Svar: Børneeksem hos nr. 2
Kære Mette
Hvor dejligt at I snart får en lillesøster, jeg kan godt forstå at I glæder jer:o)
Man kender desværre ikke årsagen til børneeksem, men man ved at personer som har det ofte også har f.eks. astma eller allergi og man ved at det er arveligt. Derfor lyder det helt rigtigt at du skal være opmærksom på lillesøster og hendes hud.
Hos børn kommer børneeksem ofte i 2-6 månedersalderen første gang og det begynder ofte som et kløende rødt udslæt på kinderne. Udslættet breder sig så videre i ansigtet, ned på halsen og i bleregionen. Hos spædbørn ser man også eksemen på ydersiden (strækkesiden) af arme og ben og barnet er meget generet af kløen, især om natten, og virker meget irritabel.
Eksemet er normalt tørt, men ved infektion med hudbakterier (impetiginisering) begynder eksemet at væske og her er det meget vigtigt at man henvender sig hos egen læge eller hudlæge.
Når børn er 1½-2 år, så taler man om den mere "klassiske børneeksem". Her sidder eksemet i områderne omkring bøjefurerne, det vil sige i knæhaser, albuebøjninger, håndled, ankler og hals. Udslættet er meget kløende, og man vil ofte kunne se at huden i områderne bliver lidt fortykket fordi barnet kradser i det.
Når jeres lillesøster bliver født vil hun sandsynligvis have lidt eller meget fosterfedt på kroppen som trænger ind og giver kroppen lidt fedtstof ude fra. Via mælken hun får, vil hun få lidt fedtstof som hjælper hende inde fra. Det vil ...
... sandsynligvis være rart for hende og for hendes hud at få det første bad når hun er 2 dage gammel og da navlen sandsynligvis ikke er lægt her, vil det bare være i rent vand og uden nogen form for olie. Når navlestumpen er faldet af og navlen lægt, så vil det være en god idé at du bruger lidt badeolie i vandet fordi det er med til at give lidt fedstof til hendes hud.
Derudover så handler det meget om at du skal se på hende. Du skal ikke smøre hende ind fra top til tå, men du skal lægge mærke til om der er visse steder som er meget tørre og hvis du fornemmer at hun f.eks. omkring håndled og ankelled virker meget tør og har tendens til at huden sprækker, så skal du smøre hende der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hendes hud er jo så fin og ny og du kan ikke forebygge børneksemen ved at smøre hende ind i lotion dagligt fra hun kommer ud af maven:o) Du er nødt til at se på hende og vurdere hendes hud og så smøre hvis der er behov og således også reagerer hvis du oplever eksemlignende pletter - nu ved du jo hvad du skal kigge efter:o)
Fordelen ved at få barn nr to er jo netop at man øver sig mere på den første og har derfor en erfaring med som man kan gøre brug af anden gang. Derfor tror jeg heler ikke at du vil opleve at der denne gang vil gå flere uger, du vil med det samme være opmærksom på at der her er tale om børneeksem og hvordan du skal behandle:o)
Rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel, jeg glæder mig til at følge lillesøster også:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...