igen, han ved at når man falder så slår man sig osv. Han oplever verden betydeligt større end tidligere og det gør ham utryg. Det betyder for det første at han drømmer mere og derfor vil sove mere uroligt, men det betyder også at han har brug for at vide at I er der for ham og passer på ham. Tit har børn brug for at kunne se jer, for at vide at I er der.

Lige nu lyder det som om at jeres dreng har rigtig meget behov for trygheden og for at vide at I er der for ham. Dette behov forstærkes naturligt netop nu hvor han starter i institution - her vil du jo gå fra ham og derfor vil han opleve at du rent faktisk er væk.

Det kan derfor være et lidt kritisk tidspunkt at indføre nye rutiner nu, men I må godt forsøge og se hvordan det ...


Annonce

... går.

For det første er det meget vigtigt at sengen er et trygt sted at være. Det er vigtigt at du ikke holder ham fast og det er vigtigt at sengen ikke bruges som 'straf' - han skal således ikke sendes i seng, hvis I synes han er uartig. Sengen skal være et rart sted.

Man kan overveje om det vil være nødvendigt at give ham en madras på gulvet i soveværelset Om det at få lov til at sove i samme værelse som jer vil give ham trygheden til bedre at kunne falde i søvn. Det kan være nødvendigt i en periode for at komme væk fra den cirkel I er inde i lige nu, men på sigt tænker jeg at det vil være godt hvis han puttes i sin egen seng og så kan komme ind til jer, hvis han vågner i løbet af natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Samtidig tænker jeg at det måske er tiden at I skal skifte til en seng uden tremmer, hvis I ikke allerede har gjort det? Netop det at ligge bag tremmer gør nogle børn bange og man kan jo et eller andet sted godt forstå det. Da han har en alder lige nu, hvor han har behov for at vide at I er der for ham og ikke går fra ham, så vil det berolige ham at vide at han kan stige ud af sengen og komme ind til jer.

Jeg tænker det er vigtigt at I har et fast putteritual. Han må gerne få en kop lun mælk og en banan, hvis det er rart for ham. Derudover en godnathistorie, hvor I sidder på hans værelse og han er i sin seng. Igen er det hyggeligt og rart at være i sengen. Når I har læst historien færdig, så gå ud af værelset og fortæl ham at I kommer igen lige om lidt. Vær aldrig væk i mere end max 3 minutter, så gå tilbage, put ham igen, kærtegn ham blidt sig godnat og gå så igen. Hele tiden vende tilbage og fortælle at I er der for ham, passer på ham og at han roligt kan lægge sig til at sove.

Det kan hjælpe at gå lidt frem og tilbage og lægge vasketøj på plads osv. Så I laver noget aktivt og kommer naturligt frem og tilbage og det vil berolige ham at fornemme at I er rolige og laver dagligdagsting.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce