Brev:
Jeg har brug for lidt hjælp..
Kære Helen
Min mand og jeg blev forældre for 1. gang D. 3/10-06 - Det blev en dreng, det vidste vi på forhånd, det ønskede vi at vide ved scanning og vi havde, også på forhånd bestemt,
at han skulle hedde Xander.
Min graviditet gik rigtig godt, ingen kvalme, ingen foruroligheder, men på trods måtte jeg sygemelde mig, da en nerve satte sig i klemme i min lænd. - 3 mdr. efter jeg var blevet gravid. Det gik mig meget på og jeg havde en form for dårlig samvittighed, for jeg ville gerne lave forskellige ting, og gøre dagligdagsting men det gjorde for ondt.
Det kom jeg så også over og begyndte at nyde min "for"barsel
og igennem information og forskelligt læsestof, prøvede jeg at forberede mig så godt jeg kunne, på at jeg skulle føde. Jeg kiggede meget på internettet og "opdagede" at man faktisk godt kan føde derhjemme og det interesserede mig meget og efter at have fortalt min mand om det og sammen søgt information, blev vi enige om, at hvis alt gik som det skulle ville vi gerne føde herhjemme. - og sådan blev det.
Vi fik 2 jordemødre, en studerende og en erfaren, veerne startede kl 6 og kl 11. 20 kom jordemødrene og jeg var fuldt udvidet / udslettet og kl. 13. 39 blev Xander født i et stort badekar i stuen. Jeg fik intet smertestillende og blev heller ikke ødelagt forneden - alt gik bare rigtig godt og over forventning!
Men det var meget udmattende at føde og jeg besvimmede et par gange efter fødslen og var meget udmattet. Så kan jeg faktisk ikke huske mere, andet end små glimt, fra han fik taget hæleprøve og andre "større" ting der skete. Men Det jeg kan huske og de følelser jeg kan huske er, at det bare var/er rigtig hårdt - især følelsesmæssigt.
Det er stadig svært at sætte ord på de følelser jeg får
når jeg skal tænke på hvordan det var og hvordan det egentligt stadigt er. Det er derfor jeg bliver nødt til at skrive det hele i kronologisk rækkefølge, ellers kan jeg ikke hitte rede i det.
Xander var ikke helt vildt besværlig, ikke som jeg husker det.
Men efter et par måneder synes jeg at der var nogle ting der ikke kunne passe, han sov aldrig igennem, højest et par timer og det er jo heller ikke unormalt.. men han var også tit utilfreds over noget vi ikke kunne gøre noget ved.
Så vi ville prøve nogle ”alternative” løsninger. Så først fik han kraniosakral terapi, behandleren fandt ikke at der var noget decideret i vejen. Derefter tog vi ham til zoneterapeut og hun kunne mærke lidt i forhold til hans mave og han kom også af med en masse efter behandlingen men stadig var der noget der generede ham, så jeg fik tid ved en kiropraktor og hun fandt at han havde noget i klemme, det sad aller øverst på rygsøjlen, under kraniet.
Pyha, det var rart at der skete lidt, for efterhånden var det grædetur hver gang han skulle sove, både nat og dag og vi gik rundt med ham og vuggede ham i søvn. Han ville gerne lægges til hele tiden og det hele handlede meget om trøst
- Han har kun fået bryst til han blev lidt over 5 mdr. og vi begyndte at indføre smagsprøver og små måltider og han får nu mellem 2 - 4 gange på en dag - 12 t. Efterfølgende har jeg været til kiropraktor med ham 6 gange og 5 af de gange har han haft gener der skulle behandles, han sover endnu ikke igennem og han er i vores arme, hver gang han skal sove.
Nu kan jeg bare snart ikke holde til mere. Mit hovede kan ikke holde ud at tænke mere og jeg græder tit og synes det er svært at sætte ord på hvordan jeg ...
... egentlig har det.
Jeg følte mig meget alene i starten da min mand begyndte på arb. og han arb de 2 første weekender efter fødslen, på trods af at vi egentlig havde planlagt det anderledes. Det var ikke noget han foretrak frem for at være hjemme, tværtimod.
Vi blev enige om at han fik det overstået, så han kunne koncentrere sig om at være hjemme resten af hans 14 dages barsel.
Men det gik meget langsomt for mig, at komme til hægterne igen,
al den energi jeg brugte på lille Xander.. Når han sov, kunne jeg ikke sove, for jeg ville være der for ham hvis nu, et eller andet og han sov alligevel kun en time ad gangen, - det var det jeg kunne regne med og hvis han sov 2, var det jo godt for ham. Så det eneste tidspunkt jeg sover er om natten.
Men jeg kunne ikke falde til ro om dagen og nu hvor jeg tænker tilbage, kunne jeg godt have været mere modtagelig for den hjælp der blev tilbudt fra bl.a. mine forældre, i form af rengøring osv. Hver gang der var nogen der spurgte til
hvordan det gik med os og mig, svarede jeg "fint" Og om natten blev jeg afbrudt hele tiden.
Han "gik i seng" kl. 9 og sov 1-2 timer og skulle spise.
og derefter foregik det sådan hele natten, sove 1-2 timer og så spise, osv..og frem til nu. Fra han var en 4 mdr. begyndte han at tage 2-3, 3-5 timer i streg om natten men det var meget svingende og ikke så tit. og sådan har det mere og mindre været siden, om dagen sover han gerne minimum 2 timer i streg af gangen.
Dagen har de sidste 3 uger set således ud:
op kl. 06.30
bleskift (Stort i bleen)
Spise- morgenmad - grød med frisk frugt, vand.
Lege
Bleskift
Vælling
kl. 8.00 - sove 2 timer
op ca kl.10.00
bleSkift - stort i bleen kommer tit på dette tidspunkt hvis der ikke har været noget om morgenen
bryst/ vælling
lege
kl- ca. 11.30 - middagsmad + vand
bleskift
kl. ca. 12.00 - sove ca. 2-3 timer - tit 3 timer.
op kl. 14 – 15.00
Bleskift
Spise- vælling / frugt, vand.
lege
bleskift
spise - vælling
kl. ca. 17.00 sove ca. 1- 1 1/2 time
op ca. 18.00
bleskift
aftensmad+vand
lege/hygge
bryst/vælling
Sidste sengetid oftest kl. 20.00 senest kl.21.00
Om natten har han så sovet 2-4 timer af gangen, han sover længst sammenhængende tid efter kl. 12 hvor han når op på de der 3-5 timer.
Han har dog de sidste 3-5 dage vågnet ved 04.00 tiden og har været vågen i en time, for derefter at sove igen og så stå op kl. 06.00 – det har muligvis været i forbindelse med det sidste kiropraktorbesøg onsdag d. 11/4.
Det jeg gerne vil ændre hvis det er muligt er:
At han kan vænnes til selv at lægge i sin seng og falde i søvn / at vi ikke skal have ham i armene for at han kan falde i søvn.
Hvad vi kan gøre for at hjælpe ham til muligvis at sove mere sammenhængende om natten.- evt. Flytte ham ind på sit eget værelse? Andre muligheder? Måske er det hans ryg der driller.
Jeg har meget svært ved at overskue og have energi til nye ting
og jeg er meget tilbøjelig til at opgive. Jeg føler ikke at jeg er kommet videre siden fødselen i forhold til energi,
hans sovevaner, mine sovemønstre – jeg har ikke sovet 5 hele timer siden han blev født og jeg kan mærke at det er begyndt at slide meget nu.
Dog har vi fået sovemetoden ændret fra at vugge/rokke ham i søvn, til at sidde stille, hvor han så selv falder i søvn uden bevægende stimulans.
Jeg ved det er meget at læse men jeg tænker også at du skal have nogle oplysninger for at give svar:)
Med venlige hilsner MA
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.