Svar: Vågen om natten - 7 mdr.
Kære søvnløse Susanne
Det er rigtig dejligt at far er kommet mere på banen og at det tilsyneladende går bedre om natten end tidligere.
Hvorvidt I skal flytte hende på eget værelse afhænger meget af, hvad årsagen til at hun vågner er. Hvis hun vågner fordi hun oplever mere om dagen, drømmer mere og derfor vågner op og har behov for at blive beroliget, vide at I er der osv., så er det naturligt praktisk at sove i samme rum.
Hvis hun vågner fordi I et eller andet sted forstyrrer hinanden, så tænker jeg at det vil hjælpe at flytte hende til eget værelse. Børn i hendes alder har ofte en motorisk uro, som gør at de sover lidt uroligt. Det kan også småklynke i søvne og kan nogle gange virke vågne uden egentlig at være det og her hjælper det nogle gange at lade barnet være, så det selv kommer videre i søvnen.
Når man er omsorgsfuldt anlagt, så er det naturligt at man reagerer meget hurtigt på sit barns natlige lyde, men det er vigtigt at skelne imellem hvorvidt barnet vil være i stand til at finde roen og komme videre til næste søvnfase eller om barnet har brug for trygheden og roen.
Når børn sover i samme værelse som forældrene, så kan man nogle gange være lidt tilbøjeligt til at reagerer mere hurtigt end hvis de ligger i deres eget værelse. Man kan f.eks. reagerer meget hurtigt med en sut, når barnet taber den i søvne og man hører barnets klynken. Det kan på sigt være rigtig uhensigtsmæssigt fordi barnet vender sig til at sutten skal i munden, når den tabes og derfor får man det resultat at mor eller far ligger med en arm ude af sengen hele natten for at være parat med sutten.
Når barnet sover i andet værelse, så reagerer man naturligt ikke helt så hurtigt og på den måde vil nogle børn selv komme videre i søvnen og falde til ro. Bliver hun ulykkelig, så skal I nok høre hende og så skal hun naturligvis op og trøstes. Hun skal ikke ligge for lukket dør - der skal stadig være kontakt ind til jer og I skal naturligvis være sikre på at I kan høre hende, hvis hun vågner - men nu bor I i lejlighed, så burde dette være muligt:o)
I forhold til at falde i søvn, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde at lære hende at falde i søvn i sin ...
... seng. Det er helt okay at du sikker med hende i armene, - det er både kærligt, trygt og hyggeligt men det bliver jo også lidt tungt i længden - hun bliver jo ikke mindre:o)
Prøv når du putter hende fra dig at gøre det lige inden hun falder helt i søvn. Jeg forestiller mig at du ammer din datter, skifter hende, svøber hende lidt med dynen, som det nu kan lade sig gøre med den størrelse hun har, evt. giver hende en sut - putter hende med en sutteklud og stille og roligt lægger hende over i sin egen seng, imens hun fortsat er svøbt.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Måske er det sådan du allerede gør?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv så at forlade værelset og se om hun ikke er i stand til at sove videre selv. Du skal ikke blive siddende i halve til hele timer. Prøv om ikke hun kan finde ud af at falde i søvn selv, hvis du gør det efter ovenstående metode.
Hun har en alder nu, hvor hun måske er meget bevidst om at du sidder hos hende og at det i sig selv kan virke forstyrrende. Derfor synes jeg at du skal prøve at gå. Bliv dog aldrig væk i mere end 3 minutter af gangen, så viser du dig igen - også selvom hun ikke græder. Det er vigtigt at hun fortsat betrygges i at du er der for hende.
Det er også altid en god idé at lade den ene lur om dagen være i barnevognen. Hun er så gammel nu at hun sikkert godt kan sidde og da hun er meget opmærksom og gerne vil følge med i verden omkring sig, så vil det være oplagt at lade hende sidde op i vognen, blive mættet af indtryk og så blive lagt til at sove, når hun viser behov herfor. Det vil på samme måde kunne lære hende at falde i søvn uden brystet og uden at du skal sidde hos hende.
Håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.