Svar: Kaster op når han har drukket mælk
Kære bekymrede mor
Der kan være forskellige grunde til at din dreng kaster mælk op. For det første kan det handle om at han netop er begyndt at bevæge sig mere omkring og bruger sig selv betydeligt mere end tidligere og derfor også lettere 'skvulper over'.
For det andet, så kan det handle om at han er overfyldt og ikke har brug for så meget mælk, men det kan faktisk også godt handle om at han har tendens til forstoppelse og det er derfor meget vigtigt at du sørger for at holde hans mave godt igang.
For at få dækket sit jernbehov, så vil det fortsat være nødvendigt at han får 400ml mme dagligt frem mod 1 års alderen. Det kan du give ham ved at tilbyde ham flaske 1-2 gange dagligt og så kan han få lidt kold mme af en kop, som alternativ til sødmælk.
Derudover vil det være en god idé at give ham lidt tykmælk eller lignende midt på dagen, så flasken kun hører morgen (evt) og aften til.
En plan for dagen, som kunne passe til en dreng på den alder kunne se således ud:
Morgen: Havregrød evt. med lidt frugtmos, og så mælk eller vand af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frugt, flaske ...
... og puttes til formiddagslur
Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, tilbehør af forskellige kogte grøntsager, rester fra aftensmaden som pasta, frikadelle, kylling osv. Vand af kop
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Tykmælk eller lignende med lidt frugtmos, rugbrødsdrys, bær osv. ½ bolle med smør og ost i stænger, vand af kop
Sen eftermiddag/før aftensmad: En tallerken med forskelligt grønt - ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokado osv. Vand af kop
Aften: Det samme som I andre spiser, kød/fisk, ris, pasta, grøntsager, sovs osv. Evt. lidt frugtmos med mælk til dessert, vand af kop
Puttes til natten med en flaske
Sen aften/Nat: Vand hvis han vågner og er ked af det.
Så mit råd er at I prøver at holde fokus på at han skal spise varieret, have rigeligt med væske (vand) i løbet af dagen og maven skal holdes igang, så det fungerer. Prøv at nøjes med flaske to gange dagligt og suppler evt. med lidt mme af kop, koldt som alternativ til sødmælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Til sidst vil jeg lige sige at hvis jeres dreng bliver sløj, får feber, virker skidt - så skal I naturligvis søge læge.
Rigtig meget held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.