Brev:

Bedsteforældre til låns?

Hej Helen

Jeg har før læst mange af de gode råd du har givet andre. Nu står jeg i en situation, hvor det kunne være rart at bruge lidt hjælp :-)

Jeg har to dejlige børn; en pige på 3 og en dreng på 3 måneder. De er to dejlige guldklumper og fungere rimlig godt sammen - når man ser bort fra de små søskende jalousi episoder min datter har haft. Det er nu ikke deres indbyrdes forhold der er mit problem, for det tager vi hen af vejen. Mit problem er bedsteforældre eller rettere manglen på dem!!

Jeg mistede mine forældre i en meget tidlig alder og har ikke noget familie ud over en søster der bor fast i udlandet. Min mand har begge sine forældre de bor ovenikøbet i samme by som os. Vi har venner, men kun to vennepar der har børn som os og som er interesseret i vores børn.

Det hele startede da min svigerinde, min mands søster, blev skilt for to år siden og blev enlig mor. Det var en meget turbulent periode, og hun kom heldigvis på fode igen og bor nu alene med sin datter på 7 meget, meget tæt på sine forældre.
Min svigerinde er utrolig glad for den støtte og hjælp hun fik fra sin familie, da hun blev alene og har været god til at sige det til os. Hun er lidt yngre end jeg og vi har et godt forhold til hinanden, hvilket jeg er glad for.

Det er dog knap så rart at høre mine svigerforældre tale non-stop om deres "store barnebarn" og ikke interessere sig i deres andre børnebørn. Først troede jeg det var mig der fik "barselsnykker" - men her på det sidste har min svigermor åbenlyst sagt til mig, at hun ikke har "overskud" til så mange, hvorefter hun smilede og sagde at vi klarer det jo også så fint. Hun har holdt min søn meget få gange siden han blev født og nu køber hun noget tøj til ham og det er det.

For en uge siden var min datter syg, svigermor ringede og skulle have svar på noget jeg vidste i kraft af mit arbejde, men selv da jeg nævnte min datter var syg og havde været til lægen spurgte hun ikke om yderligere, men sagde blot: "hun bliver nok snart rask igen." Jeg blev mildt sagt noget skuffet. Det blev dog ikke bedre af at hun stolt fortæller at hun havde fri dagen efter og ville hente min niece, bare fordi...

Jeg har det sidste halve år måtte tigge og bede min svigermor passe min datter i bare en times tid, hvis det var helt umuligt for mig at nå at hente hende. Det er som om hun gør meget ud af at fortælle mig det ikke passer ind i hendes planer at hun en eller to gange hvert halve år skal passe min datter i minimal tid. Jeg får altid at vide, at hun skal en masse, men hun aflyser alt for min nieces skyld.

Min mand ved ikke noget om det her og han tror jeg er for stolt til at bede om hjælp når han ikke er hjemme. (Jeg er meget alene med børnene fordi han rejser en del og om mindre end en måned skal han være afsted i over en uge.)

Hele situationen er fuldstændig grotesk, men sådan er det desværre hos os. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op??!! Min mand ved som sagt ikke noget, for jeg ved det vil såre ham utrolig meget, især fordi han tror hans forældre er vilde med hans børn. Hvordan skal jeg også kunne sige det til ham?? Jeg kan da ikke sige: dine forældre har ikke overskud til andre børn end din niece!!?

Jeg har ikke ikke lagt skjul på over for ham at det irriterer mig at min svigerinde "dumper" forbi hver gang hun kan se vi er på besøg der.

Min mand er selv træt af det og har sagt noget til hende, men hun ignorerer det. Hun har fortalt mig, at hun ikke kan lide at være alene og syntes det er nemmere at være sammen med andre, så klare de det praktiske og sørger for hendes datter. Hun er meget påtrængende og er den første der kommer og den sidste der går, uanset hvad der sker også selv om hendes datter siger hun vil hjem og sove.

Mit helt store problem er at min bryllupsdag snart er om hjørnet!! Min mand vil smadder gerne tage på et kroophold bare os to uden børn og det vil jeg også enormt gerne - det har vores forhold også brug for. Men hvem skal så passe to børn ??- vores søn vil da være lidt over et halvt år. Han har spurgt sine forældre, men hans mor kunne ikke give et endegyldigt svar.

Jeg har prøvet at sige at vi så kan tage vores søn med, for han vil jo sove om aftenen og så kan min veninde passe vores datter. Det er ikke det samme og det er det absolut heller ikke for mig, men vi har ikke andre alternativer. Min ...

