Svar: Vil ikke sove på eget værelse

---

Kære C

Jeg tror ikke at jeres datter har mareridt, men jeg tror faktisk hun er bange for at sove alene. Børn bliver bange for forskellige ting i løbet af deres liv og jeres pige er bange for at sove - det er der nogle børn som er og hun vokser ganske givet fra det. Det man skal vurdere er hvorvidt det kommer til at påvirke hverdagen så meget at det kan blive en belastning og således noget mane er nødt til at tage sig af og gøre noget ved.

Som sagt så har børn i alle aldre forskellige ting de er bange for. De små børn, dvs børn under 2 år de vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker på.

Børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.

Omkring 5 års alderen er mange børn bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til den onde og de skrappe mennesker kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.

Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, -en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det kan være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'.

Og børn vil i 6 års alderen ofte også kunne begynde at være bange for at sove. Barnet smutter ind til forældrene midt om natten eller vægrer sig mod at blive puttet i egen seng på eget værelse og vil gentagne gange bede om at få lov at sove med andre. Børn i denne alder vil ofte også være bange for at være alene i situationer hvor forældrene ikke er inden for synsvidde også selvom man ikke er langt væk - barnet kan f.eks. være utrygt ved at være i et andet værelse end forældrene. Frygten for at være alene og sove alene vil som regel aftage når barnet når 8 års alderen.

Når børn bliver 7-8 år så begynder de at være mere bange for ting, som de ved kan se, fordi de ser det i medierne. Det kan være flystyrt, naturkatastrofer, krig, terror, aids osv. og når ...

---

---

... børn bliver 9-10 år gamle, så skifter frygten karakter til at handle mere om at skulle præstere noget, frygten for at skulle testes, tanker om at man skal have bestemte kompetencer, at man skal blive til noget osv. Børn kan i denne alder også blive bange for at dø og bekymre sig meget omkring hvad der skal ske med dem, hvis forældrene skulle gå bort.

De fleste af disse former for frygt kan fortsætte helt op mod 11-12 års alderen og det vil altså i en hvis grad være normalt. Og man skal altså altid vurdere om den frygt som barnet har fylder så meget at den hæmmer barnet.

Som du beskriver jeres pige, så tænker jeg at hun er helt alderssvarende med den frygt hun har. Samtidig tænker jeg at hun har været meget igennem i forbindelse med sine forældres skilsmisse, forholden sig til dig, ny lillesøster osv. Det er en meget stor omvæltning og derfor virker det på mig helt naturligt at hun søger sin bror, så meget som hun gør. Han har jo været der hele tiden - og har jo ikke på den måde svigtet. jeg tror simpelthen han er det faste holdepunkt for jeres datter og hun har rigtig meget brug for ham.

Jeg synes ikke hun er hysterisk og jeg synes I skal tage hende alvorligt og virkelig lytte til, hvad det er hun siger og så vise hende at det er okay at være som hun er. Jo mere okay hun føler sig, jo mere styrke og selvværd vil hun få og stille og roligt vil hun blive stærk nok til at kunne sove for sig selv.

---

---

---

Da hendes bror intet har imod at de to sover sammen, så synes jeg derfor at I skal lade dem gøre det og så se om ikke det løser sig stille og roligt.

Jeg synes madrassen på gulvet er en rigtig god idé, hun er bare ikke helt nået dertil endnu, men det kommer. Jo mere ro i får skabt omkring det lige nu jo bedre og stille og roligt vil hun så fint kunne sove på en madras ved siden af sin bror, så ved siden af jer og tilsidst i sin egen seng.

Børn er forskellige og har forskellige behov. Situationen omkring jeres datter her er helt anderledes end den Amalie vokser op og oplever og derfor skal man passe på ikke at tænke i de baner, hvor I medtænker hvordan det nu skal påvirke hende. Netop fordi hun er et andet barn, som vokser op med en anden historie osv.

Håber I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---