Svar: Kartoffelmos - tvang eller?
Kære Kathrine
Sophie er bestemt ikke det eneste barn som ikke kan lide kartoffelmos og jeg kan ikke se nogen grund til at hun skal have dette. For mig at se, så er det langt vigtigere at sikre barnet lyst til at spise og at udnytte dette og ikke tvinge kartoffel i hende - der kommer intet godt ud af tvang!
Du kan sagtens lave en rigtig god grøntsagsmos af forskellige grøntsager uden at bruge kartoffel. Prøv med mos af blomkål, squash, ærter, gulerod, majs, broccoli og prøv også gerne med de mere smagfulde grøntsager som selleri, porrer, pastinak, persillerod osv. Det du skal være opmærksom på er især selleri, spinat, fennikel og rødbede - din datter må rigtigt gerne få det og børnene elsker det ofte, men disse grøntsager bør ikke udgøre mere end 1/10 af mosen på grund af indholdet af nitrat.
Du kan godt bruge grød som basis eller ris og komme grøntsager på dette. Med den alder din datter har nu, så tænker jeg dog at det vil være rigtig godt, at udgangspunktet så vidt muligt bliver mere og mere jeres mad og ikke så meget at du skal lave specielle retter til hende.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen fortsat have behov for en del mælk. Mellem 900-1000ml i døgnet og derfor er det kun naturligt at Sophie fortsat gerne vil ammes og også har behov for sin vælling til natten.
Man siger normalt at børn efter 6 måneders alderen ikke længere rent ernæringsmæssigt har behov for mælk om natten - det vil ...
... sige i tidsrummet 24-06. Sophie har altså fortsat behov for mælk sen aften og tidlig morgen, men midt nat må du gerne forsøge at få hende til at sove igennem uden brystet. Hjælpe hende med at skifte stilling, hvis hun vågner, lade far tage over, da han ikke forbindes med amning osv.
Hvis hun kun vil brystet, så prøv at lægge hende til, så hun så vidt muligt kun lige får trøst og så lirker du brystvorten ud af munden igen. Hun skal ikke have lov til at mætte sig om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I forhold til modermælkserstatning Nutrilon 2, så kender jeg ikke dette, men har nu søgt på nettet og læst lidt om det. Så vidt jeg kan se, så anbefales denne erstatning til børn over 6 måneder som tilskud til modermælk og skemad. Det må således være at betegne som en tilskudsblanding. Der er tilsat både Jern og D-vitamin og så vidt jeg kan se, så vil det være sådan at hvis barnet får mindst 300ml Nutrilon 2 dagligt, så vil ekstra tilskud af d-vitamin faktisk ikke være nødvendigt?
Der findes også en Nutrilon 3, som anbefales efter 10 måneders alderen, når overgangsperioden menes at være slut. Indholdet i denne er så naturligt anderledes end i Nutrilon 2. Jeg tænker derfor at du med ro i sindet burde kunne give Nutrilon 2. Din datter får jo netop både brystmælk og skemad ved siden af. Så fortsæt du roligt med Nutrilon 2, som fungerer fint for jer:o)
Håber jeg kom igennem det hele, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"