Svar: Utilfreds med maden, dårlige nætter, 6½ måned
Kære Charlotte
Tak for din fine beskrivelse af Magnus og jeres tanker omkring situationen.
Min umiddelbare tanke er at du har fuldstændig ret i det du skriver - både at Magnus nu har en alder, hvor han skal udfordres mere, men samtidig også at han er igang med en udviklingsfase, som både spiller ind rent motorisk og som også påvirker ham ved at han netop virker mere pjevset, utilfreds, pylret.
Mange forældre oplever en vis form for frustration netop omkring 6 måneders alderen. Når børn bliver ½ år, så oplever mange forældre at barnet virker utroligt utilfreds. Mange mødre (især - da det er mor som oftest går hjemme) oplever en følelse af utilstrækkelighed og kan godt føle sig lidt forurettede. Det er en følelse af at gi' og gi' - "jeg er der for ham hele tiden, jeg giver ham alt hvad han vil have og alligevel er han bare så sur og utilfreds hele dagen. Så kommer far hjem og så er han bare smilende og glad".
Mange forældre oplever også en påvirkning mor og far imellem. Ofte synes mor måske at han jo stadig er en lille dreng og far derimod synes at det nu må være på tide at han flytter ud af soveværelset og far begynder at stille lidt krav om at have mor for sig selv. Ikke kun rent kropsligt, men også krav om at det måske ville være meget godt, hvis drengen kunne blive passet ude og de to sammen kunne lave noget andet.
For nogle kvinder betyder dette at de føler sig lidt splittede. De føler at de står med et barn som på den ene side kræver dem hele tiden og alligevel er sur og utilfreds og på den anden side står så også en mand, som kræver dem - og hvordan skal de stille alle tilpas....
Jeg siger ikke at det er sådan hos jer, men det kan være rart for dig at vide:o)
Når det er sagt, så er det som du selv nævner rigtig svært at finde balancen imellem at udfordre ham og samtidig give ham tid. Lige i forhold til maden, så tænker jeg at det vil være en rigtig god idé at give ham meget mere af jeres mad. Han må meget gerne sidde med ved bordet i sin høje stol og han må meget gerne få mad, der tager udgangspunkt i det I spiser. Han kan således godt få indmaden af en frikadelle i grøntsagsmosen og han må også meget gerne få lidt sovs på sin mad. Spiser i pasta med kødsovs eller kartoffelmos med millionbøf, så lad ham få lidt af dette. Mad som er almindelig krydret og med de mere almindelige krydderier som timian, oregano og karry - det må han meget gerne få og tit vil de rigtigt gerne have mad som netop ...
... smager af noget.
Rodfrugter er ofte et hit, det er nogle af de grøntsager som virkelig indeholder god smag og du kan lave en rigtig god rodfrugtmos af f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak og så naturligvis lidt fedtstof.
Du må også gerne give ham brødskorper og lignende i hånden som han kan sidde med. Så kan han øve sig i at have noget i munden, arbejde lidt med det, bløde det op med spyt og det vil være rart for ham. Når han nogle gange virker lidt utilfreds så prøve at sætte ham i den høje stol og giv ham lidt at gnaske på.
Det er fint at du er opmærksom på hvor meget du ammer, så du sikrer plads til den egentlige mad. Det lyder som en meget god løsning at forsøge at stå op om morgenen og starte dagen med en portion grød og så først amme inden formiddagsluren.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hans natlige uro hænger naturligt sammen med han alder og han har også en motorisk uro om natten. Får sig evt. lagt i en stilling, som han ikke kan komme ud af og har her brug for hjælp til at blive puttet igen.
Det lyder som et udmærket forsøg at prøve med flaske til natten, hvis han gerne vil have flasken, da det burde kunne medvirke til at han kunne sove flere timer i træt - end tre! Samtidig tænker jeg også at det måske er tiden, at han skal sove i eget værelse idet I måske også forstyrrer hinanden, så han derved vågner mere end han behøver eller at du reagerer mere end nødvendigt er fordi I ligger samme sted?
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Grød evt. med frugtmos, vand af kop
Formiddag: Amning og puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Sidde i høj stol, prøve at få lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop. Evt. lidt frugt (frisk eller mos)
Sen eftermiddag: Evt. amning
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, mere og mere familiemad og mad med smag. Vand af kop
Puttes til natten med bryst eller flaske
Sen aften: Bryst eller flaske
Nat: Mellem 24-06 så vidt muligt ikke noget og hvis, så vand.
Hvis du ikke kan få ham fra brystet om natten, så lad ham komme til, men prøv så at lirke brystvorten ud af munden på ham. Han får trygheden og roen, men får ikke lov til at fylde sig med mælk. Samtidig giver du ham så kærtegn, vugger ham lidt imens han ligger ved siden af dig osv. og stille og roligt er tanken at du kan berolige ham med dette og uden brystet.
Håber du kan bruge alle mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.