Svar: Søvnproblemer - 20 mdr.
Hej med dig
Det lyder som om at jeres lille pige har rigtig svært ved at sige godnat og farvel til dagen. Det er meget normalt at børn derfor kæmper lidt fordi det simpelthen er så hyggeligt at de helst ikke vil slippe det:o)
Samtidig tænker jeg at hun har en alder nu, hvor hun er betydeligt mere bevidst om at I kan gå fra hende og at verden kan være farlig. Det er meget normalt at børn i hendes alder kan have lidt mareridtagtige drømme, hvor de vågner og er helt ulykkelige og derfor har hun også et stort behov for at vide at I er der for hende i øjeblikket - det hører lidt alderen til:o)
Det er således vigtigt at I skelner imellem hvorvidt hun er utryg ved at ligge alene eller om hun protesterer mod at dagen slutter nu. Det lyder lidt som en blanding og er hun utryg, så skal hun naturligvis beroliges, men søger hun underholdning og bare gerne vil fortsætte dagen, så skal I være konsekvente og gå. Det er her vigtigt at I siger til jer selv at lidt gråd og protest over at dagen slutter det er okay.
Min umiddelbare tanke er at I skal putte hende i sengen, så hun ved at hun skal sove nu. Hun vil protestere mod at skulle sige farvel til dagen og det er okay. Trygheden skal I så give hende ved at være der. Det kan være ved at sidde ved siden af sengen, holde hende i hånden, læse en bog højt imens hun ligger i sengen. Giv hende evt. en kop lun mælk i sengen og måske ½ banan - et eller andet som fjerner fokus fra at 'nu skal du lægge dig ned at sove' men som gør overgangen lidt blid og hyggelig. Og imens sidder I så ved siden af og ...
... læser lidt højt eller synger en lille sang. Det kan både mor og far gøre.
Imens I sidder der, så fortæl hende løbende at hun skal lægge sig ned og putte, så det ikke er jer der med 'vold og magt' lægger hende, men så hun selv gør det og så hun forstår at det er det I vil have hende til. Og så læser I videre.
Når I er færdige med historien, som ikke skal vare mere end 10 minutter, så er det meningen at I skal gå ud af værelset, men kun for at hente strygetøj, tøj der skal lægges på plads eller lignende. Stil strygebræt osv. klar ved værelset, så hun kan se og høre jer - få noget fra hånden, imens I igen fortæller hende at I er der, I passer på hende og hun kan roligt lægge sig ned og sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det hele handler om at lære hende at lægge sig ned og sove i sin seng velvidende at I er der for hende. I forsvinder ikke fra hende, I passer på hende og er lige i nærheden også selvom I ikke ligger sammen med hende i sengen. Hvordan I så end bærer jer ad med at ligge i en tremmeseng....???
Det er naturligvis problematisk at hun skriger så meget, når storebror også sover der, men mon ikke han vil sove fra det eller hvad plejer han at gøre? Ved hun at han er der, er hun bevidst om det? Jeg tænker at det jo netop burde kunne være med til at give hende lidt ro og fornemmelsen af at hun ikke er alene. Hun har dog også et stort behov for fysisk kontakt... måske kan deres senge stå tættere på hinanden så hun bedre kan se ham... bare en tanke.
Håber at mine tanker også i denne situation hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.