Brev:
Tigerspring og ingen appetit
Hej Helen
Jeg skrev til dig for en uges tid siden ang. overstimulering. Tricket med at svøbe hende når hun spiser hjalp til dels.
Men lige som det hjalp gik det galt igen, og efter mange utrolig hårde dage (det startede i tirsdags) fandt vi ud af, at hun er i gang med et tigerspring.
Jeg kan dog ikke helt få det til at passe med alderen, for hun er i dag 10 uger og 3 dage, og da springet startede i tirsdags (og faktisk var der lidt optakt til det i dagene før) var hun 9 uger og 4 dage.
Jeg synes at det lyder mest som 12-ugers springet (efter hvad jeg har læst i bogen "60 vidunderlige uger"), men kan det være det allerede nu? Eller er det 8-ugers springet?
Hun er født 4 dage over termin, har det betydning?
Hun kan sagtens smile og virker til at have det godt noget af tiden. Men en del af tiden er hun også urolig og virker ulykkelig.
Hun kan sagtens sove fint om natten, men hun vil ikke sove særlig længe om dagen (også selv om vi svøber hende, vugger hende eller går tur med hende). Og det som er vores store problem er at hun heller ikke vil spise så meget som hun plejer (faktisk meget mindre end hun har behov for).
Hun har jo i forvejen svært ved at spise hvad hun skal og derfor er det utrolig frustrerende, at hun nu næsten ingen appetit har i løbet af dagen (om natten går det meget bedre).
Når vi tilbyder hende flasken begynder hun for det meste at græde eller også gør hun det når hun har spist lidt. Hun vil for det meste ikke ...
... rigtigt tage imod flasken, men vi forsøger jo alligevel at give hende den, er det forkert? Tvinger vi hende så til at spise? Vi er jo bange for at hun ikke for nok mad.
En del gange stopper hun med at græde når vi tager flasken væk.
Jeg har prøvet at få hende til at falde i søvn om dagen og så give hende flasken, det har hjulpet et par gange, men andre gange virker det ikke.
Vi vil bestemt ikke tvinge hende til at spise, men er jo samtidig også bekymrede for om hun ikke får nok mad, så hvad skal vi gøre?
Hun spiser max. 600 ml. nu (hvoraf 100-200 ikke er med hendes gode vilje), men hendes behov er omkring 750 ml. (for at tage 200 g. på pr. uge).
Faktisk kan jeg se, at hun generelt ikke spiser helt hvad hendes behov er...hun spiser vel normalt omkring 50-70 ml. mindre om dagen, altså når der ikke er tigerspring.
Skal vi bare lade hende spise som hun vil nu hvor der er tigerspring? Altså også selv om hun græder højlydt, men godt vil tage imod sutten samtidig. Hvis vi nøjes med dette, så spiser hun 400-500 om dagen vil jeg tro.
Og hvad med ellers, skal hun så nøjes med de 50-70 ml. mindre om dagen hvis hun ikke vil have mere?
Jeg håber virkelig du har nogle gode ord, for det er sindssygt hårdt med denne periode (heldigvis har min mand ferie, så vi er to om det, ellers ville jeg da være helt ude af mig selv).
Så tror jeg vist, at jeg fik det hele med, håber det er til at forstå.
De venligste hilsner
Louise - som er godt slidt og udkørt
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.