Brev:
Dreng på 20 mdr - hvor tit sut?
Hej Helen
Det er første gang, jeg selv skriver til dig, men jeg har brugt din brevkasse flittigt, siden vi fik vores dreng og har haft stor glæde af dine råd.
Nu synes jeg dog, vi herhjemme er havnet i en situation, der kræver personlig rådgivning :-)
Vi har verdens dejligste dreng. Han er glad og livlig, til tider temmelig morsyg, men ellers tryg og tillidsfuld.
Vi har naturligvis oplevet de samme konflikter som alle forældre med børn i den alder og er også blevet eksperter i at tage hans temperamentsudbrud med rimelig ro og overskud. For nylig er han selv begyndt at gentage, hvad vi har sagt til ham, når han fx er sur. Når han er faldet til ro, kommer han så og siger fx "David sur. Sut." Han ved altså godt, at han var sur, fordi han ikke måtte få sin sut. Det synes jeg er rigtig rart, fordi det giver mig en fornemmelse af, at jeg har hjulpet ham til at forstå, hvad det var, der skete.
Men :-) netop sutten er vores store problem, og jeg er blevet lidt i tvivl om vi måske er for strikse i den forbindelse? Min mand er mere bestemt end jeg på det punkt og går meget op i, at sut har man kun, når man skal sove eller fx har slået sig slemt. Jeg er som sådan enig i, at David ikke skal rende rundt med sutten hele dagen, men synes på den anden side ikke, der er noget i vejen for, at han fx har den lidt tid, når han kommer hjem fra vuggestue, hvis han udtrykker behov for det.
Og her kommer mit spørgsmål. Skal man give ham sutten, hver gang han udtrykker, at han har behov for den? Kan han godt selv styre det? Som regel når han får den, lægger han den selv igen på et tidspunkt, fx når han glemmer den, fordi han leger.
Vi siger også af og til til ham, at vi jo ikke kan forstå, hvad han siger, når han taler med sut i munden, og så tager han den også ud. Og han har lært, at sutten hører til inde i hans seng, når han ikke bruger den. Men det er jo så ikke altid, han vil lægge den fra sig, når vi så ...
... synes, han har haft den længe nok. Hvordan finder man den gyldne middelvej, så han forstår det, og så vi ikke virker inkonsekvente og bare forvirrer ham?
Jeg skal lige tilføje, at vi er ret gode til at stå sammen overfor David, selv om vi måske ikke er 100% enige i situationen. Så taler vi om det senere.
Men jeg har i dag haft en ret ubehagelig krise, som jeg måske synes kunne være undgået. Jeg er hjemme med ham, fordi han har været syg i weekenden. Dermed har han selvfølgelig haft sin sut langt mere end ellers. I dag startede hele dagen så bare dårligt. Han ville ikke spise sin morgenmad lige meget hvad han fik tilbudt, og om han måtte spise i køkkenet eller stuen. Så da min mand gik på arbejde ca 7:30, havde David stadig ingen morgenmad fået - han stod op kl 06:00.
Da min mand gik, havde vi også fået David til at lægge vågne-op sutten ind i sengen, men da vi så var blevet alene, ville han have den igen. Nu syntes jeg jo så ikke, der var nogen grund til det - især fordi han lige igen havde teet sig pga maden, og jeg ikke syntes, jeg ville belønne den opførsel. Det resulterede i, at han skreg og græd i næsten en time. Jeg sad hos ham og fortalte ham, at jeg godt vidste, at han var vred, fordi han gerne ville have sin sut, men at han ikke måtte få sin sut fordi han ikke længere var syg - og i øvrigt ikke havde været særlig sød.
Da vreden endelig ebbede ud, var han så træt, at han nærmest faldt i søvn på køkkengulvet, og nu har han sovet lidt over en time - i sin seng, altså. Normalt sover han først middagssøvn ml fra ca. 11:30.
Jeg sidder nu tilbage og synes egentlig, det var en elendig og formålsløs konflikt. Burde jeg have lyttet mere til hans behov for sutten? Hvad gør jeg næste gang, og hvad kan jeg sige til min mand som kan overbevise ham om, at en sut af og til ikke behøver gøre den store skade?
Sikke mange spørgsmål. Håber, du kan danne dig en mening ud fra en lidt rodet mail :-)
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.