Annonce

Annonce

Brev:

Søvn igen igen - 8 mdr.


12. februar 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Søvn igen igen - 8 mdr.

Hej Helen

Så er der igen brug for et godt råd om det altid aktuelle emne "søvn".

Vores søn, som lige er blevet 8 mdr., har stadig problemer med nattesøvnen. Eller rettere sagt, jeg har problemer med hans nattesøvn.

Han havde slem kolik de første 4 mdr, skreg i døgndrift og sov ekstremt lidt og dårligt, jeg ved ikke, om det måske stadig kan påvirke hans søvn? I løbet af dagen er han en glad og aktiv dreng, som kryber rundt på opdagelse og er ved at lære at rejse sig op ad møblerne. Vi er ude med barnevognen hver dag, og et par gange om ugen går vi til rytmik og svømning.

Han får havregrød, rugbrødshapsere, grøntsagsmos, boller og frugt at gnave af og vores mad til aften. Vi står op ved 7-8 tiden. Herefter får han som regel en lur i løbet af formiddagen og en igen ved middagstid. Han har aldrig været den store sover, så jeg er heldig hvis lurene varer en time eller mere. Hvis vi er ude at gå senere på dagen, snupper han også ofte en kort lur om eftermiddagen, men ikke hvis vi er hjemme.

Han bliver lagt i seng, godt træt, ved 19-20 tiden. Han får herefter en flaske, når vi selv går i seng og en igen sidst på natten/først på morgenen (det eneste tidspunkt i løbet af natten hvor han vågner "rigtigt" og hvor en flaske hurtigt sender ham tilbage til drømmeland). Det er efterhånden dagens eneste flasker. Han er rigtig god til, når han bliver puttet, selv at finde sin sut og sovehund i sengen og selv falde i søvn både til lure og nattesøvn.

Problemet er at han i løbet af natten "vågner" hver hele eller halve time. Han har hele sit liv sovet uroligt og skriger/græder altid et godt stykke tid inden han vågner rigtigt op. Og det er denne halvsovende skrige/græde tilstand, han kommer i så frygteligt mange gange i løbet af natten.

Hvis man i denne tilstand lige vender på ham eller giver ham sutten (han kan nu også sagtens ligge sådan og græde med sutten i munden), falder han meget hurtigt til ro igen. Han er hverken oppe af sengen eller får mad, når han sådan "vågner" og græder/skriger. Jeg har ofte prøvet at lade ham ...


Annonce

... ligge, da han jo faktisk ikke er vågen, men det resulterer altid i, at han så vågner helt op og kan være ret svær at få til ro igen.

Jeg har købt og læst både "sov igennem uden gråd" og godnat og sov godt", men er ikke blevet meget klogere. Det eneste råd jeg ikke har prøvet er (mest i "godnat og sov godt"-ånden) slet ikke at hjælpe ham "fysisk" med sut og vende/putte, når han sådan er halvvågen, men kun snakke beroligende til ham, og derefter køre den beskrevne "se til rutine" igennem indtil han falder i søvn af sig selv igen. Dette vil, i modsætning til nu, utvivlsomt føre til, at han vil vågne helt op og have mange lange natlige rigtige skrigeture.

Jeg er villig til at prøve alt i en periode, selvom det inkluderer en del gråd (det er normalt ret let at høre om han er ked af det og lige skal have et kram eller bare "brokker sig") - problemet er bare, om der overhovedet er en chance for at det hjælper. Hvad tror du?

Det skal lige tilføjes, at det kører efter samme mønster den ene nat om ugen, hvor hans far tager nattevagten. Vi har ikke prøvet at lade ham nat-passe af andre, kunne det måske være en mulighed, og hvor mange nætter skal man sætte af til det? Jeg har selv problemer med at nå at falde i søvn i de korte intervaller imellem hans gråd, så ofte bliver det kun til lidt døsen, jeg får således ofte kun sovet rigtigt en nat om ugen, hvilket i høj grad gør at jeg ikke synes jeg fungerer optimalt, og nogle gange heller ikke helt forsvarligt i betragtning af at jeg er alene med et lille mobilt barn i løbet af dagen.

Er der alternativt håb forude, når han om et par måneder starter i vuggestue og forhåbentlig får brugt en frygtelig masse krudt i løbet af dagen?? Du må gerne svar JA! ;0)

Og så lige et spørgsmål der intet har med søvn at gøre. Jeg kan se at du mange steder foreslår tykmælk, som et mellemmåltid. Kan letmælks yoghurt naturel bruges istedet? Det er nemlig det, vi i forvejen har i huset, da den kræsne mor hverken kan lide tykmælk eller ymer.

Kærlig hilsen - og tak for en glimrende brevkasse
Rikke

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce