Annonce

Annonce

Svar: Sensitive børn


24. februar 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære D

Det er rigtig dejligt at høre at det går lidt bedre allerede og det er godt at jeres datter har øget sit indtag af mælk:o)

Hendes urin bør ikke lugte fælt - er det kun om morgenen, hvor hun måske har ligget mange timer med den samme ble eller er det også i løbet af dagen? Jeg synes faktisk at I skal drøfte det med lægen, måske har lillepigen en blærebetændelse og så kunne det jo være derfor hun har været skidt. Når små børn har blærebetændelse, så kan de nogle gange godt reagere med gråd, opkastning, madlede og meget andet så det er lidt vigtigt at få afklaret:o) Tænk hvis det er det, som gør at hun har det skidt...:o)

Det er dejligt at høre at I finder hjælp i jeres netværk og er i stand til at lytte og støtte hinanden. Det er vigtigt.

I forhold til de lidt sensitive børn, så kan man jo være sensitiv på flere måder. Jeg har desværre ikke skrevet en bog om det emne - jeg har faktisk slet ikke skrevet en bog, selvom jeg er blevet opfordret mange gange, men det kan jeg jo så overveje igen...:o)

Mange børn har behov for hjælp til at samle sig, hjælp til at finde roen. I takt med at barnet bliver ældre og oplever mere og mere af verden, så vil mange børn have svært ved at lukke tingene ude og det vil have behov for at man hjælper det. Nogle børn kan være vågne i rigtigt mange timer, f.eks. 6-8 timer i træk i en alder, hvor de faktisk ikke bør være vågne mere end 2 timer af gangen. Hvis man som forældre ikke er opmærksomme på at man skal hjælpe barnet til at sove, så er der en risiko for at barnet bliver overstimuleret.

Små børn har meget brug for kropskontakt, berøring og varme. Nogle børn vægrer sig dog meget mod berøring og det er meget vigtigt at man som forældre er opmærksomme på dette og forsøger at skabe en god rutine for at kunne berøre og kærtegne sit barn, så barnet stille og roligt kan nyde det. Nogle ergo- og fysioterapeuter børster børnene med en speciel børste, som forældre kan ...


Annonce

... undervises i at videreføre hjemme. Formålet med børstningen er at fremme barnets sensoriske udvikling.

De meget sensitive børn kan have stor glæde af at blive svøbt, som en 'russisk dukke', hvor armene lægges tæt ind til kroppen. Nogle gange vil det også være godt for barnet at have en kugledyne, som lægger sig om barnet og som hjælper barnet til at fornemme sin egen krop. Det hjælper børn som er meget motorisk urolige og som har et hektisk bevægemønster. Det giver barnet en tryg oplevelse af at være omsluttet, og så giver det varme at være tæt pakket. Man skal dog altid være opmærksom på barnet, temperatur osv. da små børn jo ikke må overophedes pga risikoen for vuggedød.

Børn som har brug for at ligge for sig selv en gang imellem kan have stor glæde af en sansegynge. Det er en stor rund gynge, som bliver holdt af 4 stykker tov. Selve gyngen er med næt, hvorpå man kan ligge en babydyne et lille tæppe eller lignende. Gyngen hænges 20 cm over gulvet. Når barnet ligger på gygen og bevæger sig lidt, så bevæger gyngen sig automatisk hvorved barnet bliver vugget stille og roligt imens det kan ligge og kigge rundt efter sit eget behov. Det er altså barnet som kigger og ikke andre som kræver kontakt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle gange vil barnet kunne ligge og falde i søvn, andre gange vil barnet bare ligge og kigge lige så stille.

Du har fuldstændig ret i at de sensitive børn nogle gange også har koncentrations- og opmærksomhedsproblemer. Og det kan derfor være en stor fordel ikke at give for meget legetøj på en gang, men at vælge noget ud og så skifte det jævnligt. På samme måde kan det være en fordel at lære barnet at spise af en ensfarvet tallerken, hvor en meget spraglet børnetallerken helt kan tage fokus fra maden og det som det egentlig handler om nemlig at spise.

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre også idag. Rigtig meget held og lykke med din lille pige og så lige få lægen til at tjekke hendes urin for blærebetændelse:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

12. januar 2025 | Udvikling | 3 år

Børnehave og uro

Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce