Brev:
Trivsel hos 6½ mdr. pige
Hej Helen
Har længe overvejet at skrive til dig og nu så endelig fået ro, overblik og måske overskud til det og har derfor lige meldt mig ind :-)
Det drejer sig om vores lille pige på snart 6½ mdr. Hun er en skøn lille en, men det har været et hårdt forløb med svingende trivsel, både hos hende og jeg. Hun er ingen stor pige, men en lang slank model ;-) med sine 69,5 lange cm og 6.550 gram. (3210 ved fødslen i slut sep.)
Jeg bliver også ved at tabe mig, tog 15 kg på i graviditeten og har tabt 21 kg. (og var alm. slank før graviditeten og havde ikke brug for at tabe mig) (skal måske lige siges, at jeg er neonatal sygeplejerske, og mange "trivsels tanker" har jeg ønsket langt væk flere gange)
Vi havde først en meget lang fødsel på flere døgn, men jeg fødte hende heldigvis selv. Derefter en amning, der bare har været svær. Det har været mig meget magtpåliggende at amme hende og gerne fulde 6 mdr. Der var ligesom ingen andre alternativer i mit hovede og når nogen sagde flaske kunne jeg sætte mig og tude. Men desværre har lille pigen flere gange ikke taget nok på. Hun har aldrig været en god ammer. Hun er urolig og utålmodig ved brystet, spiser kortvarigt, kan ikke ammes med andre i rummet eller hvis jeg har en speciel spændende trøje på.
Ved 4 mdr. begyndte hun at afvise brystet flere gange og havde igen ikke taget nok på, hvorfor min sundhedsplejerske mente hun var klar til at begynde med skemad. Hun er således ammet fuldt i 4 mdr. Derefter begyndte vi skemad, hvilket tog hårdt på moren. (synes jo hun var så lille) Det gik også godt i et par mdr. hvor hun tog ok på og var glad for grøden/mosen og blev ammet ca 3-4 gange om natten. Dog er det hele købe mad. Havde jo troet at jeg skulle være super mor med hjemmelavet øko-grød i højsæde fuld at gode ting. Men ak, når ungen ikke trives og ikke vil spise hjemmelavet, ja så finder man de kompromiser som virker.
Men købegrød/mos har hun gerne ville have - indtil nu. Vi har de sidste måske 3 uger haft problemer med at få hende til at spise. Måske et par mundfulde glider ned, så afviser hun. Og hun er ...
... ligepludselig begyndt gerne at ville have bryst igen.
Vi tilbyder så skemad x mange i løbet af dagen i håb om, at hun vil spise lidt og når intet virker, ligger jeg hende til brystet, da jeg ved hun er sulten, og så spiser hun. Har efterhånden introduceret forskelligt at spise, men det er stadig en del babyagtig og hun kan nok få mere af vores mad, end hun gør nu. Hun spiser fortsat flere gange om natten, men der er ikke så meget mælk mere mærker jeg, hun fortsætter også med at sutte, selvom hun ikke synker mere.
Hun er også mere sur/muggen skal underholdes mere og sover kortere tid om dagen. Hun drikker sparsom af kop (flaske har jeg nu forsøgt og den vil hun bare ikke have) og har generelt ikke så våde bleer. (det er faktisk sådan, at jeg er begyndt at veje hendes bleer, for at se om hun tisser nok (og det gør hun ikke, eller ved jo reelt ikke, hvad så stor baby skal tisse :-) men mindre end 2½ ml/kg/time tisser hun) ...et skråplan, det ved jeg)
Prøver med mælk i koppen, men det gider hun sjældent. Hun vil gerne have vand (men det er der jo ingen krudt i). Kan hun drikke sig mæt i det? Eller skal hun bare have til hun ikke vil have mere?
Det skal siges, at hun ellers er en fin pige, er meget med i alt hvad der sker, snakker meget med sig selv og alle sine ting, er nysgerrig og virkelig motorisk. Hun ruller, spræller og møver rundt, tror snart hun kravler.
Vi har brug for for noget mere konkret tror jeg, en plan eller sådan. Lige nu er det et stort rod af grød, mos og amning spredt over døgnet. Og frustrations tårer over et barn som ikke vil spise. Tænker også om vi (jeg) kan projektere noget over på hende...så hun ikke spiser. Jeg ved ikke lige hvordan, men tanken har da strejfet mig.
Min mand er meget med, men nok knap så bekymret for hende som jeg er. Han er nærmere bekymret for mig :-) Jeg er ikke trist, men nok mere tynget af den kæmpe bekymring, der følger med det at få barn. Har haft perioder med svingende appetit og søvnløshed, men synes de er aftagende.
Håber du kan finde hovede og hale i beskrivelsen.
Mange hilsner Tina og ballademageren
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.