Brev:
Natteroderi igen igen - 11 mdr.
Hej Helen
Så er jeg på banen igen med spørgsmål om Claras nattesøvn (eller mangel på samme!) Efter en periode, hvor det er gået rimeligt (hun vågnede en eller to gange pr. nat) er vi nu kørt helt af sporet i forbindelse med sygdom og dagplejestart.
Vores dag ser nogenlunde sådan her ud:
6.30 Vågner - får morgenmad øllebrød eller havregrød med frugt; hun spiser ca ½-1½ dl.
afleveres i dagpleje ca kl 8.00.
Sover formiddagslur i ca ½-1 time
Spiser ca 1 skive rugbrød med pålæg til frokost - drikker vand til
Sover middagslur ca 1½ time
Spiser frugt og kiks
Bliver hentet fra dagplejen ca kl 14.30
16.00 Ammes (falder af og til i søvn ved brystet, hvor hun sover ca 20 min.)
18.00 Aftensmad - som udgangspunkt det samme som vi får, men det er begrænset hvor mange hapser der ryger ned, så hun bliver "fyldt efter" med kartoffel/grøntsagsmos, hvoraf hun spiser fra få skelfulde til 1½ dl.
19.00 Ammes og puttes - hun bliver puttet i sin egen seng, der stadig står ved siden af min, og hun sover efter 2-15 minutter, så ingen problemer der.
Efter 30-45 minutter er hun vågen første gang - nogen gange falder hun selv i søvn igen, andre gange skal hun lige vendes af far.
Ca en time senere er hun vågen igen - nogen gange er det nok, at far vender hende, men oftest må han kapitulere efter en halv time med en grædende pige, der bare vil have bryst. Det får hun, og så falder hun i søvn rimeligt hurtigt.
1-2 timer senere er hun så på banen igen - og sådan fortsætter det natten igennem, så vi er alle sammen ved at være godt og grundigt trætte!!! Hun bruger ikke sut (vi har forsøgt alle størrelser og modeller) og bamse og sutteklud er kun en begrænset succes.
Når hun vågner, venter jeg altid med at reagere til jeg er sikker på, at hun er vågen - og så forsøger jeg altid med en hånd eller at vende hende først - det er nogen gange nok, men langt fra altid, og så er det kun brystet, der dur. Hun bliver rigtig ulykkelig, hvis hun ikke får det. Jeg har prøvet bare at lade hende putte ved siden af mig, så hun får trygheden, men med det resultat, at ...
... hun blev rigtig gal/ked og blev ved med at kravle op på mig, indtil jeg gav mig efter en time:) Ja hun er en stædig dame!
Det er min fornemmelse, at hun i øjeblikket faktisk har behov for mad om natten - hun virker sulten, og det er ikke hver dag hun spiser lige godt. Dertil skal jeg lige sige, at hun de seneste 3 mdr. ikke har taget på, men har tabt sig lidt (sandsynligvis pga sygdom). Min SP vejede hende til 10,1 kg for 3 mdr siden og i sidste uge vejede hun 10,0 kg hos lægen. Hun mente ikke jeg skulle bekymre mig om det, da Clara stadig er dejligt buttet.
Hvordan får vi vendt det, så hun spiser nok om dagen? Jeg kan jo ikke tvinge maden i hende :) Hun er ellers meget nysgerrig og smager på alt, men mange gange ryger der bare mere på gulvet end i munden.
Det var egentlig planen, at hun skulle ind på sit eget værelse, men det har vi udskudt pga sygdom, tænder, dagplejestart og atter sygdom (forkølelse og mellemørebetændelse). Hun startede i dagpleje for 1½ mdr. siden og har været syg ca halvdelen af tiden (stakkels pus), men er nu ved at være frisk igen. Så planen er, at hun skal ind på sit eget værelse, så snart hun har vænnet sig til sin nye hverdag i dagplejen.
Mit spørgsmål er så, hvordan vi gør det på en måde som vi alle kan leve med???
Jeg håber du kan hjælpe mig med et godt råd, da jeg selv er løbet tør for gode ideer. Jeg har i lang tid (siden Clara var 4 mdr.) brugt nogle af tingene fra "sov igennem uden gråd", men med meget begrænset succes.
Clara er ellers en rigtig dejlig, nysgerrig og glad pige, der trives og udvikler sig fint. Hun er i fuld gang med at kravle og hun piller og roder i alt - der er fuld fart på hende hele dagen. Hun har også klaret dagplejestarten rigtig flot - hun brokker lidt når hun bliver afleveret, men leger og hygger sig ellers, og hun er glad for dagplejemor.
Og så en sidste ting. Jeg vil gerne snart (om en måned eller to) stoppe med at amme, hvordan griber jeg bedst det an?
Ja det blev et lidt rodet og langt brev - håber du kan finde hoved og hale i det.....
Med venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.