Svar: Flaske om natten 13 måneder
Kære Iben
Tak for dit brev og dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinien så længe og nu alligevel selv får lyst til at skrive:o)
Først vil jeg lige sige at det lyder som om I er nogle meget omsorgsfulde og kærlige forældre. Det er rigtig godt at I har fået Nicklas flyttet til en dagpleje hvor tingene fungerer og han er glad for at være. Jeg kan også sagtens forstå jeres indstilling omkring flasken og at det kan være okay at han får den lidt endnu, da han så falder i søvn uden problemer.
Problemet omkring flaske er dog som I selv er inde på, at den trøster godt ved sygdom med desværre bliver vanen ofte hængende og den er svær at bryde.
Jeg tænker at der især er to ting, som I skal overveje. For det første kan man overveje hvorvidt det er lige nu at der skal lave om på tingene, da du snart skal starte på arbejde. Det andet er hvorvidt I føler at I er nødt til at stoppe med flasken helt - om I har fornemmelse af at Nicklas ikke kan forstå hvorfor han må få den når han skal sove og ikke om natten, eller om han kan skelne de to ting.
Min umiddelbare tanke er at I for at tilgode se både ham og jer selv, måske kunne ...
... tilbyde en kop lun mælk om natten. Vand gider han ikke, men måske mælk ville være acceptabelt. Hvis dette ikke virker og han kun vil flasken, så skal I overveje om det er nu I tager kampen med den eller om I vil vente et par måneder.
Jeg tænker at Nicklas jo snart er så gammel at han godt ved hvad det betyder at noget er slut. Kender han f.eks. skraldespanden - ved han godt at når noget ryger ud der, så er det væk? Når bogen klapper sammen og historien er slut, så er der ikke mære læse højt. Måske bruger i gestikuleren - slår ud med hænderne for at vise ham tegnet for 'slut'? Jeg tænker at dette er vigtigt at bruge i forhold til flasken.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
På et tidspunkt skal flaskesutterne jo skiftes fordi de er blevet for møre - tag ham med i processen og lad ham selv smide ud. Når han søger flasken så vis ham tegnet for 'slut'. Giv ham samtidig et alternativ, som så kan være en kop med mælk i stedet og måske en historie, hvor I sidder ved siden af sengen og læser højt. De fleste børn vil ret hurtigt foretrække højtlæsning fremfor sutteflaske og så går det stille og roligt den rigtige vej.
Rigtig meget held og lykke med det. God weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire