Brev:
High need pige?
Kære Helen
Min datter er nu blevet 9 måneder og en uge og sover stadig rent ud sagt forfærdeligt dårligt! Både om natten og om dagen. Tidligere var det ikke så synligt om natten, da hun sov hos mig og jeg lagde hende til brystet hver gang, hun vågnede, hvilket hun gjorde mindst en gang i timen. Jeg har prøvet gentagne gange at lægge hende i hendes egen seng, men det resulterer stadig i, at hun vågner op og er frisk de næste par timer og det er hårdt...
Hun har kun en gang, da hun var 2 uger gammel, sovet i mere end 1½ sammenhængende. Der sov hun 5 timer i træk en eftermiddag, og vi var forundrede :-)
Hun havde, som tidligere skrevet, kolik de første 4½ måned og fik derefter de 4 første tænder på én gang, så vi troede, at årsagen var det, og at hun ville blive bedre til at sove, men det er ikke sket endnu...
Hvis jeg er heldig sover hun ½ time i løbet af formiddagen og 30 - 40 minutter om eftermiddagen, når jeg går tur med barnevognen. Hvis der er høje lyde eller jeg køber ind, vågner hun dog, så det undgår jeg så vidt muligt. Ellers sidder hun og kigger en times tid bagefter på turen, hvor vi snakker om, hvad vi ser.
Hun er dog for det meste en tilfreds og meget nysgerrig pige i løbet af dagen, de første par timer efter hun har sovet, ellers er hun pylret, grædende og tydelig træt og skal være på min arm konstant. Hun har kravlet siden hun var 6 måneder og rejser sig nu op af alting og interesserer sig meget for sit legetøj, papbøger og fotoalbums, hvis jeg sidder sammen med hende eller er i rummet vel at mærke. Jeg ved godt, at hun netop nu er i separationsfasen og vil helst være hos mig konstant. Hun siger få ord som gar om far og gang om mig, samt kaj om kaj fra kaj og andrea.
De sidste tre uger har været slemme. Hun vågner nu hvert 20 - 40 minut hele aftenen og natten igennem med et skrig. Hvis min mand går ind til hende og vugger græder hun endnu højere, indtil jeg kommer og tager over. En gang prøvede jeg at sove to timer i stuen med ørepropper for at få lidt søvn, og hun græd konstant i hans arme. øv.
Nu har vi prøvet et par aftener nu, at han trøster, uden jeg tager over. Det lykkes ham ved, at han sætter radioen på fuld drøn med hvid lyd. Så falder hun til ro og i søvn og sover de der 20-40 min. Jeg kan ikke have hende i sengen mere, da hun kravler i søvne ud mod kanten, og så ligger jeg vågen for at holde øje med hende. Her falder hun ellers til ro og vågner ikke så tit med skrig, i stedet kravler hun... Så hun skal være i sin egen seng.
Hun vil stadig ikke spise almindelig mad i løbet af dagen. Hun vejer stadig over middel ifølge sp, men har dog tabt sig 500 g, efter at jeg kun ammer 4-5 gange i døgnet, som du foreslog. Jeg tilbyder hende 6 måltider og har prøvet alskens mad, og hun vil gerne smage et lille nip, men ikke spise. Hun spiser dog den skefuld grød om morgenen med jerntilskud - heldigvis... Jeg presser hende ikke ved måltidet, men lader hende nulre maden og sidde med en ske. Hun vil gerne drikke vand af en kop og får nok 100 ml i løbet af dagen.
Vores dag er meget rutinepræget. Det samme er aftenritualet. Vi går til rytmik og tumlastik to gange om ugen.
Jeg snublede over det amerikanske ...
... begreb high need baby på nettet og kunne genkende min datter i de fleste af punkterne for at være high need. Dog er hun ikke meget for at putte og kramme. Har altid helst villet vende udad, når hun var på arm og har kun villet holdes tæt indtil mig, da hun var syg for et par uger siden. Det var så dejligt følelsen af, at hun krammede mig:-)
Når hun bliver ammet er det også kun liggende, ellers vil hun ikke. Hun har ikke villet svøbes, være i slynge eller baby sele trods ihærdige forsøg under kolikken. Prøvede slyngen igen i går, da det er så hårdt at have hende på armen, når jeg laver mad til hende i løbet af dagen, men hun er blevet for tung til slyngen:-)
Hvad er din mening om high need? Er det et amerikansk flop? Det er ikke fordi, jeg vil kategorisere min datter - det er bare så rart at få en forklaring på, hvorfor hun er så krævende... Dog har vi prøvet alle de ting, der foreslås der for at give hende bedre søvn, og det er ikke lykkes. Har også læst alle bøgerne om søvn, men de skriver ikke noget om at vågne hvert 20 minut. cd'en, der hørte til den ene af dem med hvide lyde og Mozart virker heller ikke...
Tror du, det er sult, overstimulering eller andet, der er grund til hendes hyppige opvågninger? Skal vi bare acceptere, at hun ikke sover godt? Jeg er så træt, har kun sover to timer sammenhængende én gang efter vi fik hende... Derfor har jeg svært ved at bevare overblikket og gennemskue, hvad jeg har gjort galt i min iver efter at gøre det bedste for min datter.
Min mand har sagt sit job op, blandt andet fordi jeg har brug for noget aflastning om natten, indtil videre har han sovet i stuen for at få ro. Vi har sat vores lejlighed til salg og håber på, at kunne flytte ud, hvor der er mere ro, så vores datter evt. kan sove bedre. Jeg skal heldigvis først starte igen på arbejde til august, og der sover hun forhåbentlig bedre. Hun har ikke været passet af andre endnu, da jeg ikke har kunnet overskue det, sådan som tingene ser ud nu.
Jeg har talt med to sundhedsplejersker, og de siger, at det er en fase - men den har godt nok varet længe...
Jeg har været inde og vugge min datter 6 gange, siden jeg startede det her brev, så det kan godt være, at det er lidt usammenhængende, men det skal afsted. Håber sådan, at du har et godt råd og en forklaring.
Jeg skal også lige huske at sige at min datter vil kun drikke vand af flaske, ikke mormælk.
Min datter har ikke villet tage sut, men har en sutteklud, (min gl. satinnatskjorte, som jeg har på en gang efter hver vask, så den har morlugt). Den er hun meget glad for og bliver altid puttet med den.
Jeg masserer hende 1 gang dagligt med lange rolige bevægelser (efter babymassagebogen:-), når hun får dermacreme eller mandelolie på. Dette er både mod børneeksemen, som heldigvis ikke har været i udbrud længe, men har også været for at vænne hende til mere fysisk kontakt. Hun skælder dog ud og prøver at komme væk, da hun hader at ligge stille.
PS I aftes og i nat blev det til 11 gange, hun vågnede med et skrig og stillede sig op i tremmesengen, hvorefter jeg vuggede hende i armene videre i søvnen med radioen på hvid lyd, så hun ikke vågnede helt op.
Mange hilsener fra Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.