Annonce

Annonce

Brev:

Fra B til A-menneske?


6. marts 2007

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Fra B til A-menneske?

Kære Helen

Vi har et måske lidt atypisk problem med vores 3½-årig datter. Jeg hører i hvert fald for det meste om forældre der er trætte af at blive vækket ved en 5-6 tiden.

Vores datter har udviklet sig til at være et udpræget B-menneske. Hvis hun fik lov til at bestemme nu, så gik hun ikke i seng før kl. 21:00-21:30 og sov til 8:00-8:30. Det er specielt i hverdagene er stort problem, fordi vi skal ud af døren kl. 7:30.

Indtil for et ½ år siden var hun rigtig god til at sove, når vi puttede hende. Nu er det sådan, at hun bliver lagt mellem 19:30 og 20:00, en af os læser en godnat-historie, hvor vi putter sammen med hende i hendes seng. Når den er færdig siger vi godnat og hun får lov at vælge en CD, pt. Thomas Winding læser Emil fra Lønneberg. Den sætter vi på, så den spiller meget dæmpet, vi tænder for et lille lys, så der er dæmpet belysning og så går vi ud af værelset og lukker døren.

Der går mindre end 5 minutter, så kan vi høre det pusle derindefra. Det store lys bliver tændt og hun kravler rundt på sin seng (hun har sådan en halvhøj seng), nogle gange går hun decideret i gang med at lege og hun synger for fulde gardiner.
Vi går selvfølgelig ind og siger, at det er sovetid og at hun skal lægge sige til at sove og ender som regel på et kompromis, hvor vi siger at hun bare skal hvile sig. :-).

Uanset hvad, så tager det ca. 1-1½ time fra vi læser til hun reelt sover. Med det resultat, at hun ikke er til at ...


Annonce

... få ud af fjerene om morgenen. Jeg vækker hende flere gange, men hun falder i søvn igen, og når hun endelig vågner, er hun sur og tvær, gider ikke i børnehave, vil sove videre, brokker sig over det tøj vi har lagt frem aftenen før, kræver "weekendsmorgenmad" (pandekager, rundstykker, hjemmelavet frugtsalat osv...) og andre fuldstændig urimelige ting, som hun udmærket godt ved, hun ikke kan få.

Jeg behøver vel ikke at sige, at det hele ender i kaos og vi altid kommer for sent ud af døren og alle er sure.

Det er en utrolig frustrerende måde at starte dagen på. Jeg vil ønske, hun kunne stå tidligere op, så vi kunne spise morgenmad uden stress osv.

Jeg har forsøgt at putte hende tidligere, men det resulterer bare i, at den tid hun rumsterer på sit værelse er det længere. Hun sover ikke før 21:00 – 21:30, lige meget hvad.

Jeg har på fornemmelsen, at hendes indre ur er indstillet på, at det er sovetiden. Skulle klokken nemlig blive senere end 21:30, bliver hun overtræt med alt hvad der hører til. Nu har vi ikke prøvet det så ofte, der har været få undtagelser i forbindelse med f.eks. familiefester, men ellers sørger vi selvfølgelig for, at hun i weekenden og under ferier ikke kommer senere i seng end det..

Nå, men mit spørgsmål går ud på, om man kan lave om på det indre ur og til hvilken pris? Min første prioritet er selvfølgelig, at hun skal være glad, så det skal ikke være i enhver pris.

Mange hilsener
Hannah

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce