Annonce

Annonce

Brev:

Svært at være mor


25. februar 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Svært at være mor

Hej Helen

Jeg synes, at det er utrolig hårdt at blive mor. Min dreng er 6 mdr. Vi havde en hård start de første 3 mdr pga mave-problemer. Så blev det bedre, men nu er han ved at få tænder og er lidt pylret igen.

Jeg har fået god støtte fra min sundhedsplejerske. Men pga de nye kommune-sammenlægninger, så har jeg mistet lidt den nemme kontakt med hende.

Jeg har utrolig dårlig konstant samvittighed over min søn.
Jeg øver mig i, at lade ham ligge i kravlegård, barnevogn eller legetæppe også selvom han brokker lidt. Men det er utroligt svært, synes jeg. På den anden side vil jeg heller ikke have, at han bliver et barn, der helst vil sidde på arm hele tiden.

Jeg "tysser" meget på ham, når han vrøvler. Jeg kan finde på at sige, "hvad brokker du nu over". Det giver yderlige dårlig samvittighed bagefter, suk.
Vi har også gode dage må jeg hellere nævne.

Min dreng sover 2-3 gange om dagen, dog max 45 min til 1 time. Min sundhedsplejerske siger, at sådan er hans behov, og det er ok.

Jeg synes, at jeg trænger til ro.
Min mand er selvstændig og er ikke meget støtte. Han nævner indimellem, at jeg gør tingene helt forkert. Hans mor har selv haft 5 børn og det har hans søster også nu. Han sammenligner mig med dem og fortæller, at de jo kan/har kunnet klare mange flere ting end jeg kan.

Det hjælper ikke just på mit humør. Vi har talt og diskuteret det 1000 gange, men bliver aldrig enig om det. Jeg har bedt ham om at bakke mig op istedet, men det har ikke hjulpet.

Jeg har en god familie bl.a. min mor og en søster (uden børn), som indimellem aflaster mig. Men oftest bliver det, når jeg f.eks skal til tandlæge, frisør, læge. Så jeg føler ikke, at jeg får nok ud af det.

Min sundhedsplejerske foreslog, at jeg startede i en mødregruppe. Det prøvede jeg også, men efter 3 besøg valgte jeg at sige fra. Jeg havde ikke overskuddet til det, synes jeg. Istedet går ...


Annonce

... vi til baby-svømning og det elsker min dreng.

Jeg har også god støtte i min tvilling-søster, som har et barn på 8 mdr. Hun hjælper med gode råd og vejledning. Desværre er hun startet på arbejde igen og så er tiden jo begrænset for hende.

I min mands familie er der også spædbørn. Jeg synes ikke, at jeg kan bruge de mødre til noget. Så jeg øver mig i at sige fra.

Den ene mor praler stolt af, at når hendes barn vrøvler, så bliver barnet lagt i barnevognen og må ligge og skrige der. Hun siger, at hun nok skal lære min dreng at sove længere end 45 min. Men hvad skal jeg bruge det til? Faktisk er mine tanker, at hun aldrig vil få lov til at pase ham. Hun er iøvrigt startet som dagpleje-mor.

Jeg er selv uddannet pædagog og det er nok der den dårlig samvittighed ligger. Jeg kan passe andres børn (og er god til det), men ikke mit eget barn. Jeg har dog de sidste 5 år arbejdet på en specialinstitution, men også med mindre børn.

Nu er det jo egentlig ikke rigtigt et spørgsmål, som jeg stiller - men jeg vil gerne høre nogle gode råd og tip til, hvordan jeg skal komme videre.

Vi har også fået den dårlige vane, at vugge vores søn i søvn i barnevognen. Min mand hjælper som regel om aftenen - den ros skal han have. :-)

Det virkede fint i begyndelse med barnevognen, men efterhånden er det jo en dårlig vane, der ikke virker, ihvertfald ikke om aftenen. Vi har stue nedenunder og værelser ovenpå. De ligger langt fra hinanden, så jeg synes ikke, at han skal ligge deroppe alene. Jeg har foreslået min mand, at vi får fjernsyn på loftet og kan sidde i rummet ved siden af vores søns seng. Det har jeg det bedre med.

Så vil næste skridt være, at skulle putte vore søn i sin egen seng. Men hvordan griber vi det an? Sengen kan jo ikke vugges.... :-)

Håber du kan hjælpe lidt med min dårlige samvittighed og spørgsmålet om at putte vores søn i sin egen seng.

Venlig hilsen KH

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.

Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?

Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce