Svar: Konstant skrigeri
Kære Karina
Først tillykke med den lille dreng.
Jeg kan godt forstå at I synes det er hårdt og jeg skal prøve at dele mine tanker med jer og så må I selv vælge til og fra.
Min første tanke er at den grønne allomin måske er lidt for hård for hans mave. Det er korrekt at grøn allomin er fuldgyldig og kan gives til børn født efter 37 uge som har problemer med forstoppelse. Det er dog også sådan at grøn allomin indeholder citronsyre. Det er det der får proteinet til at fælde ud og ifølge beauvais er det dette som letter optagelsen i barnets tarm og derfor hjælper mod forstoppelse.
Det er dog mit indtryk at nogle børn godt kan få lidt mavekneb af fuld syrnet allomin og måske vil det hjælpe jer at forsøge med en blanding af både den almindelig og den syrnede. Nogle familier finder ud af at maven fungerer bedst med blå allomin 1 til 4 af dagens måltider og så giver de grøn allomin til 2 måltider. I andre familier blandes de to erstatninger så barnet således får ½ af hver. Da de to erstatninger ernæringsmæssigt er identiske, så må I prøve jer frem og se hvad mon passer bedst til jeres lille dreng.
Ud over maden så tænker jeg at det også handler om at han fortsat er så lille og ny som han er. Han bliver meget let overstimuleret og har brug for at blive skærmet, svøbt, vugget osv. for at finde roen. Jeg kan se ud af jeres brev at I allerede gør dette og søger roen ved at gå ind i soveværelset med ham og det er rigtig godt. Måske kunne I gøre mere ud af selve det at svøbe ham. ...
... Jeg tænker at bogen "Svøb dit barn" som I finder i min bogguide og i min linksamling kan hjælpe jer.
Derudover tænker jeg at der netop er kommet en ny bog på det danske marked som hedder "Sov godt - En Guide til forældre med små børn", sammen med denne bog følger en CD med forskellig musik og forskellige lyde, som måske vil kunne hjælpe jer. Jeres dreng har i hvert fald alderen til at det kan forsøges. I finder bogen og min anmeldelse af den i min bogguide under søvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal naturligvis være opmærksomme på om jeres dreng kan have ondt. Selvom han bør sove på ryggen, så vil han måske nogle gange dreje lidt om på siden eller dreje sit hoved til en bestemt side. I skal være opmærksomme på at han ikke har ondt i sin skulder, sine halssener osv. Det sker hvis fødslen har været hård eller nogle gange hvis den er gået meget hurtigt. Det er således vigtigt at I får lægen til at vurdere og sikre at der ikke er noget fysiologisk til grund for at han er så ulykkelig.
Til sidst vil jeg lige nævne at I skal være opmærksomme på om der kan være en sammenhæng imellem tidspunktet hvor I giver D-vitamin og jeres drengs gråd. Der er enkelte børn som reagerer på D-vitamin dråber, hvis I således giver dem om eftermiddagen, så kan det være derfor jeres dreng begynder at græde og være mere urolig kl 17. Hvis der er en sammenhæng her så prøv at skifte til ACD dråber som kan virke anderledes i hans mave.
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o) God weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.