... veninde har selv børn og hun ville uden at tøve sige ja til begge børn men hun har det ret svært pt. og jeg vil ikke belaste hende alt for meget.

Jeg ved ikke om min datter kan mærke det på mig eller sin bedstemor, for nu vil hun ikke derover længere. Hun gider ikke at ringe til dem, men hun vil meget gerne låne bøger der omhandler bedsteforældre og børnebørn. Min svigermor opføre sig nærmest som om hun ikke gider min datter. De to har altid leget sammen og bedstemor har grint af min datters fantasi, men det gør hun ikke mere for der er en million ting i vejen og så kan hun jo heller ikke ryge. Min datter reagerer ved at tulle lidt rundt alene og så forsvinder hun skuffet med en dukke eller så bliver hun helt over, overfrisk og gør alt det hun ikke må og plejer.

Hun ville i en lang periode gerne ringe til sine bedsteforældre og alt hvad hun tegnede var til dem, men en dag ville hun ikke, for hendes kusine var der jo hele tiden.

Jeg har prøvet at sige til min svigermor at det kunne være rart hvis min datter måske bare af og til kunne komme på besøg og være der alene - især nu hvor hun er blevet storesøster. Min svigermor tør ikke sige noget til sin datter, for hun er enlig mor.

Min svigerinde vil ikke høre når jeg prøver at fortælle at min datter måske også har behov for af og til være "alenebarn" sammen med sine bedsteforældre. Hun skifter emne og fortæller mig, at det kan da ikke være så hårdt at være mor til to.

Min svigerfamilie mener det må være nemmest for mig, hvis de invitere sig hjem til mig til middag når jeg er alene, selv om jeg har fortalt at jeg måske havde brug for lidt hjælp i disse situationer såsom at blive inviteret til mad eller at der var én der tilbød at hente min store pige.

Jeg har prøvet at fortælle, at det ikke er så rart at skulle stå at lave mad til andre, når man har en morsyg pige på den ene arm og en lille dreng på den anden der begge vil have mad og opmærksomhed. Min søn har været utrolig dårlig til at sove om natten og min datter vågner trofast kl. 6.30 hver eneste dag, så det er ikke altid lige søvn jeg får mest af, for det er mig der har dem om natten og om morgenen.

Mine svigerforældre passer min niece min. 2 gange om ugen og henter hende også gerne fordi de begge har tidlig fri; hun er hos sin far hver anden weekend.

Min niece har ikke haft det nemt, men det er blevet skruet op til noget jeg slet ikke kan følge med i længere eller gider blande mig i. Min niece vil gerne sove hos os og hun er hjertelig velkommen, men først når hun kan sove på en madras ved siden af mig og ikke i min seng med min arm om hende hele natten.

Jeg har et udmærket forhold til min niece, men jeg nægte at lade mig koste rundt af en 7 årig. Hun er yderst eksemplarisk når jeg har hende alene. Det er dog meget tydeligt at hun er vant til at være i centrum og at alt handler om hende.

Jeg har valgt at holde mig lidt væk fra min mands familie, men føler jeg er nødt til at gå tiggergang, hvis jeg mangler én til at hente min datter (hvilket på tre måneder er sket én gang) eller bare til at aflaste lidt af og til når det hele går op i skrig, skrål, bleer og mad.

Skal jeg mon prøve at tale med min svigermor igen? Hun virker bare ikke til at have overskud til sine to andre børnebørn. Jeg har hørt noget om en "mormor-ordning" hvor ældre med lidt overskud frivilligt tilbød at tilbringe lidt tid sammen med andres børn, men har ikke kunne finde noget på nettet, kender du noget til det?

Min datter er meget glad for sin mor og jeg forguder hende, men jeg er kun et menneske og trænger også af og til en lille pause på bare fem minutter eller til at tale med nogen der gider høre om min datters tur på skadestuen eller hvad hun nu har fundet på. Mit hjem ligner et bombekrater fordi jeg ikke orker at rydde op når min mand er ude og rejse og min datter kan rydde op, men er i et stadie hvor hun dels vil selv og dels ikke kan så meget.

Jeg er kørt helt fast i dagligdagen og en lille dreng der har maveproblemer. Jeg føler ikke jeg kan overskue at min mand skal være væk i så lang tid og at jeg skal have en hverdag til at fungere i længere tid hvor han ikke kommer og tager over eller hjælper til. Jeg har prøvet at invitere en veninde hjem, men det er jo heller ikke så interessant at se mig fare rundt hvis hun har lyst til at snakke.

Hilsen
Christina

Læs Helens svar »

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar

27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar

12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar

26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: