Svar: Far er meget væk

---

Kære rejsende familie

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg bestemt ikke tror jeres datter tager følelsesmæssigt skade af at hendes far i perioder er mere væk end han er hjemme. Det lyder som om I er meget opmærksomme på det og du beskriver også et far-datter-forhold som er præget af kærlighed og tillid.

Helt overordnet så handler dit spørgsmål meget om tilknytning. Hvis et barn er trygt tilknyttet, så vil det forvente at den person det har tilknyttet sig er til gængelig selvom personen ikke er til stede et øjeblik. Dette bliver naturligvis mere tydeligt i takt med at barnet bliver ældre, men jeres datter er allerede på vej i forståelsen af at far er der og far kommer tilbage - det fremgår fint at de spørgsmål hun stiller.

Et barn kan godt have flere tilknytningspersoner og derfor være fint tilknyttet både mor og far. Hos jer vil mor naturligt være den primære omsorgsperson og den jeres datter oftest vil søge, da mor er den som er mest tilgængelig. Men når far er til stede, så vil han jo på samme måde som mor, kunne reagerer fint på hendes signaler og kommunikation og når hun oplever at blive mødt og forstået og at far er til stede for hende, så vil hendes forventninger til dette ikke blive brudt, fordi far rejser væk i en periode - her vil hun jo som hun plejer bruge mor.

Der er forskellige faktorer som man mener har betydning for hvordan barnet tilknytter ...

---

---

... sig den voksne:

1. Hvor meget tid den voksne bruger på omsorg for barnet
2. Kvaliteten af den omsorg der ydes
3. Hvor stor emotionel investering i barnet den voksne har
4. Omsorgspersonens gentagne tilstedeværelse over tid.

Man kan sige at du som mor opfylder alle fire faktorer, hvor far ikke er til stede som du, når man ser på punkt 4. Men far er dog ikke væk - det er jo ikke sådan at han rejser i månedsvis, han er hele tiden en del af jeres familie og en del af jeres datters liv.

---

---

---

I forhold til de spørgsmål jeres datter stiller, så tænker jeg at det er rigtig godt og en fin måde du svarer hende på. Jeg tænker dog, at du også skal give hende lov til at savne far og at du godt må hjælpe hende med at sætte ord på dette. Således at når hun f.eks. nævner far, at du så også siger "mor savner også far".

Nogle gange hjælper det at have en lille billedbog med billeder af dig, far og hende selv. Det at se et billede af far og de ting de laver sammen vil virkeliggøre at han forset er der. Jeres datter er jo stadig så lille at far ikke kan lave aftaler med hende om at ringe på bestemt tid og hun forstår ikke forklaringer som 'far kommer på søndag' - hun er for lille til at forstå tid og sted på den måde.

Men som sagt så lyder det som om at I er rigtig godt omkring jeres datter. Jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre og at I ikke er så bekymrede mere :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---