Svar: Kulden og gåture ude + pleje af forkølelse
Kære Maria
Små børn må gerne være ude i frostvejr. Det er dog vigtigt at det er klar frost, dvs. at der ikke er tåge, dis, rim. Hvis solen skinnerog det således er en flot frostklar dag, må barnet gerne være ude ned til minus 10 grader.
Det er især vigtigt for de helt små børn, hvor kredsløbet stadig er så umodent, at de har svært ved at have energi og kræfter nok til at holde varmen og varme den kolde luft, der kommer ned i lungerne godt nok op, før den kommer rundt i systemet.
Din søn er nu så gammel at det ikke skulle have betydning, men du skal naturligvis stadig sørge for at han er pakket godt ind med både dragt, hue, vanter og "sko" og en dyne/kørepose over sig.
For at beskytte jeres søns kinder og næse mod frosten, så kan det være en god idé at smøre ham med lidt fed creme. Det er vigtigt at cremen er oliebaseret, hvis cremen er vandbaseret vil den fryse i frostvejr og give frostskader på huden.
Børn får ofte infektioner og bliver forkølet i vinterhalvåret. De har stadig brug for frisk luft og det er derfor fint at I kører en tur med jeres søn. Hvis der er sne i øjeblikket, hvor I bor, så tag ham med ud og lad ham mærke sneen, smage på den.
Når børn er forkølet kan det være en fordel at hæve hovedenden ...
... af madrassen lidt, evt. ved at komme et ringbind ind under. Det modvirker at næsen og ørerne stopper til. Det vil også være en god idé at skylle hans næse med saltvand. Man kan købe spray eller små pipetter, som er beregnet til dette på apoteket. Saltvandet svarer til tårevæske og er uskadeligt. Det kan bruges flere gange om dagen efter behov.
Det vil også være en fordel at købe en næsesuger på apoteket. Den kan hjælpe med til at få det yderste snot ud af næsen og er godt, når barnet ikke selv kan pudse næse. Det er et meget simpelt system bestående at en "ballon" og en studs. Ballonen klemmes sammen, studsen placeres i næsebordet, ballonen slippes og snottet kommer ud. Hvis barnet virker meget tilstoppet, kan det være en fordel at bruge lidt saltvand først.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Forkølelse kan godt give feber, uden at dette er farligt. Hvis jeres søn virker alment velbefindende i øvrigt, går det over af sig selv, men hvis han på nogen måde virker slap, mangler appetit, eller på anden måde virker utilpas, så skal I tage ham til lægen. Vær opmærksom på at børn med feber ikke må være ude. De skal være inde, hvor de hele tiden er under opsyn, også når de sover til middag.
Håber dette var svar nok på jeres spøgsmål og god tur ud i den friske luft.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.