Brev:

Aften og natteroderi, dreng på 2 år

Kære Helen

Vi har en glad, udadvendt og velfungerende dreng på snart 2 år. Han udvikler sig enormt meget for tiden, især sprogligt. Han snakker enormt meget og fortæller meget om hvad han ser og oplever. Han går i en integreret institution som han er meget glad for.

Problemet er dog at han de sidste 14 dage har været helt umulig om aftenen og natten. Han vil ikke sove selv om aftenen og han vågner om natten og er vågen nogen gange flere timer. Selvom vi ligger på en madras ved siden af ham kan han ikke altid falde til ro. Han karter rundt i sengen og kan ikke finde ro i sin lille krop.

Han har næsten altid været rigtig nem både om aftenen og natten. Siden han var et ca. et halvt år har vi puttet ham om aftenen efter et fast putteritual og han er herefter selv faldet i søvn. Han har desuden meget sjældent været vågen om natten efter han begyndte at sove igennem da han var ca. 10 måneder. Med jævne mellemrum (ca. en gang hver 3-4 måned) har der været perioder hvor han har protesteret over at blive lagt i seng. Vi har i disse perioder kørt en mild version af "godnat og sov godt" hvor vi både har vist ham at vi var der, men samtidig også markeret at han skulle sove. Dette har altid virket og han er kommet ind i et godt sovemønster igen efter et par dage.

Vi syntes dog bare at situationen er helt anderledes den her gang. Før har det ligsom bare været en protest mod at skulle sove, mens han nu faktisk er decideret ked af det og virker bange for at være alene, både når han skal sove og når han vågner om natten. Vi har prøvet både med vågelampe og åbendør, uden held.

Det skal lige siges at han sover på sit eget værelse og har gjort det siden han var 1 år. Primært fordi han sover meget let og vågnede bare vi vente os i sengen. Det har hidtil fungeret rigtig godt og han har ikke været ked af det før. Hvis han en enkelt gang imellem vågnede om natten kaldte han bare på os. Nu vågner han og græder og er helt ulykkelig.

Vi har gjort forskellige ting for at prøve at løse situationen. Vi har de sidste par dage siddet ved siden af ham ind til han falder i søvn, i går tog det eks. 35 minutter. Dette har vi gjort fordi at han virker som om, at det er det han har brug for lige nu og at vi bare må håbe at han bliver tryg nok igen til at han kan falde i ...

... søvn selv.

Vi er mere desperate omkring det, at han vågner om natten og har ind til videre prøvet forskellige ting, (våge lampe og åben dør f.eks.) med blandet held.

I nat prøvede vi så at tage han ind til os i rejsesengen efter han var faldet i søvn for at se om det ville hjælpe at han kunne mærke at vi var lige ved siden af. Men det hjalp ikke, han har været vågen 4 gange i nat, en af gangene en hel time. Han græder ikke så længe man sidder så han kan se mig eller hans far, men han falder ikke til ro. Vi prøvede også at tage ham over i sengen, men der lå han bare og boksede rundt i en times tid, hvorefter vi lage ham tilbage i rejsesengen ved siden af.

Vi har snakket meget om, at han sikkert går igennem alt det her, fordi at han udvikler sig meget for tiden. Det er som om hans lille hoved kører på højtryk, og at han for det første ikke kan koble fra når han skal sove, men også at han er bange for at være alene på en måde han ikke har været før.

Han snakker f.eks. også meget for tiden om ting, der er farlige. Selvom han er glad for sin institution, har der dog også været dage her på det sidste, hvor han bliver lidt ked af det når man går, hvilket han ellers var stoppet med for længe siden. De siger dog, at han hurtigt holder op igen og at han generelt er rigtig glad og velfungerende. Det er han også herhjemme, men man kan som sagt godt mærke at hans hoved kører på højtryk og at det måske bliver lidt for svært at kapere nogle gange.

Hvad kan vi gøre? Syntes du det er en rigtig strategi at sidde hos ham om aftenen, når han skal sove? Og hvor langt skal man gå, vi er begge studerende, og læser om aftenen og syntes derfor, det er svært hvis det ender med, at man skal sidde hos ham op til en time før han sover (selvom vi selvfølgelig må gøre det, hvis det er det han har brug for)

Og hvad gør vi om natten ikke mindst? Jeg syntes det er hårdt for hele familien med manglende nattesøvn, når hverdagen byder på vuggestue, arbejde og studie at ingen har fået sovet ordentligt og mest af alt, syntes jeg det er synd for ham at han har mistet den gode ro han har haft til at sove godt. Han bliver så træt om dagen, især inden han har sovet lur, hvilket de også giver udtryk for i hans vuggestue.

Med venlig hilsen
De stolte og lidt desperate forældre

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar

12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.

Putte senere eller vække fra lur

Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...

Læs hele brevet og Helens svar

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar

29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: