Annonce

Annonce

Svar: Dårlig mave, antal lure og spise selv


23. april 2007

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Ellas mor

Det er helt korrekt som jeres læge har sagt at børn i perioder godt kan få lidt dårlig mave uden at der er noget bekymrende i dette. Det er dog relevant nok at I lige ser på hendes indtag af mad i løbet af dagen - måske får hun for mange fibre, kerner osv. måske for meget frugt?

Det vil være en god idé med f.eks. havregrød om morgenen, da det kan være med til at stabilisere maven. Derudover vil det være godt at give hende lidt A38 eller lignende om eftermiddagen, da acidophilus er med til at 'neutralisere' lidt i maven også. I kan komme lidt banan eller måske lidt reven æble på.

En plan for dagen til et barn på Ellas alder kunne se således ud:
Morgen: Havregrød, mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Frokost: Rugbrød, tilbehør af forskelligt grønt, evt. lidt rester fra aftensmaden - det kan være frikadelle, pastaskruer og lignende, vand af kop
Eftermiddag: A38 med lidt banan eller reven æble, rugbrødsdrys, bær og lignende, ½ bolle med smør og lidt ost måske. Vand og måske lidt fortyndet æblejuice en gang imellem.
Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, som majs, gulerod, agurk, rød peberfrugt, tomat, avokado og lignende. Det er dejligt at få lidt på dette tidspunkt og det hjælper ofte på ulvetimen.
Aften: Familiemad, kød, fisk, grøntsager osv. Evt. frugtgrød med mælk til dessert eller frisk frugt og et glas mælk at drikke til.
Puttes til natten
Nat: Vand, hvis vågner og tørstig

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at sove en gang i løbet af dagen og det er altid en hård overgang lige i den periode hvor barnet går fra 2 til kun ...


Annonce

... 1 lur. I forhold til at Ella nu er 15 måneder gammel, så tænker jeg dog at det lyder meget passende at hun sover en gang dagligt i dagplejen og har brug for lidt ekstra søvn hjemme i weekenderne.

At hun er træt og pylret om eftermiddagen kan således skyldes at hun lige nu er igang med en overgangsfase, men også at blodsukkeret er lidt lavt og prøv derfor at huske på et lille før aftensmåltid.

Derudover så er det også en faktor at der er et skift mellem hjem og dagpleje og hun skal lige finde ud af at geare lidt ned, kapere alle de indtryk hun har fået og skal samtidig også nyde at være sammen med mor og far igen. Nogle børn vil selv søge værelset, sætte sig til at tegne eller lignende, når de kommer hjem fordi de har brug for ro omkring sig efter en lang dag, hvor de er passet ude blandt andre, så måske I også skal prøve at tænke på at hun måske ikke er i hopla til alt for meget aktivitet om eftermiddagen, men bare har lyst til at side hos jer, slappe lidt af, koble lidt fra.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til spisning, så vil de fleste børn på Ellas alder godt kunne finde ud af at spise med gaffel - nogen gør som Ella og andre kan godt finde ud af også at komme maden på gaflen. Med hensyn til ske, så vil de fleste børn kunne dette omkring 16 måneders alderen - indtil da vender de skeen på hovedet når den føres til munden med det resultat at maden når at falde af inden den rammer munden.

Ella lyder helt alderssvarende, hvad angår søvn, spisning osv og det er helt okay at hun også bruger fingrene:o)

Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o) Hun lyder til at være en rigtig god og dejlig pige:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce