Svar: Morsyg - 10 mdr.
Kære Bodil
Der er ingen tvivl om at din lille pige reagerer på at mor nu er startet arbejde og samtidig har hun jo en alder, hvor hun bevæger sig meget mere frit omkring. Hun rejser sig sikkert ved tingene og måske er det også begrænset hvor meget du ammer mere?
Din datter er dog stadig bare et lille myr og derfor har hun fortsat enormt meget behov for tæthed og kontakt. Jeg tænker derfor at du måske skulle prøve at putte lidt mere med hende, forsøge at tænke over at hun lige i øjeblikket har mere brug for at sidde på skødet, kæle, få din opmærksomhed og dine kærtegn. Det kan også være at du skal begynde at indføre et lille massageritual eller noget lidt mere voldsomt som en kildetur - så hun fortsat få noget tæt fysisk med sin mor.
Jeg tror bestemt ikke at det går hurtigere over hvis du afviser hende, tværtimod.
Det fører mig også videre til dit spørgsmål omkring opdragelse. Din datter har en alder nu, hvor hun undersøger meget - det betyder at hun f.eks. godt kan finde på at smide tallerkenen på gulvet. Det giver hende en oplevelse, en erfaring omkring hvordan det siger, hvordan det sviner og bestemt også en erfaring med 'hvad gør det ved min mor og far'. Samtidig har hun så også en alder, hvor hun meget hurtigt ved at bestemte handlinger kan få hende i centrum og derfor er det også meget naturligt i forhold til hendes alder, at hun lukker munden, når maden kommer.
Det er altså en balance imellem at lade hende undersøge, men også at kunne sige nej og vise hende at der er regler for, hvordan man gør. I forhold til netop maden og spisesituationen, så må I jo nogle gange fjerne tallerkenen eller måske hende, fordi måltidet så er slut, og andre gange så skal I lade hende spise det hun vil uden at give hende speciel opmærksomhed - hun skal bare have lov til at gå igang.
Hvis hun ikke er ...
... til rugbrød, så køb en anden form for fiberholdigt brød - man kan få mange slags, Shulstad levebrød findes f.eks. i mange varianter og det kan hun fint få noget af. Lad udgangspunktet være jeres mad, med den alder hun har kan hun som udgangspunkt godt spise det samme som I andre. Lad være med at rode maden sammen med giv hende en lille skefuld af det hele og så lad hende selv vælge fra tallerkenen.
Prøv at se på hendes indtag over flere dage, så virker maden nok ikke helt så ensformig, men så vil hun sandsynligvis have spist både lidt brød, pasta, ris, grøntsager, frugt, kød og fisk - og det er sådan det må være. Mange børn i den alder spiser helst mad, når den er opdelt, så de kan se hvad det er de putter i munden. Sørg for at give hende lidt forskelligt også til frokost og gør det til en vane at tilbyde hende en tallerken med lidt grønt som før aftensmad. De fleste børn er mere sultne kl. 17 end de er kl. 18.30 når maden står på bordet og hvis hun har spist lidt forskelligt der, så behøver du ikke være så fokuseret på hvad der så glider ned til aftensmaden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Igen handler det jo om at skabe en rolig og rar atmosfære ved middagsbordet og lade hende gå igang uden at få for meget opmærksomhed omkring det.
Der findes rigtig mange gode bøger og på biblioteket kan du finde en masse. Der findes blandt andet bogen "Ka selv, vil selv, men du må hjælpe mig" af Grethe Kragh Müller, som er børnepsykolog. Den er desværre udsolgt fra forlaget men du kan låne den på biblioteket. Den er især om de 1-3 årige børn og jeg synes det er god fordi den både beskriver hvad der foregår rent hjernemæssigt - hvad der det der sker med barnet i den alder og så giver hun også eksempler på, hvordan man så kan tackle forskellige situationer.
Rigtig meget held og lykke. Håber at mine tanker idag hjælper dig lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.