Annonce

Annonce

Svar: Lidt af hvert - 8 mdr.


29. marts 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Anja

Først vil jeg lidt sige at det lyder som om Selma er igang med en rigtig fin udvikling og at hun således udvikler sig i fin retning. Det kan godt være at du oplever at hun er meget syg og at hun ikke sover som hun forventes at skulle, men det lyder ikke til at være noget som går ud over hendes trivsel.

I forhold til hendes videre udvikling både motorisk og mentalt, så tænker jeg at det vil være en rigtig god idé med en gynge. Ikke en hoppegynge, men en rigtig babygynge, som hun kan sidde i. Måske har I have, hvor det var muligt at have en gynge? Det fremmer vestibulærsansen i øret at blive gynget og det vil hjælpe hendes videre udvikling motorisk. Samtidig så oplever man jo verden på en anden måde, når man sidder oppe i en gynge og gynger frem og tilbage og hun vil synes det er enormt skægt med kildren i maven:o)

Ellers er det mest leg på gulvet. Det kan være gemmeleg, hvor du kravler om bag en stol og kommer frem igen, det kan være at trille med en bold og lignende. Puttekasser er rigtigt gode - åbne, lukke, komme ting i, tage ting op. På samme måde som lidt rosiner er spændende og en god øvelse for pincetgreb. Det er ofte de meget simple ting, som er gode til børn i denne alder.

Ideer til legetøj kan være: Bolde i forskellige størrelser, balloner, byggebægre, store klodser, puttekasse, æsker og dåser til at komme ting i, køkkenting som skåle og grydeskeer, legeting til badet, telefon, gynge, musik på CD, sangbøger.

I det hele taget ting som I laver sammen - synger, danser, leger ride-ranke, borte-tit osv. Hun forstår rigtig meget i denne alder og man kan sagtens se forventningens glæde når hun ved, hvad der nu skal ske - f.eks. når hun ved at hun i ride-rankelegen falder ned gennem dine lår, eller når hun ved at du lige om lidt kilder hende under hagen.

Hendes vægt og højde lyder helt alderssvarende og rigtig fint og du kan ikke regne med at hun bliver ved med at tage så meget på. Hun bevæger sig jo også mere end tidligere og når hun begynder at kravle så forbrænder hun også ...


Annonce

... mere.

Sålænge hun ikke er ældre, så skal hun fortsat have sin mælk og 2 flasker dagligt er minimum. De fleste har i 8-9 måneders alderen fortsat behov for 3 flasker og først i 9-10 måneders alderen nedsættes til 2. Den tredie flaske kan så om eftermiddagen erstattes med en portion tykmælk eller lignende, så hun fortsat få sin mælk, bare på en anden måde.

De 400ml mme dagligt er nødvendigt for at sikre hende jernbehov frem til 1 års alderen. Her kan du så begynde at skrue ned til kun 1 flaske - natflasken, som så stille og roligt helt forsvinder.

I forhold til fedtstof, så er det en god idé at variere dette, så hun både får vegetabilsk fedt og animalsk fedt. Det vil således være en god idé, hvis du både giver hende smør, olie, plantemargarine og forskellige blandingsprodukter.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Den dårlige søvn handler sandsynligvis om hendes udvikling og det at hun jo nu er begyndt med separationsfasen og samtidig med dette også har en motorisk uro, hvor hun endnu ikke er i stand til at få langt sig tilrette i en god stilling.

Det eneste jeg tænker som I måske skulle forsøge som ændring kunne være at hun ikke falder i søvn hos far, men at hun falder i søvn i sin seng. Jeg tænker at hun kan vågne op og kræve trygheden hos jer af mange årsager, men at det at vågne op og ligge et andet sted end man faldt i søvn, godt kan forstærke behov for at komme ind til jer.

Ville det kunne lade sig gøre at give hende flasken imens hun lå i sin seng og far så sad ved siden af hende og holdt hånden på hende? Eller ville det kunne lade sig gøre at lægge hende i sengen efter at hun har fået sin flaske, men lige inden hun egentlig falder i søvn, så hun lige når at registrere at hun er flyttet?

Nå ja, så var der lige det med zoneterapeuten. Det må komme an på en prøve. Nogle forældre oplever at det hjælper (især på det med snuen) andre at det ikke gør nogen forskel. Jeg tænker dog at det ikke kan skade at forsøge...

Håber jeg kom igennem det hele. Dejligt at høre at I har haft en god ferie. Rigtig god påske til jer nu:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce