Svar: Min datter skriger ved putning og midt på dagen

---

Kære Marlene

Velkommen til og tak for dine pæne ord:o)

Din datter er 3 måneder nu og det er en alder, hvor der sker rigtig meget med hende. Hun oplever meget mere af verden og følger meget mere med end hun gjorde tidligere. Hun kan se længere, hun begynder helt klart at skelne imellem om det er mor og far hun kender eller om det er fremmede, som kommer i nærheden, hun drejer meget mere bevidst hovedet efter lys og lyd og er i det hele taget meget mere optaget af verden omkring sig end I tidligere har oplevet.

Motorisk udvikler hun sig også. Hun har sandsynligvis opdaget sine hænder, putter dem mere i munden. Måske er hun også begyndt at strække sig lidt efter tingene og prøver at trille lidt om på siden osv.

Det hele giver hende en masse stimuli og gør også at hun på den ene side bliver rigtig træt og på den anden side ikke kan falde til ro, fordi hun så gerne vil følge med i det hele. Det er som sagt en udviklingsfase, et 'tigerspring' som nogen kalder det og derfor helt normalt.

Nogle gange hjælper det at lægge barnet, der hvor man vil have hende til at sove og så give flasken imens hun ligger der. Så undgår man for det første at hun skal flyttes efter at roen er kommet over hende og hun accepterer måske bedre at ligge der og falde i søvn der. Ofte vil det også være en god idé at lægge sig med hende i dobbeltsengen, børn i den alder har ofte behov for mere fysisk kontakt og det at lægge sig med barnet, når det skal sove kan have stor effekt. Så nedrullede gardiner og lægge sig i et køligt soveværelse kan være guld værd.

Da hun hele tiden har været så god til at falde i søvn selv, så kan det virke lidt 'provokerende' pludselig at skulle lægge sig med hende - hvis det nu bliver en dårlig vane - men som sagt så er det en overgang, en fase hun er i og det er således vigtigt at I kun gør det i denne periode og ellers fortsat forsøger at få hende til selv at finde roen igen.

Du spørger om faste putteritualer i løbet af dagen og det lyder jo umiddelbart som om I allerede har haft et godt ritual som I har kørt efter de sidste måneder. Men det er udmærket at have en fast måde at gøre det på, igen skal det dog være en balance for hun må jo også meget gerne powernappe hos dig, netop fordi hun har det ekstra tryghedsbehov fordi verden er blevet større.

Jeg tænker at I takt med at hun bliver ældre, skal til at have skemad osv. så vil det være relevant med lidt mere fast rytme for hvad tid hun spiser, sover osv. Men hun er stadig kun 3 måneder og derfor er det også begrænset hvormeget "system" du skal lave lige nu. Men på sigt vil det være godt, med ...

---

---

... lidt mere faste tider - det tager vi til den tid:o)

Nogle barnevogne har et lille ryglæn, som man kan løfte - barnet sidder ikke lodret op, men kan komme lidt op og få lidt mere udsyn. Selvom hun ikke er gammel nok til at sidde, så kunne I måske prøve at lade hende komme lidt mere op og kigge lidt ud, evt. slå kalechen ned... bare for at give hende mulighed for at undersøge, kigge, bruge sine sanser som også er vigtigt for hende og når hun så virker til at have fået nok og viser at nu er hun træt, så lægge hende helt ned, slå kalechen op igen og putte hende.

Ved nogle børn skal man gøre lige modsat - her er det for forstyrrende for dem at kigge ud og i stedet må man hænge en stofble eller lignende op på kalechen, så hun får sin lille hule at ligge i, så alle stimulationer lukkes ude og hun derfor bedre kan slappe af og finde roen, falde i søvn.

Hvis Eva begynder at vågne om natten (og nu skal man jo ikke tage bekymringerne på forskud) så skal du vurdere hvad der er tale om. Hvis hun er utryg og har brug for at blive trøstet, så skal hun op, beroliges, vugges lidt, kærtegnes blidt osv. Hvis hun vågner fordi hun motorisk øver sig og har svært ved at ligge rigtig, så må I hjælpe hende med at skifte stilling og blive puttet igen.

---

---

---

Det er altid en god idé at gøre det samme, sige det samme "sååå", "syyy" - samme dybe monotome lyd, kærtegne hende på samme måde osv. så hun stille og roligt lærer at finde roen ved dette uanset om hun tages op eller om hun ligger ned. I takt med at hun bliver ældre, så vil stemmen og kærtegnene betyde noget beroligende for hende - det genkendelige giver ro.

Da hendes gråd har stået på i en uge nu, så tænker jeg at der skal et eller andet nyt til for at bryde den vane I nu er kommet ind i. Derfor tænker jeg at det måske netop kan være en god idé at prøve at lægge sig med hende, eller at give flasken i sengen (læg en pude under madrassen i hovedenden, så hun ikke ligger helt fladt). Jeg tænker at hvis I kan få brudt den vane I har fået nu, så kan I godt vende tilbage til det gamle ritual eller et ritual som ligner det lidt igen. Der skal bare lige et break til af en eller anden slags.

Tilsidst vil jeg lige sige at man jo altid skal være opmærksom på om børn kan have ondt (ørerne eller tænderne oftest) når de pludselig græder som jeres datter. Men som du selv skriver, så lyder det jo ikke sådan, da der intet er når hun først sover. Hvis det bliver ved, så kan I dog vælge at få lægen til lige at se hende.

Kom jeg igennem det hele? Jeg tror det og du er naturligvis velkommen til at skrive igen:o) Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---