Brev:
Farsyg - 20 mdr.
Kære Helen
Nu skriver jeg igen, med håbet om at du igen kan give nogle gode råd.
Vi har en datter på snart 20 mdr. og hun er MEGET farsyg, og har været det i snart et år, men det er som om det bliver værre og værre, og jeg bliver mere og mere ked af det. Jeg vil prøve at give et billede af vores lille familie.
Vores datter havde kolik indtil hun var 3 mdr. hun fik flere gode timer end dårlige men hun var stadig meget pjevset, og græd en del, dvs. hun ”hang” meget på mig i løbet af dagen, og jeg havde derfor også et behov for at give hende videre til hendes far når han kom hjem fra arbejdet.
Jeg gik hjemme i 8,5 md. Derefter gik min mand på orlov i 6 uger, og så startede hun i vuggestue, som hun så går i idag, hvor min mand afleverer hende om morgenen, og jeg henter hende. Jeg er gået på deltid og henter hende ved 15 - 15.30 tiden. Vores fordeling er ofte at vi i weekenden deler os, når der skal ordnes ting, dvs. vores datter og jeg er sammen og min mand for sig selv. Det er oftest mig som tager vores datter med, samtidig har min mand også været væk nogle weekender alene, det har jeg aldrig været, jeg har været ude med nogle veninder nogle få gange om aftenen, min mand og jeg har dog været til fester sammen, hvor vi har fået vores datter passet.
Når hun er syg er det mig som sidder oppe med hende om natten, tager hende med til lægen, ørelægen (vi går også til børnelægen på sygehuset hvor hun blev født, pga. problemer med tarmsystemet, her er det også mig som tager hende med). Det skal lige siges at min mand er selvstændig, og derfor er det stort set altid mig som gør disse ting med hende, hvilket er en helt enig aftale mellem os.
I det hele taget så er jeg noget mere sammen med hende end min mand er, og alligevel er det oftest FAR som duer. Et eksempel kan være at hun sidder på armen af hendes far, og jeg skal så tage over, så kaster hun sig ind til ham og begynder at græde, og sige NEJ….., så tager jeg hende, og så går hun fuldstændig i bro, og skriger. Og når jeg så sætter hende ned så styrter hun tilbage til hendes far, jeg kan ikke engang nå at få hendes opmærksomhed på noget andet.
En anden ting er at hvis hun slår sig, så kan jeg slet ikke få lov at trøste hende, der er det kun far som duer, og er han ikke hjemme, så kan hun finde på at skubbe mig væk, og selv vende sig væk fra mig. I det hele taget skubber hun mig meget væk, og det er ...
... noget af det mest sårende jeg nogensinde har oplevet, både fordi det gør ”ondt” på mig at hun ikke ”vil” mig, men det gør også ondt at se hende græde sådan uden at jeg føler jeg kan gøre noget for hende.
Normalt hører man så meget om morsyge, og jeg ville forstå at hun blev FARSYG hvis jeg aldrig var hjemme, men sådan hænger det jo ikke sammen. Jeg er begyndt ”opgive” lidt, dvs. jeg tager ikke kampen med hende mere. Det skal lige siges uden at det skal lyde som en dårlig undskyldning, men jeg har stort set været syg (forkølet m.m.) siden januar, samtidig med at jeg er gravid igen, jeg er i 11. uge, og har ret meget kvalme, og har også kastet ret meget op, dette er dog overstået, nu er det ”kun” kvalmen, og træthed jeg døjer med. Men jeg kan mærke at min tærskel ikke er hvor den normalt har været, jeg bliver meget hurtigere irriteret på hende, hvis hun f.eks. ikke lige vil ha’ skiftet ble, eller sove o.l.
Det skal dog lige siges at det er sjældent jeg skælder ud, jeg prøver virkelig at sætte ord på hende følelser, dvs. prøve at sige f.eks. ”jeg kan godt høre at du er vred lige nu……” Men jeg føler jeg taler for døve øren. Til gengæld er jeg også blevet MEGET følsom, jeg græder meget, og min kære datter kan virkelig få mig ud i torvene.
Jeg havde aldrig forestillet mig at skulle stå i en sådan situation, jeg troede naivt at børn bare gerne vil begge deres forældre, selvfølgelig nogle dage/perioder den ene mere end den anden, men dette har stået på snart et år.
Når min mand ikke er hjemme så har vi det rigtig godt sammen, kan grine, lege, læse, hygge m.m. sammen uden problemer.
Min mand og jeg har talt om, hvorvidt vi skulle prøve at gå til en form for ekspert som evt. kan hjælpe. Vi ved bare ikke hvad det er for en person, og vil høre om du kan hjælpe, enten med nogle gode råd til hvordan vi kan løse vores problem, da det jo også er enormt hårdt for min mand, både at se mig ha’ det så dårligt, men også at han stort set ikke kan gå igennem stuen, uden at hun ”hænger” på ham. Eller om du kan hjælpe os med at finde ud af, hvor vi kan gå hen for at få hjælp.
Og så lige en sidste ting, hun er begyndt at slå hovedet ind i ting, såsom vores køkkenskabe, sin seng eller sofabordet hvis hun bliver irriteret, noget driller eller hun ikke får sin vilje. Er det normalt for hendes alder, eller hvordan skal vi tackle det?
Mange hilsner fra
En meget frustreret MOR
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S