Svar: Vil ikke sidde ved bordet og spise

---

Kære Christians mor

Du skriver at I har prøvet alle former for aktivitet og opmærksomhed får han nok af og jeg tror faktisk det er der problemet ligger - han får alt for meget opmærksomhed og det lyder som om at hele måltidet kører på hans præmisser.

Når børn lukker munden for maden, så er det en måde at sige fuldstændig fra og sætte egen vilje igennem. I kan sagtens tvinge ham til at få sko på, jakke på, hue på, ble på osv. mod hans vilje fordi I er stærkere end han er. Noget af det eneste han kan gøre, hvor han viser jer at han altså er et selvstændigt lille individ er ved at lukke munden. I kan ikke tvinge ham til at spise.

Når børn ikke vil spise så sætter det automatisk en masse ting igang hos forældrene. Vi ved jo hvor vigtigt det er for deres trivsel og som I selv skriver så har han ikke taget på de sidste 4 måneder. Det får ofte os forældre til at forsøge alverdens krumspring for at få mad i vores børn. Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre kræver at man skal smage osv - der er masser af muligheder og det hele naturligvis af bekymring og af omsorg for ens barn.

Det bedste man kan gøre er dog at placere en tallerken foran barnet og lade barnet gå igang med at spise. Det er en fordel at lade maden være adskilt så kød, pasta og grøntsager ikke er blandet sammen med ligger hver for sig på tallerkenen. Og så skal barnet have madro.

Hvis barnet som jeres Christian smider med tallerkenen, så kommer der også noget opdragelsesmæssigt ind i billedet og I skal beslutte jer for, hvordan ...

---

---

... reglerne for spisning er hos jer. Er det f.eks. okay at spise på gulvet, når man leger, er det okay at spise imens man ser fjernsyn osv. eller er det sådan at man skal spise ved spisebordet og ellers ikke? Vi er jo alle forskellige omkring dette og de regler man har i en familie har man ikke nødvendigvis i andre.

Når jeg læser jeres brev, så bliver jeg forvirret. Jeg bliver forvirret fordi jeg tænker at I på den ene side mener at man skal spise ved spisebordet og på den anden side så ender det med at jeres dreng får lov til at spise imens han leger på gulvet... Så hvad er det I vil? Jeg tænker at hvis jeg bliver forvirret så bliver jeres dreng det også og der er ikke noget at sige til at han så prøver forskellige muligheder af.

---

---

---

Hvis I mener at han skal sidde ved spisebordet og spise og det er sådan man gør hos jer, så tænker jeg at det så er det I skal gøre og det skal I holde fast i. Hver gang man skal spise så sættes man der, det står ikke til diskussion. Hvis tallerkenen smides på gulvet, glasset væltes osv. så kan man enten vælge at sige at så er han ikke sulten og så kommer han væk fra bordet eller også flytter man tallerken og glas og giver det først igen, når der er ro over feltet og han evt. selv beder om at få sin mad.

Nu er han ikke så gammel og derfor er det også begrænset hvor meget han kan forstå, huske og sætte sammen tankemæssigt. Men det hjælper ham at huske og forstå et nej, hvis I lader en handling følge med og her må handlingen være enten at flytte ham eller flytte tallerkenen.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---