Svar: Overstimulering? - 2 mdr.
Kære Louise
Det lyder ganske rigtigt som om du har fået en fin lille pige, der er meget opmærksom på sine omgivelser og det er jo kun rigtig godt. Samtidig har hun også en alder nu, hvor hun begynder at kunne se længere og hun begynder derfor også at skelne meget mere imellem om hun er hos mor eller om hun er hos en fremmede, på samme måde som hun reagerer på om hun er hjemme eller om hun er ude f.eks. i storcenteret. At ligge under Andrea og musikuroen er også genkendelig for hende og giver hende en vis ro i modsætning til at være ude et fremmed sted.
Det betyder også at hun nogle gange ikke selv vil være i stand til at sige fra, - hun vil ligesom følge med i det hele, som om hun ikke vil gå glip af noget og her er det din opgave at hjælpe hende med at finde roen og lukke lyde og lys ude. Hun har også en alder, hvor hun har svært ved at vide og fornemme om hun egentlig er sulten eller mæt, på samme måde som det altså er svært for hende at fornemme om hun skal være vågen eller om hun er træt.
For at hjælpe hende, så vil det være rigtig godt at svøbe hende. Præcis som du også gør, når hun skal sove. Men det vil være rigtig godt at du også gør det, når hun skal spise. Det at have et klæde om sig, som holder hendes arme ind til sig, hjælper hende rent fysisk med at holde sammen på sig selv og derved kan det også hjælpe hende med at holde fokus omkring det at spise af flasken.
Mit råd er derfor at du prøver at svøbe hende på 'gammeldags svøbemanér', så du hjælper hende med at samle sig og holde fokus og få hende til at slappe af. Sid med hende i favnen, vug hende blidt og prøv så også at lægge hende fra dig stille og roligt.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at ...
... vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Det er vigtigt at hun ikke er for vågen alt for mange timer af gangen. For et barn på kun et par måneder så vil to timers vågenperiode ofte være nok og derfor vil det være super godt, hvis du når du giver flasken 2 gang gør det ved at svøbe og putte hende som ovenfor beskrevet.
Det lyder som om du har en rigtig fin fornemmelse for hvordan din lille pige har det og du skal endelig bare blive ved med at lytte til din moderlige intuition. Det er helt sikkert at din datter kan blive overstimuleret, fordi hun selv har svært ved at sige stop når hun bliver aktiveret og derfor er det vigtigt at du er opmærksom på tiderne og på at tingene ikke trækker for langt ud - og ulvetimen kan godt være et signal om at der er sket alt for meget i løbet af dagen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Igen er det dog rigtig fint at I svøber hende og går med hende i armene eller i barnevognen, så hun finder roen og får hjælp til at lukke lys og lyde ude. Det er super flot.
Det er også helt korrekt at give hende en flaske om aftenen og hvis du kan få hende til at spise i søvne, så vil det være helt okay - du behøver således ikke vække hende. Du kan forsøge og så må du gøre det, som virker bedst for jer alle - det er vigtigt at hun får sin mælk.
Jeg håber jeg kom igennem dine spørgsmål og fortsæt endelig alt det gode du allerede gør. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.