Annonce

Annonce

Svar: Pige på 8 mdr. vil ikke sove om natten


28. december 2003

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katherina

Det kan være relevant at få tjekket hendes ører, da hun tilsyneladende er grædende, når hun ligger ned om natten. Men samtidig skriver du at hun sover om dagen, så hvis der ikke er problemer her, er det sandsynligvis ikke på grund af en infektion, du skal dog have det med i dine overvejelser.

Det er altid svært at vide, hvor meget mælk barnet egentlig får, når det bliver ammet, og nogle børn kan godt drikke så meget mælk, at det tager pladsen op for anden mad. Sammenholdt med at du også snart skal til at begynde på arbejde, lyder det derfor som en god idé at stoppe med amningen.

Når hun vågner om natten vil det i en periode nok være en fordel at det er far der tager over. Han skal tilbyde hende vand af en kop og putte hende igen. Det er vigtigt at I indfører et fast putteritual, som efterhånden bliver genkendeligt for hende og dermed giver hende den tryghed der skal til for at hun kan falde til ro. Børn elsker gentagelser og kan f.eks. høre den samme bog igen og igen eller se den samme film utallige gange, så de kan den udenad - det kender du sikkert fra storesøster.

Far lugter ikke af mælk og kan jo af gode grunde ikke amme, så derfor er den mulighed udelukket, hvis det er ham der står op om natten. Hvis du kan finde en lille bamse, en spilledåse eller andet hun er glad for, så kan det indgå i putteritualet.

Tror du ikke at din datter kan være sulten? Du skriver selv at hun ikke spiser ret meget og min tanke er, at hun får så meget mælk hos dig at hun ikke føler den store sult. ...


Annonce

... Hvis du holder op med at amme, så vil sulten måske melde sig naturligt. Det er vigtigt, at du sørger for at hun får rigeligt tilbudt i løbet af dagen. 8 mdr gammel kan hun så småt begynde at spise det samme som jer andre. Hun skal have tilbudt mad ca. 6 gange i døgnet. Det sidste måltid kan være i form af mælk eller vælling, som hun kan drikke af kop.

Planen er at hun i løbet af dagen bliver fyldt så godt op, at du med sikkerhed ved at hun ikke vågner af sult om natten. Derudover er det en rigtig god idé at flytte hende ind i eget værelse. Man kan meget let komme til at forstyrre hinandens søvn, når man ligger sammen. Hun vil også drømme meget og måske kan hun falde til ro igen af sig selv, hvis hun får lov:o)

Hvis hun bliver helt ulykkelig skal I naturligvis gå ind til hende. Hun vil føle sig forladt, når I går fra hende, så det er vigtigt at I viser hende at I der der, så hun trygt kan falde til ro. Samtidig er det også meget vigtigt, at I ikke stresser over hendes gråd, af angst for at hun skal vække storesøster. Den lille mærker med det samme, hvis I virker anspændte og vil reagere med at blive endnu mere urolig og grædende. Nu ved jeg ikke hvor stor storesøster er, men de fleste børn vil sove videre uden problemer, når de ved at det "bare" er lillesøster der græder.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil være en god idé at skrive natdagbog over, hvordan nætterne forløber. Derved vil I kunne se de små fremskridt der er, for hver dag der går.

Rigtig meget held og lykke, håber nogle af ovenstående overvejelser kunne bruges.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce