Svar: Problemer ved måltiderne

---

Kære BC

Når børn er 9-12 måneder gamle, så oplever man som forældre ofte de første egentlige spiseproblemer, simpelthen fordi barnet i denne alder begynder at knibe munden sammen, når skeen kommer. Det gør de af flere årsager - for det første er det en måde at give udtryk for at de selv vilmedvirke på den måde de motorisk kan mestre det og for det andet, så ligger der jo også en vis vilje og selvstændighed i det at lukke munden.

Du kan give din datter en jakke på, selvom hun protesterer, du kan børste hendes tænder, rede hendes hår osv. under protest, fordi du er stærkere end hende. Men du kan ikke få hende til at spise og selvom man så skulle forestille sig at man pressede maden ind i munden, så er der ingen garanti for at hun ville synke det - hun kunne 'samle forråd' og spytte det hele ud igen. At lukke munden er således en af de eneste måder, hvor barnet kan vise at her bestemmer det og her har det sin egen vilje.

Det er således en helt naturlig udvikling og også en måde at markere sin voksende selvstændighed på. Din pige er jo igang med separationsfasen, hvor hun på visse punkter skal adskille sig fra sine forældre.

Det var forklaringen og så til hvad man gør ved det:o)

Det er altid rigtig vigtigt at servere en tallerken med lidt forskelligt på. Ikke ret meget af gangen, da det kan virke for overvældende. Nogle gange er det nødvendigt at fjerne tallerkenen og i stedet komme enkelte rugbrødshapsere eller pastaskruer på en dækkeserviet, så barnet kun skal tage en af gangen.

Det er vigtigt at servere maden adskilt, så jeres datter kan tage det hun mest har lyst til. Det er således ofte en dårlig idé at servere lasagne eller andet i denne periode, hvor barnet gerne vil have lov til at være lidt selektiv - giver man lidt ærter, majs, gulerod, peberfrugt, kød, pasta, rugbrødshapsere osv. hver for sig, så har barnet mulighed for selv at vælge. Og det kan godt være at det kun er majsene og pastaen der glider ned den ene dag, men næste dag er det så måske noget af det andet og det er okay.

Det er meget vigtigt at stille tallerkenen foran barnet og så lade barnet gå igang selv uden at man blander sig eller viser for meget interesse for, hvad og hvor meget barnet ...

---

---

... spiser. Barnet skal have ro til sin mad.

Så skal man vurdere, hvorvidt der er tale om at barnet undersøger maden, lydende, reaktionerne. Hvordan siger det, når en tallerken falder til gulvet, hvad sker der med mælken, når den løber hen over bordet og hvad gør det ved mine forældre, hvis jeg vælter mit glas... I skal vurdere om jeres datter gør ting, fordi det er et led i hendes undersøgelse af verden omkring sig eller om hun gør det mere bevidst fordi hun nu er bevidst om at hun ved at gøre sådan, er sikker på at blive centrum for middagsbordet.

Da vi forældre naturligt meget interesserer os for at vores børn spiser, så er det ofte meget nemt at blive centrum for middagsbordet, når man er et barn og hvem vil ikke gerne være det... Nogle gange sker der også det at de første gange at barnet laver noget - smider med maden, vælter glasset eller lignende, så bliver vi overraskede og kommer måske til at grine. En handling som startede med ikke at være bevidst, bliver måske derved bevidst fordi barnet finder ud af, at ved at gøre disse ting, så får jeg mine forældre til at grine. Det er derfor meget vigtigt at man er bevidst om hvordan man reagerer.

---

---

---

Vedbliver barnet at smide med maden, så må man gå ud fra at barnet ikke er mere sulten eller at barnet gør det fordi det ikke helt forstår at det ikke skal gøre det. I sådanne tilfælde kan det være en god idé enten at flytte barnet eller flytte tallerkenen og barnet er færdigt med at spise. Det at der følger en handling med lærer barnet bedre at huske.

Dertil kommer at der ikke sker spor ved at barnet får rugbrød om aftenen i en periode. Jeg synes ikke man skal begynde at lave specielle retter til barnet, men kold mad kan være lige så næringsrig som varm mad og at få tilbudt et par rugbrødsmadder som alternativ til den varme mad kan være helt okay. Det er et spørgsmål om at få afledt barnet fra den situation man lige er i, give barnet sin naturlige appetit tilbage, glemme 'magtkampen' og de fleste børn vil efter nogle dage begynde at interesserer sig lidt mere for den mad der er på mors og far tallerken - den er jo trods alt ofte lidt mere spændende:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat. Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---