Svar: Søvn og opdragelse - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og jeg vil gerne starte med at svare på det sidste du spørger om:) Jo det er mig, Helen, der svarer på alle spørgsmål - Når svarerne er underskrevet af mig, så er det mig der svarer, så der er ikke noget snyd der:o)
Med hensyn til din drengs søvn om natten og hans mange opvågninger, så tænker jeg om ikke det hænger sammen med at han sover meget varieret i løbet af dagen. En god soverytme om dagen spiller ind på nattesøvnen og du skriver at han nogle dage kun sover et par timer og andre dage sover måske 5 timer. Jeg tænker derfor at det vil være rigtig godt, hvis du kunne prøve at have en fast rutine for søvn om dagen.
Ud over tidspunkter for søvn om dagen så skal du naturligvis være opmærksom på at han får nok at spise, da han sover bedst når han er mæt og det er vigtigt at fylde ham op med mad og mælk i løbet af dagen og ikke proppe ham unødigt meget til natten. Det ved jeg heller ikke om I gør, men jeg tænker det er vigtigt at I tilbyder ham mange små måltider i løbet af dagen og at I begynder at sætte faste tider på søvn.
Min umiddelbare tanke er at jeres dreng godt kan nøjes med en lur på ca 1 time om formiddagen og over middag kan han så sove et par sammenhængende timer. På sigt tror jeg at en sådan rytme vil hjælpe jer og jeg mener således at du skal forsøge at vække din dreng, de dage hvor han faktisk godt kan sove 3 timer om formiddagen, nogle dage vil 1½ time også være okay, men prøv at holde niveauet på dette.
En plan for dagen med mad og søvn og ca.-tider kunne se således ud:
Tidlig morgen 5-6: amning
Morgen 7.30: Havregrød eller lignende, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Formiddag 9.30: Puttes til formiddagslur, evt. amning inden
Sover 1-1½ time
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop. Prøve at sidde med lidt brødskorper og lignende i hånden
Puttes til middagslur kl 13-13.30 og må her gerne sove et par sammenhængende timer. Evt. amning inden
Eftermiddag 15.30-16: En portion grød, lidt brødskorper at sidde med, lidt frugtmos eller frisk frugt, amning
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad, kød, fisk, grøntsagsmos, sovs osv. Vand af kop
Puttes til natten med amning
Sen aften 23: Amning
Nat 24-05/06: Vand, hvis overhovedet noget
Som du kan se ud af denne plan, så skriver jeg evt. amning før lur. Hvis du har en dårlig erfaring med dette, så kan du også gøre det at du forsøger at putte uden amning, men så starter med at amme med det samme din dreng vågner fra lur. Tilbudet om skemad kan så komme en times tid efter og så kan han igen ...
... blive puttet - det vil også være en okay metode.
Med hensyn til opdragelse, så er jeg lidt i tvivl om hvad du mener med at lære ham at vente, når han kalder. Din dreng er kun 7 måneder og derfor så lille at han har brug for at I kommer til ham, når han kalder. Han er endnu ikke i stand til at bevæge sig mod jer og der er derfor stor forskel på et barn som er 7 måneder og et barn som er 1½ år, hvor man kan bede barnet opsøge en "Jeg er lige her, kom du herind".
Du skal naturligvis skelne imellem hvad årsagen til hans kalden er. Hvis han kalder fordi han er ked af det, ikke ved hvor du er, føler sig alene osv. så skal man naturligvis reagere. Hvis han kalder fordi han har brug for hjælp, så kan man nogle gange lige vurdere om hans frustration og temperament vil hjælpe ham til selv at forsøge en ekstra gang - f.eks. at bevæge sig hen over gulvet, men samtidig skal man jo også være der for ham og opmuntre ham, hjælpe ham til at komme videre.
Der bør skelnes imellem hvorvidt man kommer rendende hele tiden for at servicere barnet forstået på den måde at han bare sidder og får al sit legetøj placeret foran sig, eller om man skal prøve at lægge legetøjet lidt længere væk og lade ham selv finde det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er lavet undersøgelser som viser at børn som bliver båret meget tæt til kroppen græder mindre end andre børn. Det er også sådan at børn som bliver lytte til, hvor man reagerer på deres gråd græder mindre end andre børn.
Gråd er altså en måde at tilkalde sig forældrene. Når barnet græder har det brug for at mor eller far kommer, at man reagerer på gråden. Normalt vil det være sådan at jo højere barnet græder, jo værre har barnet det. Det vil også være sådan at hvis man er meget lang tid om at reagere på barnets gråd, så det altid skal græde rigtig meget for at få opmærksomhed, ja så lærer barnet hurtigt, at gråd er den eneste måde at kommunikere med forældrene på. Barnet vænner sig til kun at få opmærksomhed, når det græder, så det forventer ikke længere at komme i kontakt med sine forældre ved hjælp af mere diskrete signaler som små hvin og kropsbevægelser.
Det er således uhensigtsmæssigt først at reagere på barnets gråd, når det er ulykkeligt, når det f.eks. er nået til at græde med tårer. Og det er her jeg bliver i tvivl om, hvornår det er I lader jeres dreng vente. I skal naturligvis ikke hoppe og springe, hvis det er ting, hvor han godt selv må øve sig og komme videre frem i verden, men samtidig skal I reagere, hvis han har brug for jer.
Håber at I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.