Annonce

Annonce

Svar: Natamning - 13 mdr.


14. februar 2007

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære KS

Hvornår det rette tidspunkt for at stoppe amning er, afhænger af både mor og barn. Det er altid bedst hvis begge parter er enige om at nu er det slut.

Det er rigtig flot at du har ammet så længe og det skal du bestemt ikke have det dårlig med. Du skal være klar over at det sandsynligvis bliver din beslutning at stoppe og du skal ikke regne med at din dreng selv siger fra med den alder og den bevidsthed han har. Du skal således tage beslutningen, når du er klar til det og når du føler at det er et passende tidspunkt.

Din dreng har ernæringsmæssigt ikke behov for din mælk mere. Det er ret vigtigt at hans mælkeindtag ikke fylder for meget, da det naturligt tager pladsen op for maden om dagen og han er så gammel nu at han har behov for at spise sufficient dagen igennem for at trives.

Din drengs behov for bryst nu handler derfor om tryghed. Brystet er det mest kendte og derfor også mest trygge han kender. Det har været der for ham hele tiden både når han var sulten, ked af det, syg osv.

Han er dog så gammel nu at han godt ved at der er forskel på bryst og på mor. Hvor han, da han var helt spæd ikke skelnede de to ting fra hinanden, så ved han godt at du og brystet hører sammen men I er ikke 'et hele' - hvis man kan sige det sådan:o) Det betyder at han jo et eller andet sted godt vil kunne forholde sig til at du trøster ham, er der for ham, giver ham tryghed osv. uden brystet og når du stopper med at amme, så vil du sandsynligvis opleve en vis overraskelse over hvor hurtigt han egentlig glemmer det.

Jeg tvivler på hvorvidt du vil kunne nøjes med at amme om aftenen og ikke om natten. Jeg tror desværre ikke at din dreng vil kunne forstå hvorfor han får lov om aftenen og ikke om natten. Han kender jo ikke klokken, han vil bare have det han beder om og han vil blive ulykkelig, når du ikke giver ham det.

Samtidig tænker jeg dog også at det er lidt hårdt for ham hvis du stopper ...


Annonce

... amningen lige nu og tager det man kalder for 'en kold tyrker'. Han skal starte i dagpleje og skal igang med en stor omvæltning, nye mennesker, rutiner osv. - en ret urolig og lidt stressende ting, som naturligt vil påvirke hans behov for tryghed. At fjerne amning samtidig med dette synes jeg er synd.

Jeg tænker derfor at du godt kan bibeholde amningen lidt endnu, men samtidig så også forsøge at holde dig til kun at amme om aftenen. Hvis det hjælper med en ½ banan og en kop lun mælk om natten i en periode for at få ham væk fra brystet og lære ham at man godt kan finde roen på en anden måde, så er det helt okay for mig. Igen skal det jo heller ikke blive en vane for på sigt vil det være lidt anstrengende at skulle op og servere mad om natten:o)

Substitutten for mor bør derfor være noget han kan have i sin seng og selv finde, hvis han vågner. Det kan være en sut, en sutteklud, en bamse, en spilledåse eller hvad som helst. Noget han er glad for og måske selv viser at han gerne vil have hos sig. Det kan også være en af dine aflagte bluser, som dufter af mor.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis han vågner om natten og det kun er brystet som kan give ham roen, så prøv at tilbyde ham det men meget kort. Kun lige længe nok til at han falder til ro, ikke så længe han han fylder sig med mælk. Og gør så noget andet samtidig - kærtegn ham på en bestemt måde, syng en bestemt sang et eller andet som han på sigt vil kunne nøjes med uden at skulle have brystet.

Når I beslutter jer for at amningen er helt slut, så skal I regne med at det tager 3 dage/nætter og så vil I kunne se en forskel. Ikke at det er løst der, men hans bevidsthed og gråd vil ikke være på samme måde.

Husk iøvrigt at sove med en tætsiddende t-shirt eller lignende, så han ikke lige får babs og nutte serveret og så han ikke lige har mulighed for selv at hive op i trøjen. Det må godt være lidt besværligt at få fat i de bryster.

Rigtig meget held og lykke fortsat med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce