Svar: 13½ måned og ekstremt kræsen
Kære Susanne
Det er altid forældres skræk at deres børn skal blive fejlernæret og at de skal gå ud over deres udvikling, når børn over en længere periode ikke spiser. En bekymring som naturligvis skal tages alvorligt, da det jo meget nødig skulle ende med en indlæggelse, men naturligvis også en bekymring som ofte er ubegrundet idet mange børn trives og vokser rigtig fint, trods et beskedent indtag af mad:o)
Hvor bekymret man skal være og hvornår man skal handle aktivt som f.eks. med indlæggelse er en lægelig vurdering. Og det er rigtig godt at I har drøftet situationen med lægen og således har lægen inde over. Når jeg læser jeres brev, så får jeg indtryk af at lægen på nuværende tidspunkt ikke er så bekymret og derfor må I prøve at tage tingene så roligt som muligt. Det er fint at I er på vagt og holder øje med hende, men det er vigtigt at finde en balance.
Som I selv er inde på så er jeres datter meget bevidst nu og hun registrerer med det samme hvis I er bekymrede omkring hendes spisning, hvilket godt kan give modsatte effekt - at hun netop ikke spiser. Så så rolig og afslappet en holdning som muligt er en god ting:o)
Der er dog mange ting som man kan overveje i forbindelse med jeres situation og jeg vil derfor dele mine tanker med jer og så kan I selv sortere fra eller til.
I har forsøgt mange ting og det kan jeg godt forstå. Jeg har den holdning at man spiser ved bordet og jeg mener det er vigtigt at have faste rutiner omkring måltider og det at spise. Rutiner er genkendelighed og genkendelighed er tryghed.
Som I beskriver situationen hos jer, så tænker jeg at det er vigtigt at I sidder ved bordet, når det er spisetid. Også ved mellemmåltider skal jeres datter siddet ved bordet. Det betyder ikke at I hver gang skal sidde der sammen med hende - det gør I til hovedmåltiderne, hvor I også spiser. Men ind imellem hvor hun har behov for lidt ekstra, her må hun gerne sidde lidt selv. Forstået på den måde at I sætter hende ved spisebordet med lidt mad og imens går I så og tømmer opvaskemaskine eller laver noget andet i køkkenet. Altså er til stede uden at interessere jer særlig meget for hvad hun laver.
Samtidig tænker jeg at det er meget vigtigt at hun ikke får for store portioner af gangen. Små mængder som hun kan overskue. Alt for meget mad kan nemt tage appetitten væk.
Farvevalg er vigtigt og I kan se om I kan fange hendes interesse for at putte i munden ved at tilbyde hende mad i forskellige farver.
Omkring det med farver så tænker jeg også at ...
... nogle børn vælger mad efter farve og måske skal I have opmærksomhed på dette. I skriver at jeres datter gladest for havregrød, som jeg tænker jo er meget blegt og gråt i kuløren - er det sådan at hun generelt hellere vil spise den 'neutrale' lidt kedelige mad eller handler det mere om at hun ikke rigtig spiser selv, men helst vil mades med ske?
I skriver at lægen har set hende i munden og at han ikke fandt noget til bekymring. Er det sådan at jeres datter generelt ikke putter ting i munden? Der er jo børn som ikke gør dette, hvilket der jo kan være mange forskellige årsager til, men det er vigtigt at I medtænker om hun generelt ikke selv tager ting i munden?
Man kan vurdere om hun mundmotorisk er parat til at tygge mad eller om det ville være langt bedre for hende at holde en pause med det og så simpelthen gå lidt tilbage i tid og starte op med grøntsagsmos og grød igen i en periode. Naturligvis en skemad som vil være sufficient i forhold til næringsstoffer og i en konsistens som ikke vil være helt blendet, men stille og roligt vil kræve lidt mere af hende. Man kunne måske forestille sig at hun, hvis hun fik grød morgen, grøntsagsmos med kød frokost, tykmælk eftermiddag og grøntsagsmos med kød (ris, pasta osv) blendet aften, at hun så ville begynde at spise igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker at faste måltider dagen igennem vil kunne give jeres datter fornemmelse for hvad det vil sige at være mæt og sulten. Det er rigtigt at små hyppige måltider er godt og vigtigt, men et eller andet sted så kan det jo også lære hende at 'lade sig nøjes med' og måske har hun brug for lidt pauser imellem sin mad, for at kunne tage bedre fra, spise mere af gangen og føle sig mere mæt og sulten.
Det at I hjælper hende med at spise og hun får skemad i en overgang kunne måske også have den fordel at hun/I kommer væk fra den cirkel I er kommet ind i og at hun i løbet af et par måneder vil begynde at putte mad i munden. Et eller andet sted, så handler det jo nogen gange 'bare' om at hun skal være sulten og det bliver hun jo først rigtigt, når hun har lært at mærke og fornemme sult og mæthed - og det gør hun jo ikke nu.
Om morgenen er hun sulten og spiser - men fornemmelsen skal hun have i løbet af dagen også... I skriver at hun motorisk er lidt tilbage og selvom det ikke er alarmerende, så hænger tingene måske sammen så det kunne være vejen frem at 'gå lidt tilbage' i tilbud.
Håber at I kan bruge mine tanker videre. Rigtig meget held og lykke og send mig gerne en tilbagemelding om hvordan det går jer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S