Annonce

Annonce

Svar: Bedsteforældre til låns?


1. marts 2007

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Christina

Tak for dit brev og din åbenhjertige beretning. Jeg kan godt forstå at det er en svær situation du står i og at det tynger meget. Der er dog en ting, som er meget vigtig og det er at du får talt med din mand om det - både fordi I er fælles om opdragelsen og hverdagen omkring jeres børn, men også fordi det jo er hans forældre/mor som er problemet. Det er derfor som udgangpunkt ikke dig der skal diskutere med svigermor, da jeg tror det kun vil fjerne jer mere fra hinanden, det er din mand (sammen med dig naturligvis).

Din mand har jo en erfaring med sig fra han var lille - hvordan var hans forhold til sine bedsteforældre? Mon han ikke ønsker det samme for sine børn? Derfor kunne udgangspunktet for en samtale måske være at I som forældre gerne vil have at jeres børn har et tæt forhold til deres farforældre og især fordi de ikke har andre bedsteforældre end dem.

Jeg tror det er vigtigt at du åbent og ærligt starter med at fortælle din mand, hvordan du oplever tingene. At du føler at der er forskelsbehandling af børnebørnene, at du faktisk overvejer om du skal ansætte en 'reserve-bedste' i mangel af bedre og at du enormt gerne vil være sammen med ham alene og nyde voksentiden, men at det er svært for dig at overskue situationen - både rent pasningsmæssigt, men også i hverdagen, når han rejser.

Jeg tror det er uhyre vigtigt at I to får de ting gennemdiskuteret, så I ved hvor I hver især står og har lavet nogle aftaler om hvad der skal til for at det kan blive anderledes og bedre for jer alle - og først når I har talt om tingene og fundet støtte i hinanden, så drøfter I det med svigerforældrene. Det er vigtigt at du får talt ud om tingene, får ellers så samler det hele sig og pludselig en dag, så flyder bægeret simpelthen over...

Du skriver at din mand ikke ved noget om det og at han tror at hans forældre er vilde med hans børn. Du skriver også at han har spurgt sine forældre omkring pasning af børnene, men ikke har fået et endegyldigt svar - altså må han da også spørge sig selv, hvem der skal passe jeres børn, hvis I skal af sted og mon ikke han også spørger sig selv, hvorfor hans forældre ikke vil, hvis de er så vilde med de unger?

Du bliver simpelthen nødt til at tale med ham om at tingene ikke er som han tror de ...


Annonce

... er, når han ikke er hjemme. Du må give ham nogle eksempler og fortælle ham at hans mor rent faktisk har sagt direkte at hun ikke har overskud til hans børn, da hans søster har de problemer hun har og derfor har hans mor prioriteret at hjælpe mere i forhold til niecen.

Jeg er et eller andet sted sikker på at din svigermor har lavet denne prioritering, fordi hun mener det af et godt hjerte. Hun oplever sandsynligvis at du er rigtig god til at tage dig af dine børn, at du har en styrke og en omsorg for børnene, at du får tingene til at køre osv. og at hun derfor ikke behøver hjælpe så meget til hos jer. Men hos hendes datter er det sværere, der er mange ting hun ikke magter - bla. derfor kommer hun også tit på besøg, når hun ser I er der.

Hun fortæller jo selv at det er fordi andre så tager over for hende, sørger for maden, datteren osv. og hun skal så bare slappe af og tage imod.

Du fortæller at din datter og din svigermor har haft et rigtig godt forhold - faktisk et tæt forhold, hvor de begge har nydt hinandens selskab. Når du nu har haft en snak med din mand, så tænker jeg at det vil være rigtig godt at I tager en snak med svigermor om, hvordan dette har ændret sig. Fortæl hende at I savner hende, jeres datter savner hende, du savner hende - især fordi der jo ikke er en mormor. Så det kan godt være at hendes egen datter er alenemor, men det betyder jo ikke at I ikke også har behov.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Man kan godt sige tingene på en god måde, som jeg er sikker på at hun må forstå:o)

Med hensyn til bedstemorordning, så findes dette i nogle kommuner. Ordningerne er oftest privat styret og man betaler et mindre beløb for at få en reservebedstemor til for eksempel at passe et sygt barn eller på anden måde træde til, når det brænder på. Bedstemoren kommer altid hjem til barnet og hun kommer kun ud til børnepasning og laver således ikke husarbejde. Det er en ordning som hovedsageligt henvender sig til enlige mødre (desværre) men du kan prøve at ringe til kommunen og høre om det er noget de tilbyder.

Alternativet er jo at søge en gennem avisen, kalde til samtale og så finde en som I kunne lære at kende og kunne benytte jer af efter behov og aftale.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Og jeg håber at I får en rigtig god snak:o) Fortsat god søndag.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce