Svar: Natteroderi - 18 mdr.
Kære Jette
Tak for dit brev og jeg tror godt jeg kan hjælpe jer med at blive lidt klogere:o)
For det første tænker jeg at det lyder som en rigtig god idé at forsøge med kun 1 lur dagligt. De fleste børn vil i alderen 12-18 måneder kunne nøjes med en lur, som vil vare ca 2-3 timer. Om natten sover de ca 11 timer, således at deres samledes søvn vil være 13-14 timer ialt. Da jeres datter sover ca 10 timer om natten, så lyder en lidt længere middagslur på ca 3 timer altså som en god idé. Naturligvis sover nogen lidt mindre og nogen lidt mere:o)
Derudover så tænker jeg at grunden til at jeres datter vågner om natten handler om hendes alder. Når børn er omkring 1½ år, så begynder de at have mere fare-fornemmelse, altså at forstå at noget kan være farligt. Når jeres datter kravler op på noget, så går det pludselig op for hende at hun ikke er i stand til selv at komme ned, når hun kravler op på en rutschebane og skal til at rutsche ned så mærker hun uroen, der er langt ned og hun skifter mening. Det samme gør sig gældende når hun falder - hun ved at hun kan slå sig rigtig meget og så er det også en begyndende bevidsthed om at I ikke er der hele tiden, at hun kan blive væk fra jer, at I kan gå fra hende.
Alle dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme og netop det at jeres datter oplever og har mere 'fare-fornemmelse' gør at hendes drømme ændrer lidt karakter. Hun har ikke deciderede mareridt, men drømme som lidt på samme måde giver hende en urolig søvn og kan gøre at hun måske vågner grædende op. Hendes måde at vågne op og sige hej på er sandsynligvis en mere tryghedsgivende ting, - hun har behov for at vide at I ...
... er der, og når det er bekræftet, så lægger hun sig ned igen. Det er altså ikke fordi hun gerne vil lege midt om natten og derfor er det superfint at I bare bekræfter hende i at I er der og siger godnat og får hende til at sove videre.
Jeg synes det er en god idé at I putter jeres datter i sin egen seng. Det er vigtigt at hun ved at det er der hun skal sove, og nogle nætter vil det stille og roligt lykkes hende at sove igennem. Jeg synes samtidig at det vil være en god idé at I flytter hendes seng tilbage til hendes værelse igen. Så hun lærer at det er der hun skal sove. Netop hendes alder gør at hun meget hurtigt vil foretrække at sove i soveværelset og det gør det svært at få hende ud derfra igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så hendes seng på eget værelse og putte hende der. Men for at give hende trygheden så tænker jeg at I skal prøve med en madras på gulvet i soveværelset. Når hun vågner om natten i sin seng, så prøver I at berolige hende, give hende et knus og se om hun kan sove videre, hvis hun er utryg og har brug for at være i nærheden og vide at I er der for hende, så tag hende med ind i soveværelset og lad hende sove på gulvet. I kan stadig berolige hende med jeres stemme, en hånd ud af sengen osv. når det er nødvendigt, men I har jeres seng for jer selv, og hun kan karte rundt som hun har behov for uden at genere jer.
I takt med at hun bliver ældre vil hun selv kunne komme ind til jer, når hun har behov om natten og på den måde vil en madras på gulvet være en god overgang til at kunne sove hele natten på sit eget værelse og samtidig være signalet om tryghed om at I er der, når hun har behov.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.