Svar: Mad om natten - 7 mdr.
Hej Trine
Først bliver jeg nødt til lige at sige at Ymer bør din dreng ikke få. Det er for proteinholdigt og bør på samme måde som ylette og kvark ikke gives til børn under 1 år. I stedet kan du give tykmælk eller A38 med 3,5% fedt.
Dernæst vil jeg sige at du jo har en fordel i og med at du giver flaske - så ved du præcist hvor meget mælk din dreng får. I forhold til hans alder, så vil det være passende med ca 4-5 flasker dagligt og derudover mad, som du så fint beskriver. Du skal således naturligt sørge for at han får sin mælk om dagen og ikke behøver den midt om natten.
I forhold til at han kun er 7 måneder gammel, så udgør mælk fortsat en ret stor del af hans indtag og jeg synes derfor ikke han skal have under 750ml mælk dagligt, dog synes jeg heller ikke at han skal have mere end 900ml når han får mad ved siden af.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen (05-06): Flaske med mme
Morgen: Havregrød eller øllebrød med mælk
Formiddag: Flaske og puttes til lur
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk, evt. rester fra ...
... aftensmaden, rugbrødshapere mv. Vand af kop
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Lille portion tykmælk med lidt frugtmos, banan eller lignende, vand af kop. Evt. lidt brød at sidde med.
Aften: Grøntsagsmos og familiemad, ris, pasta, kød, fisk osv. Evt. lidt frugtmos med mælk til dessert.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske
Nat: Vand, men han burde med det rigtige indtag om dagen kunne sove fra 23-05/06 uden noget. Tryghed vil han have behov for men ikke indtag af mælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tror ikke du skal være bange for at din dreng bliver for tyk, du skal jo sikre hans indtag mere og mere via jeres mad og det lyder som om det går udmærket med det. Flaskerne skal så stille og roligt skæres ned og du kan om en månedstid gå over til at give ham mere mælk af kop og så trappe yderligere ned for tilbuddet af flasker. De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen kunne nøjes med godt 3 flasker dagligt og i 9-10 måneders alderen komme ned på 2 flasker dagligt. Så har du lidt en rettesnor.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.