Svar: Nok næring?

---

Kære Christina

Tak for dit brev. Ja, der kan være store forskelle på hvad man siger og vejleder i, når det handler om børns ernæring og selvom man jo synes at de nordiske lande burde vejlede nogenlunde ens, ja så er der altså store forskelle. Jeg vil naturligvis vejlede dig ud fra de anbefalinger den danske sundhedsstyrelse har lavet.

Jeg vil begynde med dit spørgsmål om vælling. Vælling hører til gruppen af tilskudsblanding og det betyder at det gives som tilskud til anden kost og således ikke er noget, som barnet kan leve af alene. Vælling er i princippet det sammen som en tynd grød og man ammer fuldt som dig og barnet trives rigtig godt med modermælk, så er der i princippet ikke grund til at give vælling - i stedet kan man gå direkte i gang med grøden.

Vælling tilbydes af sutteflaske og det gør at børn drikker en større mængde vælling end de f.eks. ofte vil være i stand til at spise af grød. Nogen forældre oplever at vælling kan mætte lidt mere end modermælk, andre oplever ikke denne forskel. Men den alder din dreng har, så tænker jeg at du jo godt kan forsøge vælling, men måske skulle du i stedet forsøge med mere rigtig mad. Han bliver ikke pludselig for tyk af vælling:o)

I forhold til at han nu er 7 måneder gammel, så tænker jeg at de fleste børn vil kunne spise 3 måske fire måltider dagligt og din dreng spiser fortsat kun 2 måltider skemad. En måde at få ham mættet mere kunne derfor være at tilbyde ham hyppigere måltider. Derudover tænker jeg at det vil være en god idé om du begyndte at give ham mad som han kan holde i hånden, sidde med selv og tygge lidt i - det kan være brødskorper og lignende.

Derudover er det vigtigt at han begynder at få meget mere af jeres mad, det er vigtigt at give ham mad som smager af noget og det er vigtigt at maden tager udgangspunkt i det I spiser. Han må gerne få kød og fisk som er lavet i ovnen eller kogt og hvis du f.eks. laver en kødsovs, hvor kødet ikke er hårdt svitset men mere har stået og kogt i lidt tomatsovs eller lignende, så må han også meget gerne få det.

Du må gerne give ham indmaden af en frikadelle (kød eller fisk), du kan give ham laks, torsk, rødspætte mv. Han må også gerne få ris og lidt pasta og du kan lave en fin sovs med tomat og lidt krydderi uden at bruge mælk.

I forhold til det med mælk, så er det rigtig godt at finde ud af om han har mælkeallergi eller mælkeintolerance. Det er vigtigt fordi han ikke skal sættes på unødig diæt. I Danmark anbefales 2 erstatninger som hedder Nutramigen eller Profylac til børn som ikke tåler mælk - disse erstatninger købes på apoteket. I kan højst sandsynligt få lignende eller samme i Sverige.

Det vil være oplagt at du bruger denne type erstatning i hans mad, hvis du skal lave noget, som skal gøres lidt mere lind i konsistensen med mælk eller hvis du ønsker at energiberige hans mad lidt med modermælkserstatning. Men derudover kan du jo også malke lidt af din egen mælk ud og bruge denne i f.eks. grød.

I følge retningslinierne i DK så er der fuldt ud ligeså meget næring i ...

---

---

... hjemmelavet mad som i de industrielle produkter. Det anbefales faktisk at man så vidt muligt giver barnet mad som tager udgangspunkt i familiens mad, hvorved man også kan ændre på konsistens osv. så det passer til barnet og stimulerer barnets mundmotorik. For at energiberige barnets mad, så anbefales det dog at bruge 1 tsk fedtstof i alt hjemmelavet mad. Det anbefales at bruge forskellige typer af fedstof, - smør, plantemargarine, olie osv.

I forhold til gluten, så må børn gerne få gluten efter 6 måneders alderen og her skal man bare øge indtaget stille og roligt. Der er mest gluten i hvede og i kornsorterne ris, majs, hirse og boghvede findes der ikke gluten. Når man når 6 måneders alderen så er det en god idé at begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, byggrød og øllebrød, hvor glutenindholdet er lavt.

Det lidt grovere grødtyper er gode fordi de mætter lidt mere, de er med til at holde maven godt igang og så hjælper det også barnet til at bruge sin mund på en lidt anden måde. Det er vigtigt at barnet også begynder at få noget, som det skal arbejde lidt med i munden.

Med hensyn til grøntsager så er der sådan set ikke noget du ikke kan give din dreng med den alder han har: gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønne, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

---

---

---

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Din dreng må gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Grøntsagsmos kan du sagtens lave kun med vand og fedtstof og har du brug for mælk, så er det f.eks. udmalket modermælk eller de specielle modermælkserstatninger til børn som ikke tåler komælk.

En plan for dagen, som kunne passe til et 7 måneders barn kunne se således ud:
Morgen: Amning
Formiddag: Grød (havregrød, øllebrød, byggrød) evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk, få en brødskorpe at sidde med, smage lidt fra din tallerken, vand af kop. Evt. amning
Eftermiddag: Evt. lidt grød eller lidt frugtmos, lidt frisk frugt som f.eks. ½ banan, ammes
Sen eftermiddag: Evt. amning
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, ris, lidt sovs osv. Stille og roligt mere og mere af jeres mad. Igen prøve at sidde med en brødskorpe eller lignende. Evt. lidt frugtmos til dessert
Puttes til natten med amning
Sen aften: Evt. amning

I forhold til det med jern, så er det sådan i DK at børn som ammes fuld ud eller børn som ikke får mindst 400ml jernberiget modermælkserstatning dagligt, de skal have et dagligt tilskud af jern hver dag fra de er 6 måneder til de er 1 år. Da du ammer så meget som du gør, så vil det altså i DK være sådan at du skal give din dreng jerntilskud hver dag. Dette kan købes som dråber eller doseringspulver på apoteket.

Håber at ovenstående giver dig et overblik over hvordan du kan komme lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---