Brev:
Spørgsmål om mad, dags-søvn og motorik
Kære Helen
Tak for dit seneste svar vedr. skemad og madplan. Lærke virker mere interesseret i at spise generelt, men hun er slet ikke klar mund-motorisk til mere familiemad, brødskorper osv. Dette fremprovokerer altid opkast og hosteanfald. Og hun kan ikke håndtere klumper, ikke engang æblemos most med gaffel - det skal blendes! Derfor er vi stadig på "søbe"mad, men hun er jo stadig meget interesseret i vores mad og får selvfølgelig lov at smage.
Hun spiser "kun" ca. 1 dl. grød/mos. Har stadig problemer med grønsagsmosen, specielt kartoffelmos som vi nu har byttet ud med jordskokker, som glider meget bedre ned. Desværre kaster hun stadig op 3-4 måltider om ugen, og jeg kan simpelthen ikke lokalisere hvorfor - En bøvs kan fremprovokere en voldsom opkastning.
Vi er helt ovre på flaske nu og det går rigtig godt. Hun får mellem 650-750 ml. om dagen ved siden af 3 ske-måltider á ca. 1 dl. Umiddelbart spiser hun dermed noget mindre end de jævnaldrene børn i min mødregruppe, men har stadig en massiv vægtstigning - hvordan kan det være? Hun vejer nu 9700 gram og tager 100+ gram på om ugen!
Mht. søvnen om dagen var vi kommet ind i en god rytme, men nu er det helt galt igen. Hun sover rigtig godt om natten ca. 20-07 (med flaske mellem 3 og 5). Så er hun grydeklar igen ved 9:30 tiden, men sover MAX ½ time! Og KUN hvis jeg kører med hende i barnevognen. Hun falder i søvn når jeg pakker hende i voksien, men hvis jeg bare stiller hende ud sover hun kun 10-15 minutter og kan ikke rokkes eller køres i søvn igen.
Jeg er ved at få spat, for hun er jo slet ikke udhvilet... bliver hurtig pylret og irritabel igen og det betyder problemer i spisesituationerne (skemaden), og at jeg ingen steder kommer fordi hun er så irritabel og pylret hele dagen.
Hun har altid skiftet søvnfase efter ½ time, men en overgang gik det godt med søvnen, hvis jeg lige var over hende efter den halve time. Nu kan jeg simpelthen ikke få hende over krisen selvom jeg kører byen rundt med vognen. Hun ligger bare og er vågen indtil hun begynder at brokke sig.
For at få hende til at sove en rimelig middagslur, har jeg et par gange puttet ...
... hende inde og lagt mig sammen med hende. Hun falder i søvn på 5 minutter og snupper så rask væk 3 timer - Hvis jeg altså ligger ved siden af!!! Jeg opdager ikke nogen krise efter ½ time, så den må hun jo selv komme over. Det skal siges at hun til nat falder i søvn på max 15 minutter, hvis jeg bare sidder hos hende og her har hun heller ingen halvtimes-krise!
Håber virkelig du har nogle gode råd til os, for jeg er ved at gå i spåner over ikke at komme nogen steder, samt gå rundt med en træt og irritabel pige hele dagen, som ikke vil sove...
Vil hun vokse fra det med at vågne ved søvnfaseskift? Og ved man evt. hvornår?
Skal jeg prøve at putte hende inde i en periode og skal jeg droppe middagsluren sammen med hende, så det ikke bliver en dårlig vane - eller har hun lige nu brug for sin mor?
Jeg ved godt det allerede er et langt brev, men har lige et spørgsmål mere på falderebet....
De sidste 3-4 uger har Lærke stået på strakte arme og knæ og rokket og rokket. Endvidere bakker hun lynhurtigt ind under sofa, borde, radiatorer, gulvtæpper osv. Det er jo bare dejligt, og vi håber hun en dag også bryder koden mht at komme fremad! MEN... hun ruller ikke, og har aldrig gjort det - bevidst i hvert fald. Hun ruller hverken fra mave til ryg eller fra ryg til mave. Kun fra ryg til side. Og vi træner virkelig meget med det rulleri.
Når hun brokker sig over at ligge på maven, vender vi hende ikke bare, vi placerer arme og ben i rullestilling og vender hende, ligesom vi altid ruller fra side til side, når hun feks. skal have natdragt på.
Selvom vi placerer hendes legetøj i en halvcirkel omkring hende, viser hun ikke interesse for at få fat i det. Hun tager det nærmeste og er tilfreds med det... ellers tager hun bare fødder og ben/bukser i brug til leg.
Hun kan endnu ikke sidde selv, men det er på vej til det, og jeg har jo læst mig frem til, at det med at rulle er vigtigt ift. krybe/kravlestadiet og at de gerne skal rulle før de kan sidde... men hvad skal vi gøre?
Er det fordi hun er så godt i stand at hun har svært ved det? (9700 gram og 70 cm.)
Undskyld det blev så langt.
Kærlig hilsen
Lærkes mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.